22. december 2020

Tørke, virus og flere veje: Her er tendenserne, der vil påvirke verdens skove

SKOV

En række eksperter sætter i nyt KU-studie fokus på de største tendenser, der vil præge verdens skove og dermed også menneskene omkring dem i de næste ti år. Blandt tendenserne er bl.a. tørke, virusudbrud og en ekstrem udvidelse af infrastruktur på verdensplan. Vi bør lave en global strategi for samspillet mellem natur og mennesker, hvis vi vil sikre begges overlevelse i fremtiden, lyder det fra forskerne.

Fotos af brændende skov, vejnet og virus
Foto: Getty Images

Verdens skove har afgørende betydning for både mennesker og dyr, da de for eksempel optager CO2, er fødekammer for en stor del af verdens befolkning, og hjemsted for alverdens dyrearter. I Danmark har regeringen da også netop afsat 888 millioner kroner til at forbedre natur og biodiversiteten i en ny aftale.

Men i andre lande halter det med tiltag, der sikrer en bevaring af skove, lyder det fra Laura Vang Rasmussen, der er adjunkt på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

”Det er helt afgørende, at lande som Danmark, men især også lande med dårligere økonomiske vilkår, prioriterer skovene og får lagt en plan for, hvordan de bevares. For uden strategier vil bl.a. tørke og virusudbrud kunne få enorme negative konsekvenser for skovene og for os mennesker,” siger hun.

Sammen med blandt andet forskere fra The University of Manchester, står hun bag et nyt studie, hvor 24 eksperter fra hele verden har ranglistet de væsentligste tendenser, der vil præge verdens skove de kommende ti år.

Tørke og nye virus-udbrud

I Danmark har vi oplevet en stigning i antallet af somre med meget lidt nedbør og ude i den store verden – især ved den amerikanske vestkyst – giver tørken anledning til massive og ødelæggende skovbrande. Denne tendens vil fortsætte, lyder tesen i det nye studie:

”Og når vi oplever skovtab, eksempelvis pga. tørke, så øger det risikoen for spredning af vira som corona. De naturlige økosystemer, bliver nemlig forstyrrede af skovbrandene, hvilket gør, at dyr såsom flagermus eller rotter, der bærer sygdomme, vil flygte fra skovene og ind til byer og landsbyer, hvor vi mennesker lever. Og ligesom vi har set det nu med corona-pandemien, har sådan nogle virus-udbrud kæmpe konsekvenser for verdens sundhed og økonomi,” forklarer Laura Vang Rasmussen.

Folk flytter fra land til by, og der kommer flere mennesker

Flere mennesker vil flytte fra landområder og ind til byen, hvilket både kan få positive og negative konsekvenser for verdens skove.

”Enten vil der komme mere skov, idet flere bønder opgiver erhvervet til fordel for udsigten til en større indkomst i byerne, og på den måde giver skoven mere plads at brede sig på. Men vi kan også risikere, at den øgede befolkningstilvækst i byerne vil gøre, at efterspørgslen på salgbare afgrøder stiger, hvilket vil resultere i, at flere skove bliver ryddet til fordel for landbrug,” siger Laura Vang Rasmussen.

Derudover vil antallet af mennesker i verden stige med cirka 8,5 milliarder i 2030. Det vil betyde en øget efterspørgsel på kød, korn, grøntsager osv., hvilket bevirker, at flere skove må ryddes for at få plads til marker og haller til kødproduktion.

25 millioner kilometer nye veje i hele verden

Vejnettet over hele kloden vil blive udvidet med omkring 25 millioner kilometer frem mod 2050. Det vil sandsynligvis få en positiv effekt på befolkningen, der lettere kan komme rundt mellem forskellige byer og afsætte varer. Dog har det den ulempe, at man uundgåeligt vil rydde skov til fordel for vejene.

Udover, at vi skal passe på skovene af hensyn til miljøet og dyr, spiller bevaring af skov også sammen med fattigdom, slutter Laura Vang Rasmussen:

”Det er problematisk, at bevaring af skov, landbug og fattigdom ses som adskilte størrelser. De tre faktorer påvirker nemlig hinanden, idet strategier om at øge landbrugets fødevareproduktion kan få negative konsekvenser for skovene. Omvendt kan flere områder med skove gøre det svært for landbruget at producere nok mad. Derfor håber vi, at vores forskning kan være med til at sætte fokus på det komplekse samspil mellem landbrugsproduktion, skovrydning, fattigdom, og fødevaresikkerhed”.