15. juli 2020

Bornholm vrimler med smukke, truede mikroalger

Mikroalger

En undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at Bornholm er et mekka for mikroalger. Mange af arterne, som forskerne har fundet, anses flere steder i Europa som sjældne eller udryddelsestruede. Mikroalgerne kan bruges som sladderhanke om, hvordan det står til med miljøet, men i Danmark er de, modsat andre lande, ikke på listen over truede arter.

Mikroalger
Bornholm vrimler med sjældne desmidiacéer. Her en lille dråbe fra Langemose observeret under mikroskopet. D. "M. apiculata" er rødlistet i flere europæiske lande. Foto: Gert Hansen.

Det er ikke kun os mennesker, der synes godt om det bornholmske. Mikroalger stortrives nemlig på klippeøen, viser en undersøgelse fra Københavns Universitet. Det drejer sig om en særlig gruppe mikroalger, de såkaldte desmidiacéer

Mange arter af disse mikroalger, anses som meget sjældne og udryddelsestruede rundt om i Europa, men på Bornholm lever de i bedste velgående. Eksempelvis optræder 126 af de arter som forskerne observerede på den tyske rødliste over mikroalger, 64 arter på den engelske, 30 arter på den hollandske og 15 arter findes på alle tre landes rødlister.

”Bornholm er i særklasse - også hvad angår disse mikroalger. Det er helt klart et hot spot. Det skyldes formentlig, at det er en klippeø med mange små sprækkedalssøer eller damme, som kun modtager regnvand. Og her i det næringsfattige vand kan mikroalgerne godt lide at være på grund af den forholdsvis lave pH og den specielle makroflora som omkranser søerne,” forklarer Gert Hansen, som er eksternt tilknyttet forsker på Statens Naturhistoriske Museum samt Biologisk Institut og en af folkene bag undersøgelsen.

Mere end 130 år siden sidst

Det er mange år siden, de bornholmske mikroalger sidst var en tur under mikroskopet. Faktisk skal vi tilbage til 1870’erne, hvor overlærer Richard Theodor Hoff, en ivrig bornholmsk amatørbotaniker, opbyggede en stor samling af desmidiacé præparater. Den blev efter hans død købt af Statens Naturhistoriske Museum, men har indtil for nylig ført en hengemt tilværelse. Takket være midler fra 15. Juni Fonden er samlingen nu blevet digitaliseret og kan bruges aktivt af bl.a. forskere.

Desmidiacéer er encellede alger, som på grund af deres meget smukke symmetriske former gennem tiden har tiltrukket sig opmærksomhed fra både videnskabsfolk og amatører. Her er det arten Micrasterias crux-melitensis (’Malteser korset’) som lige har delt sig. Foto: Gert Hansen.

”Vi kan ved hjælp af samlingen få et detaljeret indblik i hvor -og hvilke arter som var stede i 1870’erne. Ved at sammenligne fund fra dengang med vores seneste

undersøgelse, kan vi se, at desmidiacéerne stadig findes i stort antal på Bornholm. F.eks. fandt vi 70 arter i ’’Kohullet’, som er en lille skovsø i Almindingen, mod 65 i 1870’erne,” siger Gert Hansen.

”Det illustrerer meget godt, hvor vigtig det er at bevare de gamle samlinger,” tilføjer Nina Lundholm, en anden af undersøgelsens forskere, samt kurator for Statens Naturhistoriske Museums alge-, mos- og lav-samlinger.

Fortæller om miljøforandringer

Forskerne fandt i alt 186 desmidiacéer-arter, hvoraf 58 af dem ikke er registreret i Danmark før. I mange andre europæiske lande, er der en lang tradition for at studere disse mikroalger, bl.a. fordi de anvendes inden for miljøovervågning, men ikke Danmark, hvor vi ved meget lidt om forekomst og udbredelsen af desmidiacéer. Derfor indgår der i Danmark ingen alger på listen over truede arter, i modsætning til de andre europæiske lande.

Ud over de næringsfattige klippe-damme på Bornholm, lever desmidiacéerne også i højmoser, som ligeledes er et surt og næringsfattigt miljø. Men de områder bliver der færre og færre af både i Danmark og Europa, og derfor er disse specielle mikroalger truede.

”Mange desmidiacé-alger har meget specifikke økologiske krav og er meget følsomme over for forandringer. Derfor kan de fortælle os hvis der sker forandringer i miljøet omkring dem,” siger Gert Hansen  

”Det kunne det være interessant at anvende desmidiacéerne i miljøovervågningen af højmoser og andre lignende områder i Danmark. Det kunne man f.eks. gøre ved at bruge DNA markører, da identifikation af algerne i mikroskopet kræver stor specialviden. Vi håber at kunne tage de indledende skridt til det i et fremtidigt projekt,” tilføjer Nina Lundholm.

Fra venstre mod højre A. Desmidium swartzii, B. Micrasterias crux-melitensis, C. M. americana, D. M. apiculata og E. Closterium dianae. Arterne C og D er rødlistet i flere europæiske landeFoto: Gert Hansen.