Dansk DNA-detektiv hjælper engelsk politi i drabssager – Københavns Universitet

SCIENCE > Presse > Nyheder > 2018 > Dansk DNA-detektiv hjæ...

23. maj 2018

Dansk DNA-detektiv hjælper engelsk politi i drabssager

statistik

I en række drabssager har den danske statistik-forsker Therese Graversen fra Københavns Universitet hjulpet engelsk politi med at sandsynliggøre en gerningsmand. Hun bruger en unik metode, som allerede har skrevet engelsk retshistorie og kan sætte nye standarder for retsvæsnet i fremtiden.

Therese Graversen har hjulpet forskellige politikredse i engelsk politi i foreløbig fire sager ved at udregne statistik på sammenblandede DNA-spor.


I 2017 henvendte South Yorkshire Police sig til den danske statistik-forsker Therese Graversen fra Institut for Matematiske fag, Københavns Universitet med et problem. En mand var blevet banket ihjel i sit hjem i et meget voldeligt overfald. De engelske politifolk havde allerede anklaget en person, og de havde fundet et DNA-spor på vedkommende efter anholdelsen. Men fordi politiet skønnede, at DNA-sporet indeholdt DNA fra både offeret og mindst tre andre personer, bad politiet den danske forsker om hjælp til at lave en beregning, som kunne hjælpe med at kaste klarhed over det blandede spor.

”Der var fundet noget sammenblandet DNA på den anklagedes joggingbukser. Man havde en formodning om at noget af det tilhørte den afdøde. Derfra skulle jeg så beregne vægten af, om det nu var den afdødes DNA på den anklagedes joggingbukser,” forklarer Therese Graversen.

Engelsk laboratorium måtte opgive

Når Therese Graversen får en opgave fra det engelske politi, er der altid fundet DNA fra fire eller flere personer på fx ofret eller en genstand fra gerningsstedet. For når mange personers DNA er blandet sammen, eksploderer antallet af kombinationsmuligheder i et puslespil bygget på opskriften på den menneskelige organisme. Selv for store private laboratorier, som det engelske retssystem normalt udliciterer opgaven til, volder udregningerne problemer. Det var hovedårsagen til, at den danske forsker i 2016 fik sin første sag.

”De sad med en DNA-blanding, hvor de kunne se, at der måtte være mindst fem personer. Men problemet var, at det computerprogram, de havde, ikke kunne regne på femmennesker, det var for komplekst – der bliver simpelthen for mange muligheder rent statistisk,” forklarer Therese Graversen, som efter den første sag i 2016 blev kontaktet af flere engelske politikredse, som havde hørt om hendes metode.

Sagen endte med at blive den første sag i England nogensinde, hvor den type beregninger var blevet brugt og accepteret i retten, og en af pionererne inden for DNA-analyse i England og Europa, Peter Gill, bad efterfølgende om at få Therese Graversens rapport, så han fremover kunne bruge den som eksempel i engelske fora, hvor DNA-analyse diskuteres.

Metode knuser effektivt milliarder af kombinationer

Hemmeligheden bag hendes beregningsmetode er slet ikke så hemmelig. Faktisk ligger den frit tilgængelig på nettet. Ved hjælp af et stykke software, som hun selv har kodet,

Den 34-årige postdoc Therese Graversen forsker i statistisk analyse af sammenblandet DNA inden for retsmedicin på Matematisk Institut, Københavns Universitet.

analyserer hun den DNA, som politiet har sikret fra gerningsstedet. DNA-sekvenserne ligner små bjergtoppe i forskellige højder og indeholder oplysninger, som hendes software bruger til at lave udregningen.

”Før jeg udviklede min metode, var det her et område, hvor jeg nemt kunne sidde og vente i dagevis, mens computeren regnede på for eksempel fire personers DNA,” fortæller Therese Graversen, der brugte ventetiden, hvor computeren gennemløb de astronomisk mange kombinationsmuligheder, som blandet DNA har, på at optimere koden og det stykke software, hun bruger.

”Jeg begyndte at ændre hele udregningen mere fundamentalt og endte med en metode, der løber alle DNA-kombinationerne igennem på en smartere og mere selektiv måde,” siger Therese Graversen, der med sin bærbar computer kan udregne mere komplekse sager på kortere tid, end de private laboratorier i England har mulighed for.

Kan skubbe til retspraksis

Forskerens metode er nyskabende, fordi den inddrager flere informationer fra DNA-sekvenserne, som hidtil ikke er blevet udnyttet. Bl.a. bruger hun informationer om de såkaldte tophøjder. Højderne siger noget om, hvor stærkt signalet er og dermed også noget om, hvor meget DNA’et fylder i blandingen. Therese Graversens software er også blevet anvendt i enkelte danske retssager, og hun håber på, at hendes metode vil fortsætte med at vinde indpas både i England og i Danmark i fremtiden.

”Det jeg har indset er, at små folk som mig, godt kan gå ind og skubbe lidt til retspraksis. Min metode har gjort politiet både i Danmark og i England opmærksomme på, at man godt kan trække flere informationer ud af DNA’et end de plejer, og det genererer naturligt en efterspørgsel for de her mere sofistikerede metoder til at analysere DNA-spor,” siger hun.