Godkendelse, tilsyn og regelmæssig evaluering af uddannelser og grader – Københavns Universitet

SCIENCE > Om fakultetet > Kvalitetssikring > Godkendelse, tilsyn og...

Godkendelse, tilsyn og regelmæssig evaluering af uddannelser og grader

  1. Studieordninger og kursusbeskrivelser
  2. Undervisningsevaluering og offentliggørelse
  3. Uddannelsesredegørelse
  4. Uddannelsesevaluering
  5. Dekanens afrapportering til rektor
  6. Oprettelse af nye uddannelser
  7. Lukning og sammenlægning af uddannelser
  8. Dialog med dimittender
  9. Dialog med aftagerpaneler
  10. Inddragelse af censorformandskaber
  11. Kvalitetssikring af udvekslingsaftaler og -balance

Studieordninger og kursusbeskrivelser

SCIENCE har seks studienævn, der årligt gennemfører en revision af deres respektive uddannelsers studieordninger og kursusbeskrivelser.

Revisionen har til formål at kvalitetssikre det faglige indhold, og sikre at der er sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og kvalifikationsrammen og mellem fagelementernes læringsmål og prøveformer.

Det er studienævnets ansvar at udarbejde forslag til studieordningerne. Studienævnets revision sker på baggrund af studienævnets egne forslag samt forslag fra studielederen og fra viceinstitutlederen for undervisning. Dertil kommer input fra kvalitativt og kvantitativt materiale, som studienævnene modtager i form af uddannelsesredegørelser, uddannelsesevalueringer, undervisningsevalueringsrapport, censorformandsskabsberetning, referat fra aftagerpanelmøder, dimittendundersøgelser og uddannelsesstatik.

Studienævnene indstiller studieordninger og kursusbeskrivelser til dekanens godkendelse.

Læs mere i procedure for revision af studieordninger og kursusbeskrivelser.

Undervisningsevaluering og offentliggørelse

Et vigtigt element i kvalitetssikring og -udvikling af uddannelse og undervisning er de løbende undervisningsevalueringer af den undervisning, der udbydes på SCIENCE. I henhold til KU’s fælles procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter, er formålet at sikre, at undervisningen evalueres systematisk, målrettet og effektivt og med størst mulig effekt på undervisningskvaliteten – og at der i sammenhæng hermed offentliggøres evalueringer i overensstemmelse med lovgivningens krav.

På fakultetsniveau bidrager evalueringerne til den løbende evaluering af hele uddannelser og den årlige udarbejdelse af strategisk handleplan på uddannelsesområdet. På institutniveau bidrager evalueringerne til grundlag for medarbejderudviklingssamtaler, pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere og kvalitetsudvikling af kurser og vejledning.

Procedure for undervisningsevaluering og -opfølgning på SCIENCE beskriver, hvordan undervisning og vejledning i forbindelse med projekter og specialer evalueres efter hver blok og således minimum én gang årligt. Undervisningsudvalgene drøfter resultaterne af evalueringer for de kurser og studieaktiviteter, det enkelte institut er hovedansvarlig for. Viceinstitutlederen for undervisning er ansvarlig for, at der på baggrund af undervisningsudvalgenes drøftelser afrapporteres til studienævnene pr. 1. oktober for det foregående studieår. Undervisningsevalueringen og afrapporteringen sker efter fælles skabelon, der sikrer, at den ønskede kvalitet opnås. En sammenfatning af afrapporteringen offentliggøres og en intern version inkluderes i studienævnenes årlige revision af studieordninger og kursusbeskrivelser. Herved sikres det, at evalueringsresultaterne indgår i processen for udvikling af kurser og projekter.

 

Uddannelsesredegørelse

Alle uddannelser på SCIENCE skal årligt udarbejde en uddannelsesredegørelse, der har til formål at give et indblik i uddannelsens status. Uddannelsesredegørelsen er et vigtigt redskab for systematisk og løbende at kvalitetssikre alle SCIENCE's uddannelser.

Uddannelsesredegørelsen samler en række kvantitative og kvalitative data, som studielederen for den enkelte uddannelse skal forholde sig til.

Det er studielederen for den enkelte uddannelse, der har ansvar for at udarbejde en uddannelsesredegørelse. Studielederen er ansvarlig for at sikre et tæt samarbejde med institutleder og VILU i udarbejdelsen af uddannelsesredegørelsen.

Deadline er den 1. marts hvert år. Dekanen godkender uddannelsesredegørelsen.

Procedure for uddannelsesredegørelse kan du læse mere om proces, tidsplan og de involverede aktører.

Uddannelsesevaluering

Alle uddannelser på SCIENCE skal hvert 6. år gennemføre en uddannelsesevaluering. Den interne turnusevaluering er fordelt på de seks studienævn, således at et studienævns samlede uddannelsesportefølje evalueres i samme år. I det år, hvor en uddannelse evalueres, skal der ikke udarbejdes en uddannelsesredegørelse.

Evalueringen har til formål løbende og systematisk at kvalitetssikre og udvikle uddannelserne. Uddannelsesevalueringen skal give et detaljeret indblik i uddannelsens status og udfordringer og samler, på samme måde som den årlige uddannelsesredegørelse, en række kvalitative og kvantitative data, som uddannelsesledelsen skal forholde sig til.

Det er studielederen for den enkelte uddannelse, der har ansvar for at udarbejde en uddannelsesevaluering. Studielederen er ansvarlig for at sikre et tæt samarbejde med institutleder og VILU i udarbejdelsen af uddannelsesevalueringen.

Deadline er den 1. marts hvert år. Dekanen godkender uddannelsesevalueringen.

SCIENCE inddrager også eksterne eksperter i evalueringsprocessen, og sørger for at de kommer til at møde uddannelsesledelsen såvel som studerende og undervisere fra den pågældende uddannelse.

Procedure for uddannelsesevaluering kan du læse mere om proces, tidsplan og de involverede aktører.

Dekanens afrapportering til rektor

Dekanen skal hvert år den 1. oktober afrapportere til rektor på SCIENCEs kvalitetssikring af uddannelserne. Dekanens årlige afrapportering på uddannelseskvalitet til rektor (DAU) bygger på studieledernes uddannelsesredegørelser og de uddannelser, som har gennemgået en uddannelsesevaluering jvf. SCIENCEs turnusplan for uddannelsesevaluering. DAU skal gøre status over kvalitetssikringen af uddannelserne og give et samlet overblik over udfordringerne og indsatser på uddannelsesområdet.  

Dekanen har ansvaret for DAU og udarbejder i samarbejde med prodekan for uddannelse et udkast til afrapporteringen. Dette udkast kommer i høring hos studieledere, viceinstitutledere for undervisning og studienævnsformandskaberne inden det drøftes på SLT og dekanen endeligt godkender.Til toppen

Procedure for dekanens afrapportering på uddannelseskvalitet til rektor (DAU)

Hvert år i slutningen af december modtager SCIENCE en tilbagemelding på DAU'en fra rektor. Denne tilbagemelding har til formål at liste de punkter, som rektor forventer, at SCIENCE arbejder med i det kommende år og afrapporterer på i den efterfølgende DAU. Hvordan SCIENCE griber arbejdet med rektors tilbagemelding an fremgår af procedure for opfølgning på rektors tilbagemelding.  

Oprettelse af nye uddannelser

Nye uddannelser skal i henhold til akkrediteringsloven af juli 2013 prækvalificeres af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Prækvalifikationen skal sikre, at den nye uddannelse er relevant for arbejdsmarkedet og dækker et behov i det samlede uddannelsesudbud.

Institutleder har ansvar for at udarbejde og fremsende et uddannelsesforslag i overensstemmelse med KU’s og SCIENCEs procedurer, tjeklister og årshjul. Forslaget skal overholde en række kriterier, som er fastsat i procedure for oprettelse af nye uddannelser ved SCIENCE.

I henhold til KU's procedure for godkendelse af oprettelse af nye uddannelser er der på SCIENCE fastlagt en proces, der skal sikre at forslag til nye uddannelser bliver drøftet med forskellige interessenter som aftagerpaneler, studienævn og SCIENCE ledelesteam. På SCIENCE er det dekanen, der træffer beslutning om oprettelse af en ny uddannelse forud for indsendelse til rektor.

I Procedure og årshjul for oprettelse af nye uddannelser på SCIENCE kan du læse mere om den proces, der går forud for indsendelsen af nye uddannelsesforslag til Uddannelsesservice.

Lukning og sammenlægning af uddannelser

På SCIENCE indgår overvejelser om lukning og sammenlægning af uddannelser i det løbende og systematiske arbejde med at kvalitetssikre og udvikle den enkelte uddannelse. Det er et krav, at den årlige uddannelsesredegørelse indeholder overvejelser om lukning eller sammenlægning, såfremt der er konstateret kritiske forhold.

Institutleder er ansvarlig for at udarbejde og fremsende forslag om lukning eller sammenlægning af en uddannelse. Forslaget skal indeholde overvejelser om en række kriterier fastsat i Procedure for lukning og sammenlægning af uddannelser på SCIENCE.

Såfremt dekanen beslutter, at en uddannelse skal lukkes eller sammenlægges med en anden uddannelse skal der foreligge en plan for, hvordan uddannelsen afvikles så blandt andet indskrevne studerende kan færdiggøre deres uddannelse og deres retskrav kan imødekommes. Det er et krav, at der med dekanens indstilling om lukning af en uddannelse også fremsendes en afviklingsplan til endelig godkendelse ved rektor i overensstemmelse med KU's Procedure for rektors godkendelse af lukning og sammenlægning af eksisterende uddannelser.                     

Til toppenDialog med dimittender

Københavns Universitet gennemfører hvert 3. år dimittendundersøgelser for alle sine uddannelser. Ansvaret for udsendelse af spørgeskemaer og udarbejdelse af datarapport er forankret i fællesadministrationen på KU.

Den systematiske dialog med SCIENCEs dimittender har to overordnede formål: 1) at sikre, at vores uddannelser udvikles løbende og dermed ruster de studerende til deres videre karriere således, at de opnår den viden samt de færdigheder og kompetencer, der primært efterspørges inden for deres fagområde, og 2) at kvaliteten af uddannelsen evalueres.

Se Procedure for dialog med dimittender for mere information om ansvarsfordeling og anvendelse.

Dialog med aftagerpaneler

SCIENCE har et tæt samarbejde med omverdenen - såvel den private som den offentlige sektor. Dialogen med aftagerne skal både skabe en bedre indsigt hos dem i de kompetencer, som de studerende fra SCIENCE har, når de kommer ud på arbejdsmarkedet, og samtidigt give SCIENCE input til den fortsatte udvikling af uddannelserne. Begge dele med det formål, at studerende fra SCIENCE i endnu højere grad finder relevant beskæftigelse, når de forlader universitetet.

SCIENCE har seks aftagerpaneler, der fagligt matcher SCIENCEs seks studienævn. Hvert aftagerpanel mødes minimum to gange årligt.  Viden fra dialogen med aftagerpanelerne indgår i kvalitetssikringsarbejdet på SCIENCE.

SCIENCE Advisory Board
Formændene for de seks aftagerpaneler er samtidig medlemmer af SCIENCE Advisory Board. Formålet med SCIENCE Advisory Board er at give fakultetsdirektionen sparring, kritik og rådgivning blandt andet i forbindelse med strategiske satsninger indenfor uddannelse, forskning og erhverssamarbejde. Når formændene for aftagerpanelerne også er medlemmer af SCIENCE Advisory Boards forankres deres input i flere forskellige ledelseslag i organisationen; og SCIENCE får mulighed for at få sparring fra aftagerperspektivet på både de større strategiske satsninger og i aftagerpanelerne på uddannelsesniveau. 

Inddragelse af censorformandskaber

SCIENCEs uddannelsesportefølje spænder bredt, og fakultetet anvender 11 forskellige censorkorps, hvoraf fakultetet betjener fem.

På SCIENCE er betjening af censorkorps en opgave som institutterne skal varetage. Der er udarbejdet fælles retningslinjer for betjening af censorkorps, udpegning af censorer og aflønning af censorer.

Censorformandskaberne medvirker til en løbende dialog om udvikling i uddannelserne og årsberetningen indgår i kvalitetssikringen af uddannelserne på SCIENCE.

Én gang årligt rekvirerer SCIENCE Uddannelse de nyeste udgaver af censorformandskabernes beretninger og fremsender disse til studieleder og studienævn. I den udstrækning det er relevant, inddrages årsberetningen i studielederens udarbejdelse af uddannelsesredegørelser og uddannelsesevalueringer og i studienævnenes årlige revision af studieordninger og kursusbeskrivelser.

Se mere om inddragelse af censorformandskaberne og de ansvarlige aktører i Procedure for inddragelse af censorformandskaber.

Kvalitetssikring af udvekslingsaftaler og -balance

Prodekanen for uddannelse har det overordnede ansvar. Det er Sektion International og Kandidatoptag (SIK), der varetager dette ansvar for både den ud- og indgående mobilitet, herunder monitoreringen af alle aftaler og udvekslingsbalancen. SIK har derfor - i samarbejde med fagmiljøerne (hovedsagligt de internationale koordinatorer på institutterne) - ansvaret for løbende at vurdere fakultetets aftaleportefølje for at sikre, at fakultetet har gode udvekslingsaftaler for de studerende på SCIENCE, uanset hvilken uddannelse de studerer på.

Hvad angår udvekslingsaftaler indenfor EUs Erasmus+-program, vil der være en gennemgribende gennemgang af alle aftaler i forbindelse med programmets - og dermed aftalernes - udløb i 2020/21. Der har senest været en grundig gennemgang af alle Erasmusaftaler i begyndelsen af 2014, da Erasmus+-programmet blev sat i værk. I den forbindelse foretages en faglig vurdering af, hvilke aftaler det er vigtigt for det enkelte institut at bibeholde. Herudover vurderes aftalerne på aktivitetsniveau for både ind- og udgående mobilitet. Hvis det ikke er lykkedes at ændre balancen på aftaler med stor overvægt af indgående mobilitet, vil disse aftaler som udgangspunkt blive lukket. SIK foretager årligt en gennemgang af fakultetets Erasmus+-udvekslingsaftaler i samarbejde med de internationale koordinatorer på institutterne.

Ved ønske om nye udvekslingsaftaler, herunder Erasmusaftaler, foretager den internationale koordinator en vurdering af, om den foreslåede Erasmusaftale er vigtig for fagmiljøet ud fra et sæt af kriterier, der er godkendt af prodekan for uddannelse på SCIENCE. Proceduren for aftaleindgåelse følger KUURs Procedure og tjekliste for indgåelse og nedlæggelse af Erasmusaftaler. Samme procedure gør sig gældende, hvis et udenlandsk universitet henvender sig til SCIENCE med ønske om at indgå en ny Erasmusaftale. 

Kriterier og procedurebeskrivelse er tilgængelig for medarbejdere via KUnet.

Monitoreringen af udvekslingsbalancen på Erasmus+-programmet sker hvert år på baggrund af tidligere års mobilitet på aftalerne, det vil sige hvor mange studerende fra SCIENCE er taget på et udvekslingsophold gennem aftalen, og hvor mange studerende fra vores partneruniversiteter har vi modtaget på et studieophold på SCIENCE gennem
aftalen. På udvekslingsområdet arbejder SIK tæt sammen med kontoret for
International Uddannelse og SU (IUS), som understøtter SIK med mobilitetsdata,
samt endelig kvalitetssikring af de enkelte aftaler. SCIENCE forsøger i videst
udstrækning at overholde kravet om balance, og det udgør - sammen med kriterier godkendt af prodekan for uddannelse - det grundlag, som SCIENCE optager udvekslingsstuderende ud fra.

Hvad angår udveksling på aftaler med oversøiske universiteter, er det IUS, der forestår monitoreringen af balancen på de KU-brede aftaler, mens SIK monitorerer balancen på SCIENCEs egne oversøiske aftaler.

Hvert år medio august afrapporterer SCIENCE på udvekslingsbalancen til IUS ved at indrapportere tal for registrerede udrejsende studerende via Nordplus-netværk (faglige netværk), selvarrangerede studieophold samt praktikophold i udlandet. Indberetningen vedrører studie- og praktikophold i perioden 1. september året før - 31. august indeværende år. Til toppen