• Kristoffer Szilas "Bjergarter i Grønland viser os hvordan kontinenterne er opstået og hvor Jordens oceaner stammer fra"
• Kirsten Seestern Christoffersen "Fra en iskold verden: er der liv i tundra-søer under 1,5 m is?"
  
  
  
• Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen "Materialer på atomar skala"
  
  
• Kristian Holst Laursen "På sporet af de økologiske fingeraftryk - fødevaresvindel anno 2020"
  
  Aftenforedrag
  
  
• Stephen Alstrup "Brug af AI/data i gymnasiet"

Bjergarter i Grønland viser os, hvordan kontinenterne er opstået og hvor Jordens oceaner kommer fra

Min forskning tager udgangspunkt i feltarbejde i Grønland, hvor førstehåndsobservationer af geologien er meget vigtige for tolkningen af de geokemiske og isotopiske data vi efterfølgende producerer i laboratoriet. Ved at koble disse geokemiske data med termodynamisk modellering af magmaers krystallisation og efterfølgende påvirkning af temperatur- og tryk-ændringer, kan vi få indblik i det geologiske processer der opererede på Jorden for mere end 3,8 milliarder år siden. Ét af de fundamentale spørgsmål som vi forsøger at afklare er om pladetektonik eksisterede dengang, eller om Jorden mindede mere om Venus. Et direkte spinoff af min forskning om de tidlige tektoniske processer er at vi nu ved at Jorden er dannet ud fra en endnu ukendt type af meteoritisk materiale, og at Jordens oceaner stammer fra den ydre del af Solsystemet

Kristoffer Szilas er adjunkt i geologi på Institut for Geovidenskab ved Københavns Universitet, og har tidligere forsket ved Stanford University og Columbia University i USA. Hans forskning fokuserer på geokemien af de ældste bjergarter i Grønland, hvor han har tilbragt 12 somre med feltarbejde.

Til toppen

Brug af AI/data i Gymnasiet

Først gives få minutter introduktion til hvad er AI/data.

Dernæst gennemgås en række eksempler på brug af AI/data i skolen herunder specielt gymnasiet.

Under de enkelte cases vil blive diskuteret emner som:

• Hvilke værdier kan AI bibringe og hvordan ser fremtidens skole ud?
• Har vi i dag tillid nok til at læren kan bruge viden fra AI/data på fornuftig vis?
• Har vi tillid nok til rektoren, politikeren, m.m. ?
• Er det etisk i orden at bruge/hhv. ikke bruge AI/data?
• Har vi styr på elevernes data?
• Hvordan har børnene det i den digitale verden?

Stephen Alstrup, professor KU, har i senere år fungeret som teknologirådgiver for den forrige undervisningsminister. Leder af algoritmedelen for Danmarks største forskningsprojekt i AI, hvor Stephen har sat speciel fokus på AI i skolen: adaptiv læring, detektering af snyd, hvilke didaktiske principper virker, m.m. Dertil har bl.a. Stephen Alstrup som digital vismand i flere år stået i spidsen for indførelsen af datalogiundervisning samt brugt af digitale redskaber i skolen. Stephen i en række kronikker, rapporter og pjecer m.m. sat fokus på mange områder med unge mennesker og IT, bl.a. de stressende udfordringer unge mennesker har pga. IT med at være på hele tiden og have mange bolde i luften.

Til toppen

1. Det periodiske system
2. Sensorik - brugen af smag og sanser i naturvidenskab
3. Internet-of-things, diversitet og innovationsprocesser
4. Videnskabsteori, videnskabshistorie og tværfaglighed i gymnasiet
5. Gymnasielærerens guide til kvanteuniverset
6. Kaffe - lokale bønder, globale bønner
7. Biocirkulær produktion af fødevarer

Det periodiske system

Oplæg: "Det periodiske system, opdagelse, udvikling og relevans”

Laboratorieøvelse: Separation af fire grundstoffer, der indgår i mobiltelefoner

Oplæg og rundbordsdiskussion: Truede grundstoffer; bæredygtighed og cyklisk grundstofudnyttelse baseret på EuChems’ Periodic Table of Endangered Elements

Målgruppe: Kemi, bioteknologi

Til toppen

Sensorik - brugen af smagssansen i naturvidenskab

Sensorik er videnskaben om sanserne og deres virkemåde. I sensoriske bedømmelser anvendes menneskets sanser til at vurdere produkter. På Københavns Universitet har vi en internationalt anerkendt forskergruppe indenfor vores oplevelse og omgang med føde- og drikkevarer . I denne workshop skal i bedømme mayonnaiser, som i selv laver i Gastrolab, vores eksperimentelle undervisningskøkken. Workshoppen er et eksempel på hands-on og ’tongues-on´ undervisning , hvor undervisningstemaer om bl.a. emulsion, smag og præferencer gennemgås.

Workshoppen inspirerer til hvordan eksperimenterende forsøg med fødevarer og sensorik kan bidrage til læring og elevernes forståelse om fødevarers og madlavningens fysiske og kemiske egenskaber.

Målgruppe: biologi, kemi, matematik, naturvidenskabeligt grundforløb, fysik

Til toppen

Internet-of-things, diversitet og innovationsprocesser

Alarm der lyder ved for lange brusebade. Køkkenmaskiner der kun vil starte når strømmen er grøn. Partikelsensor der holder øje med hvornår emhætten kan slukkes igen. Det er eksempler på projekter studerende kan lave med en billig microcontroller og et par sensorer. Data om længden af brusebade eller partikelsensorer kan også logges via internettet, og analyseres videre på computeren.
I denne workshop introducerer vi hvordan fysiske produkter kan bruges i undervisningen, og hvordan eleverne selv kan komme på idéer som ovenstående ved brug af Københavns Universitets Innovations værktøjskasse¹ Vi starter helt fra bunden, det kræver ingen forudgående programmeringsfærdigheder at deltage.

Vi kommer til at tilslutte en LED-strip og programmere den til at lyse baseret på data fx hentet fra OpenWeatherMap.org eller ElectricityMap.org, og vi går igennem de didaktiske virkemidler der har vist sig at fungere godt for os.

Den praktiske del af workshoppen ledsages af en præsentation fra forskningsprojektet FemTech.dk, om hvordan IoT-projekter kan være et element i at overkomme de barrierer der gør at kvinder fravælger IT-fagene, og hvilke andre barrierer man skal være opmærksom på.

I de sidste 10 år har Arduino været den foretrukne platform til denne type undervisning, men det har været svært for begyndere. Vi kommer i stedet til at bruge platformen MicroPython og microcontrollere af modellen ESP32. 

¹ https://innovation.sites.ku.dk/

Målgruppe: Primært Informatik, men IoT-projekter kan også tænkes ind i andre fag. Det kræver dog adgang til data eller sensorer relevante for det pågældende fag.

Det er nødvendigt at medbringe egen bærbar computer. Man skal kunne tilslutte almindeligt USB-kabel, medbring adapter om nødvendigt.

Til toppen

Videnskabsteori, videnskabshistorie og tværfaglighed i gymnasiet

I denne workshop vil I blive præsenteret for vores projekt ”Videnskabsteori, videnskabshistorie og tværfaglighed i gymnasiet”. I projektet arbejder vi med autentiske kilder fra videnskabshistorien, som vi udvælger, bearbejder og kommenterer, så de kan bruges i gymnasieundervisningen. Specielt er vi interesseret i kilder, der både kan bruges til at undervise i kernestof, give videnskabsteoretiske perspektiver og åbne for tværfagligt samarbejde.

I den første del af workshoppen skal I - i grupper - arbejde med eksempler på vores materialer fra biologi, fysik, kemi og matematik. I får lejlighed til at arbejde med kilderne ud fra et undersøgelsesbaseret og nysgerrighedsdrevet perspektiv, som er det, vi ønsker at stimulere i eleverne. I vil også få adgang til de lærermaterialer, vi har udarbejdet for at lette brugen af kilder og vise deres mange muligheder for at nå kernestof, supplerende stof og tværfagligt samarbejde. Vi tager forskellige materialer med, så de dækker de naturvidenskabelige fag og matematik, åbner for forskellige videnskabsteoretiske perspektiver og lægger op til forskellige tværfaglige samarbejder med dansk, historie, samfundsfag og sprogfag. 

I den anden del skal vi i fællesskab lave en opsamling på jeres gruppearbejde, hvor I har mulighed for at udveksle erfaringer med hinanden og med os og få afklaret spørgsmål, og vi vil uddybe nogle af projektets bagvedliggende tanker. 
I denne del er vi også meget interesserede i jeres feedback, idet vores ambition er at udvikle materialer, der rent faktisk bliver brugt i undervisningen og kan afhjælpe nogle af de behov og udfordringer, I møder i jeres undervisning.

Målgruppe: Alle

Til toppen

Gymnasielærerens guide til kvanteuniverset

Introduktion til kvanteinformation
QMATH - hvem er vi?
Hvad er kvanteinformation, og hvorfor er det et “hot” topic?
Hvad sker der i Danmark? 

Kvanteinformation er (grundlæggende) lineær algebra
Komplekse tal og rotationer
Vektorregning med qubits
Matricer og kvanteoperationer

IBM Quantum Experience
Experimentér med en kvantecomputer
Lav dit eget kvantekredsløb 

Diskussion: SRP i kvanteinformation
Erfaringer med SRP inden for kvanteinformation
Tilbud fra QMATH

Målgruppe: Gymnasielærere i matematik og fysik, der er er interesserede i kvanteinformation
Medbring egen bærbare computer

Til toppen

Kaffe – lokale bønder, globale bønner

Vi starter med en kort indledning til kaffens geografi og værdikæde, inden vi tager fat på den første øvelse; at smage på kaffen. Med afsæt i evalueringen af 3 – 4 forskellige slags kaffe, dykker vi ned i en række spændende emner, som kendetegner denne tropiske afgrøde og vare, som med et globalt marked og en stor rolle i historien påvirker mange menneskers hverdag verden over. Og omvendt, kaffeproducenterne i det globale Syd påvirkes af os som forbrugere samt af store globale forandringer, ikke mindst klimaet. I den anden øvelse zoome vi ind på de mange mærkningsordninger, som forbrugere kan se på kaffeposerne i supermarkedet og høre om på cafeerne. Gør de en forskel eller er det bare en god fortælling? 

Emner, som vi vil berører under workshoppen, inkluderer:
Værdikæden og global handel, inkl. Danmarks forbrug.
Bæredygtighed, kvalitet og mærkningsordninger.
Klima – på godt og ondt, mest ondt.
Prissætning; hvorfor får bonden kun 12 kr. for et kilo bønner, når vi betaler 42 kr. for en cappuccino med 18 gram kaffe i?
Kaffens historie og geografi
Rural development (udviklingsprojekter og politik)
Regulering: fra offentlige myndigheder til de store, internationale opkøbere 

Fremvisning og øvelse:
1) Tre slags kaffe, grønne bønner, ristede bønner, formalede bønner, og kaffe. Hvad kan man smage: Kvalitet, oprindelse, skygge versus sol, varietet, mærkningsordning, pris?
2) Forskellige mærkningsordninger for kvalitet, sociale forhold, miljø og natur, klima, kvinder, direkte handel. Hvad står de for; hvor udbredte er de; hvilke præmier giver de; hvad er omkostningen og hvem bærer den?

Målgruppe: geografi, samfundsfag, økonomi, historie

Til toppen

Biocirkulær produktion af fødevarer

For at sikre en bæredygtig fødevareproduktion er det essentielt, at vi i væsentlig højere grad benytter os af en biocirkulær tankegang. Det kan typisk omhandle nye måder at tænke biologiske produktionsformer ind i et cirkulært perspektiv, f.eks. ved at sikre, at alle rester fra plante- og dyreproduktion anvendes. I workshoppen vil man blive introduceret til principper om cirkularitet, og hvordan organismer, næringsstoffer og teknologi anvendes til at opnå cirkularitet. Workshopdeltagerne vil blive præsenteret for en case med fokus på insektproduktion baseret på restprodukter.

Målruppe: Biologi, bioteknologi
Medbring egen bærbare computer med Excel installeret. Deltagerne skal orientere sig i konceptfigur og læsestof (som vi eftersender)

Til toppen

Trådløst internet

Ved at klikke her kan du finde guide til hvordan man logger sig på Biocenterets WiFi.

Adresse

Formiddagens og eftermiddagens foredrag finder sted på Biocenter:

Biocenter København
Ole Maaløes Vej 5
2200 København N

Find vej

• Biocenters placering: Kort over området ved Universitetsparken
• Planlægning af offentlig transport til Biocenter: Se https://www.rejseplanen.dk/ 

Transport

Vi opfordrer til at man benytter sig af offentlige transportmuligheder, hvis dette er muligt. Hvis du eksempelvis ankommer med tog til Københavns Hovedbanegård eller Nørreport, er det muligt at tage Linie 6A og stå af ved Arresøgade. Ligeledes stopper buslinje 150S, 184, 42 og 8A tæt på Biocenter.

Hvis du er i bil, kan du parkere på Biocenters P-plads  på Ole Maaløes Vej. Dog vil vi gøre opmærksom på, at der er et meget begrænset antal p-pladser på stedet. Parkeringstilladelser kan fås i receptionen på Biocenter, som ligger lige til højre, når man kommer ind af hovedindgangen.