4. februar 2021

Sverige slår Danmark i ræset om økologisk mad i det offentlige

Fødevareforskning

Sverige er bedst, Danmark næstbedst, mens Norge ligger helt i bund, når det drejer sig om, hvor meget økologisk mad, der serveres i kantiner, børnehaver og andre dele af den offentlige sektor i de tre lande, lyder resultaterne i en ny rapport fra Københavns Universitet. Rapporten viser, at der stadig er potentiale for øget omlægning til økologi i Danmark – et emne, der også diskuteres i resten af EU lige nu.

Frikadeller, kartofler på tallerken med svensk flag i
Ifølge udredningen har svenskernes strategi bl.a. været at sætte konkrete mål for hvor meget økologisk mad, der skulle laves i de offentlige køkkener, som kommunerne så skulle leve op til. Foto: Getty 

Regeringerne i Danmark, Norge og Sverige ønsker alle at øge mængden af økologiske fødevarer, der serveres i fx hospitalskøkkener, børnehaver og kantiner i den offentlige sektor, fordi det er til gavn for miljø, biodiversitet og dyrevelfærd og i højere grad efterspørges af forbrugeren. I en ny rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet sammenlignes de tre landes resultater med at indføre mere økologisk mad i det offentlige.

Udredningen viser, at Sverige er det land, der klarer sig bedst med en andel på 39 procent økologiske fødevarer brugt i den offentlige sektor, mens Danmark ligger på 22 procent og Norge på bare 1 procent. De svenske erfaringer viser, at man på landsplan kan nå et højt niveau af økologiske fødevarer i den offentlige sektor, og at der stadig er masser af potentiale for øget omlægning i Danmark.

”Særligt Sverige, men til dels også Danmark, må anses som lande, der har haft pæn succes med at indføre økologi i den offentlige sektor, mens Norges indsats ser ud til at have fejlet,” siger professor Carsten Daugbjerg, der står bag rapporten.

I Sverige er økologi sundt

Ifølge udredningen har svenskernes strategi bl.a. været at sætte konkrete mål for hvor meget økologisk mad, der skulle laves i de offentlige køkkener, som kommunerne så skulle leve op til.  

”Samtidig har svenskerne italesat økologi i en bredere kontekst og koblet det med generel sundhed. Det er en væsentlig forklaring på svenskernes succes med at få økologien ind i de offentlige køkkener, men nok også, at der i Sverige er en større grad af autoritetsfølelse hos kommunerne over for de målsætninger, der kommer fra Stockholm,” siger Carsten Daugbjerg.

I Danmark er der ifølge Carsten Daugbjerg faktisk lavet en større indsats for at få udbredt økologien i de offentlige køkkener, end der er i Sverige, og det er også lykkedes at skabe en kobling imellem økologiske fødevarer og fx bæredygtighed. Men forsøget på at koble økologi til sundhed har været langt svagere i Danmark end i Sverige.     

”Fra offentlig side har man ikke på samme måde som i Sverige fremhævet en sammenhæng mellem sund mad og økologi i Danmark. I Sverige har de et koncept for sund økologisk mad i den offentlige sektor, kaldet SMART, som kobler økologisk mad til folkesundhed. Og kommunerne bruger faktisk dette koncept i deres madordninger,” siger Carsten Daugbjerg.

Den norske stat forsøgte ikke at koble økologisk mad med sundhed – tværtimod blev der stillet spørgsmål til koblingen i deres strategi for økologisk landbrug. Samtidig fokuserede den norske på Oslo, hvor strategien var at omstille køkkener i hovedstadsområdet først og derefter skalere indsatsen op til resten af landet.

”Ud over svag italesættelse af økologi som en bæredygtig løsning kan utilstrækkelig mobilisering og aktivering af markedsaktører i den norske økologiske fødevaresektor have spillet en væsentligt rolle i Norges fejlslagne indsats,” siger Carsten Daugbjerg.

Efterspørgslen skal følge produktionen

I EU tales der i øjeblikket om at udlægge mere jord til økologiske landbrug. Faktisk ønsker EU, at 25 procent af landbrugsarealet skal være økologisk, fordi det bl.a. er til gavn for miljøet. For at kickstarte den udvikling er der forslag om særlige støtteordning til de landmænd, der omlægger til økologi. Men ifølge Carsten Daugbjerg kan det ikke stå alene, hvis man vil nå det mål.

”I Danmark har vi haft meget fokus på, at efterspørgslen skulle være tilstede i takt med at produktionen udbygges, og den strategi har båret frugt. Ved at fokusere på at øge udbuddet gennem økonomiske incitamenter for landmanden, risikerer man, at varerne ikke kan afsættes, og priserne derfor falder,” forklarer han.     

I den danske strategi har man ifølge Carsten Daubjerg været god til at få aktiveret de aktører, der er i branchen for at skabe et voksende marked for økologiske varer. Her har samarbejdet mellem Fødevareministeriet og økologibranchen og ikke mindst Økologisk Landsforening spillet en stor rolle. 

”Gennem tiden har indsatsen for at stimulere efterspørgslen spændt lige fra at motivere og assistere butikskæderne i deres markedsføring af økologiske varer til at engagere køkkenpersonale i det offentlige. Det er sket samtidig med, at produktionen er sat i vejret, og det tror jeg, EU kan lære meget af,” siger professoren.