Hund og menneskes 15.000 årige venskab under mikroskop – Københavns Universitet

SCIENCE > Presse > Nyheder > 2019 > Hund og menneskes 15.0...

30. januar 2019

Hund og menneskes 15.000 årige venskab under mikroskop

EVOLUTION

Der er måske mere om ordsproget ’hunde ligner deres ejer’, end vi hidtil har troet. Et nyt forskningsprojekt på Københavns Universitet vil nærstudere DNA fra forhistoriske hunde og mennesker og afdække fællestræk og forskelle i de to arters genetiske udvikling.

Forhistoriske hulemalerier fra Tassili N'Ajjer, Algeriet.

Hunden har med sikkerhed fulgt mennesket de sidste 15.000 år og har stået ved vores side, mens vi har befolket jordens mest ubeboelige egne og undergået epidemier og forandringer i klimaet. For kort tid siden opdagede forskere, at den genetiske mutation, der gør, at den tibetanske befolkning kan overleve i bjergene ved store højder også findes i den tibetanske mastiffhund, som på samme vis som menneskene i Tibet har tilpasset sig omgivelserne gennem generationer.

Et nyt forskningsprojekt på Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet vil lede efter lignende fællestræk i menneskers og hundens evolutionære udvikling ved at analysere DNA-prøver fra hunde og mennesker – afgrænset fra de sidste 15.000 år. Villum Fondens ’Young Investigator program’ har bevilliget ni millioner kroner til projektet.

Første systematiske sammenligning af hund og menneske

”Vi vil spore evolutionen i de genetiske træk hos hunde og mennesker – to arter som har levet sammen i tusinder af år og som har bosat sig i meget forskellige miljøer verden over. Lige fra den Sibiriske Tundra til de tropiske regioner i Sydøstasien, hvor de højest sandsynligt har måtte tilpasse sig på samme måde for at overleve,” siger assisterende professor fra Statens Naturhistoriske Museum, Fernando Racimo, som leder projektet.   

Projektet er et samarbejde med University of Oxford og Queen Mary University of London, som i løbet af de sidste par år har indsamlet hundredevis af prøver fra ældgamle hundeskeletter gennem arkæologiske grupper i både Europa og Asien. Parallelt med analysen af prøverne fra de ældgamle hunde vil forskerne også trække på DNA-prøver fra mennesker fra samme tidsperiode. En sammenligning, der ikke tidligere er lavet i forskningen.

”Det er første gang, at nogen kigger systematisk på den genetiske udvikling hos disse to arter. Det er også første gang, at man i forskningen forsøger at spore forskellige forandringer i miljøet, fx klima, sygdomme osv., og sammenholde det med hunden og menneskets genetiske udvikling,” forklarer Fernando Racimo.  

Kan give ny viden om evolutionen

Ifølge Fernando Racimo har man i tidligere forskning hovedsageligt undersøgt ældgamle gener, som har haft ”stor effekt” på menneskets udvikling. For eksempel har genet LCT, som styrer laktosetolerans, spillet en central rolle i den menneskelige evolution, da vi for 5.000 år siden indførte landbruget, og andre forskningsprojekter har brugt dette gen til at tidsbestemme indførelsen af landbruget.

Men i dette projekt vil forskerne fokusere på mere ”komplekse træk”, såsom højde, vægt og andre ting, der mere detaljeret kan fortælle os noget om udviklingen hos hund og menneske.

“Projektet er grundforskningen, så vores fremtidige resultater kan mest af alt give os ny viden om evolutionen og hjælpe os med at forstå, hvilke tilpasninger, der har været vigtige for overlevelsen hos hunde og mennesker i fortiden,” siger Fernando Racimo.