Klimagevinsten går fløjten: Landbrug får kloden til at se grønnere ud – Københavns Universitet

SCIENCE > Presse > Nyheder > 2019 > Klimagevinsten går flø...

11. februar 2019

Klimagevinsten går fløjten: Landbrug får kloden til at se grønnere ud

geografi

Satellitbilleder viser, at Jorden er blevet grønnere. Indtil nu har man troet, at det primært skyldes, at den større mængde CO2 i atmosfæren har givet næring til flere træer og planter over hele kloden. Men nu har forskere fra bl.a. Københavns Universitet opdaget, at det især er intensivt landbrug, der giver mere grøn farve på verdenskortet. Og det kan få betydning for den måde, man laver klimamodeller på.

En tredjedel af klodens 'forgrønnelse' består af landbrug / Foto: Getty Images
En tredjedel af klodens 'forgrønnelse' består af landbrug / Foto: Getty Images

Forskerne har i flere år kunnet se på satellitbilleder, at Jordens samlede bladareal er vokset. Det vil sige, at områder med planter og træer, der har grønne blade, er blevet mere frodige og tilvoksede. Indtil nu har forskerne ment, at det primært var resultat af, at den øgede mængde CO2 i atmosfæren har boostet fotosyntesen og dermed haft en gødskningseffekt på klodens planter og træer. Men nu har et internationalt hold af forskere påvist, at en overraskende stor del af den øgede mængde grønt på verdenskortet består af landbrugsafgrøder.

”Vores resultat svækker den fremherskende teori om, at det er øget CO2 i atmosfæren, som er styrende for, at kloden er blevet grønnere. Meget peger på, at det er landbrugsområder i enkelte lande, som har haft afgørende betydning. Og det kommer bag på os, fordi vi havde regnet med at finde den største øgning af grønt i skovarealer fordelt over kloden,” siger professor Rasmus Fensholt fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Han er med i forskergruppen, der ved hjælp af bedre satellitdata og bedre analysemetoder har undersøgt årsagerne til, at Jordens bladareal er vokset med ca. 5,5 millioner km² om året fra 2000-2017. De nye analyser viser, at landbrugsafgrøder i form af grønsager og frugt udgør mindst 33 % af den øgede mængde grønt på kloden og dermed er den største enkeltfaktor.

Kina og Indien står for en tredjedel af klodens ’forgrønnelse’

Det skyldes i høj grad, at Indien og Kina har intensiveret deres landbrugsproduktion de senere år. De to lande tegner sig tilsammen for en tredjedel af den samlede ’forgrønnelse’ af Jorden, selvom de kun sidder på 9 % af klodens bevoksede areal. Og det er denne asymmetri, der ifølge forskerne sår tvivl om, hvor stor effekt, CO2 egentlig har på plantevæksten i global skala.

”Hvis den grønne udvikling var resultat af CO2-effekten, ville man se en mere ligelig fordeling på klodens arealer. I stedet kan vi se, at den øgede mængde grønt er koncentreret i små geografiske områder, der næsten flugter med landegrænserne,” forklarer Rasmus Fensholt.

Forskningen viser også, at den øgede mængde grønt fra landbruget ikke skyldes CO2-gødskningseffekten, men faktorer som hurtigvoksende hybridsorter, frø af bedre kvalitet, kunstvanding og mekanisering.

Klimagevinsten går fløjten

I og med træer og planter spiller en vigtig rolle for absorberingen af CO2 i atmosfæren, har forskerne også regnet med, at der fulgte en klimamæssig gevinst med klodens grønne udvikling. Jo flere grønne blade, desto mere CO2 bliver absorberet. Men størrelsen af den gevinst er nu skrumpet.

”En grønnere klode lyder umiddelbart godt, fordi det betyder, at vi binder mere kulstof i vegetation. Men siden den øgede mængde grønt består af afgrøder, går en stor del af klimagevinsten fløjten, idet grøntsagerne bliver høstet, og CO2en dermed frigives. Træer kan derimod holde på CO2 i mange årtier, helt indtil de enten rådner eller bliver brændt afhængigt af brugen”, forklarer Rasmus Fensholt.

Resultater kan ændre klimamodellerne

De nye resultater vil forhåbentlig være med til at forbedre de matematiske modeller, der forudsiger hvordan klimaet vil udvikle sig, lyder det fra Rasmus Fensholt:

”Den rolle som landbruget spiller i vores globale vegetation, er meget vigtigere for de fremtidige klimascenarier, end vi havde forestillet os. Resultatet piller ved vores forståelse af menneskets indflydelse på, hvor meget CO2, der bliver bundet i Jordens vegetation, og hvor meget der dermed er bundet i atmosfæren. Det er en viden, som kan bidrage til mere præcise forudsigelser af klimaforandringernes indflydelse på klodens økosystemer.”

Forskningsresultaterne er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Sustainability (link: https://www.nature.com/articles/s41893-019-0220-7).