14. marts 2018

Nyuddannet kandidat i Fødevareinnovation og sundhed er nu medejer af to startups

Alumne interview

Emil Buhl Krøll vandt for nylig 110.000 kr. for bedste idé i Venture Cup Idea Competition 2018, som er en årlig startup-konkurrence for universitetsstuderende. Og ideen, han vandt med, fik han allerede under studierne til kandidat i Fødevareinnovation og sundhed på Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet. Nu skal den testes i en ny virksomhed, som han har stiftet sammen med tre partnere, og et nyt kapitel som fødevareiværksætter kan begynde. I forvejen er han medstifter af ciderproducenten Decideret.

Emil Buhl Krøll

Emil Buhl Krøll. Foto: Lene Hundborg Koss

Denne artikel er en del af en serie af interviews med alumner fra Institut for Fødevarevidenskab (FOOD) på Københavns Universitet.

Du har jo læst til kandidat i Fødevareinnovation og sundhed på FOOD. Hvad handlede dit speciale om?

Det var om mask, som er et restprodukt fra ølbrygning. Jeg hørte om mask første gang på et entreprenørskabskursus, hvor vi lavede et case study om potentialet i mask. Kurset gav mig lyst til at finde ud af mere, så jeg gik til lektor Michael Bom Frøst Institut for Fødevarevidenskab og sagde, at jeg havde denne her idé om at lave speciale i mask, men at jeg ikke rigtig vidste, hvor jeg skulle starte. Han sagde, at mask var en underlig størrelse, som endnu ikke havde fundet sit happy home. Jeg gik i gang med at undersøge, hvordan man kan bruge mask fra forskellige typer af øl i fødevarer og lavede eksperimenterne i instituttets laboratorier med Michael som vejleder.

Det fascinerende var, at der ikke var nogen, der havde fundet ud af, hvad man kunne bruge mask til i en fødevaresammenhæng, selvom folk havde brudt deres hoveder med det i lang tid – man har jo haft mask ligeså længe, som man har brygget øl. Man har traditionelt brugt masken til dyrefoder, og det gør man stadig. Men masken er et ret ustabilt foderprodukt, og da landbrugene generelt er blevet større, er de måske ikke lige så villige til at tolerere dette. Det betyder, at der er mange bryggerier, der ikke kan komme af med deres mæsk. For os som samfund er det jo vigtigt, at vi kan anvende og genanvende så mange ressourcer som muligt, både når det gælder fødevarer og energi, hvilket også havde en betydning for min lyst til at gå videre med det.

Jeg fik lavet nogle produkter og inviterede nogle nøglepersoner fra fødevarebranchen til at vurdere dem. Det var blandt andet kokke og bagere, som jeg havde inde til nogle innovationsworkshops. De produkter, jeg havde udviklet var brød, is og en snack, som alle fik en virkelig god modtagelse blandt de her lead users; ikke mindst af en innovationschef fra et af de største danske bagerier. Det gav mig blod på tanden til at give den en skalle for at se, om der var mere i det her.

Du blev også tilknyttet SCIENCE Innovation Hub?

Lige før mit speciale blev jeg tilknyttet SCIENCE Innovation Hub, fordi det handlede om innovation og rakte ud i fødevareindustrien. Jeg havde stor glæde af at være med i hubben, fordi man bliver udfordret på sin idé, og fordi man møder mange andre entreprenører, der ser tingene fra forskellige vinkler. Fx sad jeg sammen med en programmør, der stillede nogle helt andre spørgsmål, end en fødevarevidenskaber ville gøre. Det var også via hubben, jeg blev opmærksom på Venture Cup. Der skulle komme nogle repræsentanter for konkurrencen, og jeg blev opfordret til at være til stede. Jeg havde en snak med en repræsentant, som syntes, det jeg kom med, var spændende, og som anbefalede, at jeg deltog i konkurrencen om bedste startup idé.

Det endte med, at jeg vandt, hvilket er helt vildt fedt og stadig meget overvældende. Præmiepengene på 110.000 kroner er vigtige for at komme videre med min idé i en ny virksomhed, jeg har stiftet sammen med tre partnere. Men derudover handler det også om, at der opstår nogle nye muligheder. Venture Cup har et kanongodt netværk, og jeg har fået kontakt til en masse mennesker, som jeg ellers ikke ville have mødt.

Hvad skal der så ske nu?

Én ting er, at jeg har lavet nogle små batches af mel fra mask, som er testet i fødevareindustrien, og som kan bruges til at bage brød af. Men nu skal vi – via den nye virksomhed – tage skridtet videre og se, hvordan et realistisk samarbejde med et bryggeri kunne se ud, og præmiepengene fra Venture Cup skal bruges til at udvikle nogle produkter, der skal laves i samarbejde med aftagerne. Mine partnere i den nye virksomhed kommer med 10 års erfaring inden for salg, marketing og innovation og har en dyb forståelse af, hvordan man driver en virksomhed af denne type. Det giver dels nogle værktøjer til at bringe projektet videre, plus at det giver meget mere selvtillid. Dertil kommer, at de medbringer et godt netværk, så samarbejdet med dem har været en meget vigtig faktor for, at jeg kan se en fremtid for projektet.

Du er også medstifter af cider-producenten Decideret – hvordan kom det i stand?

Decideret blev startet, fordi jeg og fire andre undrede os over, hvorfor der ikke rigtig fandtes dansk cider. Vi har Somersby og nogle få eksklusive mærker, men vi har ikke en rigtig ciderkultur som i England, Australien, Frankrig og mange andre steder. Vi var igen motiveret af, at meget frugt går til spilde. Mange æbler bliver til most, men det er jo også begrænset, hvor meget most, folk kan drikke. Så vi gik i gang med at lave cider. Jeg skrev et projekt om at lave cider, hvor jeg undersøgte en vildgær, og i Decideret vildgærer vi også vores cider. Så det er fedt, at man kan bruge den akademiske viden i praksis og lave et produkt, som nogen har lyst til at købe. Og det har virket. Jeg er den eneste medstifter af Decideret, som har en naturvidenskabelig baggrund, så jeg har fået titlen som udviklingschef. I år er lidt af et test-år for os, da vi har lavet vores største cider-produktion nogensinde: 6000 flasker og 100 fustager. Hvis modtagelsen er god, tør vi godt opskalere med Decideret.

Hvorfor blev du oprindeligt interesseret i at tage en kandidatuddannelse i Fødevareinnovation og sundhed?

Først læste jeg Miljøteknologi på DTU, men skiftede til Medicin og teknologi. Men jeg følte ikke, at jeg helt havde fundet min rette hylde. Mens jeg læste til bachelor, arbejdede jeg samtidig som kok i tre år, og jeg fandt ud af, at det med at være kok var mere end blot for sjov. Så efter min bachelor gik jeg i lære som kok på Geist på Kongens Nytorv, men det akademiske trak også stadig i mig. Jeg havde hørt om kandidatuddannelsen Fødevareinnovation og sundhed og tænkte, at den ramte det perfekte sted imellem naturvidenskab og gastronomi. Og jeg havde ikke gået ret længe på uddannelsen, før jeg vidste, at jeg havde fundet min rette hylde.

Hvordan bruger du din uddannelse i dit daglige arbejde?

Jeg bruger fx min viden om den kemiske sammensætning af fødevarer til at forstå, hvordan masken kan bruges i fødevarer. Det er også min uddannelse, som danner grundlag af min forståelse af mask som en ressource, som kan bruges i nogle andre sammenhænge. Og så er der den gastronomiske del, der handler om smagen i fødevarer, der jo også er meget vigtig. På den måde bruger jeg min uddannelse hver dag, og jeg synes, at al indholdet på uddannelsen er ekstremt spændende. Der er også en stor entusiasme blandt underviserne, som er utroligt hjælpsomme og engagerede, og generelt er der en rigtig god stemning på studiet.

Emner