21. januar 2016

Vi skal have alle talenter i spil

Flere kvinder i forskningen

Interview med professor Jens Hjorth om hans arbejde med at skabe attraktive vilkår for både kvinder og mænd og hvordan det har påvirket forskningen på Dark Cosmology Centre.

Professor Jens Hjorth

Professor Jens Hjorth. Foto: Ola Jakup Joensen.

Skrevet af Katherina Killander, SCIENCE Kommunikation.

Jens Hjorth leder det anerkendte Dark Cosmology Centre, der forsker i mørkt stof i universet. Centeret har været finansieret af Danmarks Grundforskningsfond 2005 – 2015 og er en del af SCIENCE- Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet

Hvad har du helt konkret gjort for at rekruttere flere kvinder til dit grundforskningscenter DARK?

Det er et team-arbejde på DARK. Vi har fra centerets begyndelse sat os mål for, hvor vi vil hen ift kønsbalance og gjort det klart for alle - også Danmarks Grundforskningsfond, som har støttet os. Det forpligter, når man sætter sig et klart mål og offentliggør det som et succeskriterie, man gerne vil blive målt på. Helt konkret har vi haft en del interne diskussioner og sat os ind i problemstillingerne.

Mænd bliver favoriseret i stor stil og dominerer derfor i forskningsverdenen. Det er afgørende at være bevidst omkring denne problematik , hvis man skal  gøre noget ved det. Så vi har løbende italesat sagen og implementeret konkrete tiltag - i stedet for blot at bringe emnet op som et stort problem ved sjældne lejligheder.

Når vi har ansat postdocs og ph.d.´er, har vi gjort det klart, at vi gerne vil have kvinder ind, og at vi hver især måske går rundt med ubevidste fordomme. Så vi har aktivt søgt efter de bedste kandidater blandt både kvinder og mænd med fokus på at lave den bedst mulige forskning.

Vi har også sikret kvinders synlighed og indflydelse på alle niveauer -ligefra vores Scientific Advisory Board og til medlemskab i alle udvalg i centret.

Desuden har vi lavet kvantitative studier af eksempler, hvor mænd bliver favoriseret fx gennem bevillingspraksis i Det Frie Forskningsråd. Og så har vi udnyttet de muligheder, der er, for at fremme kvindelige talenter, bl.a. FREJA og YDUN-programmerne.

Over de seneste 10 år har vi ansat tre kvinder og tre mænd i faste videnskabelige stillinger. De tre kvinder er de eneste kvindelige astrofysikere i faste videnskabelige stillinger i Danmark.

Hvordan har det gavnet det videnskabelige miljø på DARK at ca. 40 % af forskerne er kvinder?

På DARK kan vi se, at et mangfoldigt miljø giver den bedste forskning. Videnskabeligt er DARK meget produktiv, og vi har opnået stor international anerkendelse. Og når vi måler kvaliteten blandt forskerne, kan vi se, at kvinder og mænd er lige meget citeret i videnskabelige tidsskrifter.

Og så synes jeg i det hele taget, at vi har et godt miljø, hvor vi respekterer hinanden. Det er selvfølgelig ikke kun kvindernes fortjeneste. Men jeg finder det befriende, at hygge-sexismen og de dumme jokes næsten ikke eksisterer.

Hvilke gevinster ligger der ifølge dig i at øge diversiteten og kønsbalancen blandt forskere og ledere?

Det oplagte svar er, at vi skal have alle talenterne i spil. Mangfoldighed er afgørende, når man vil gå  nye veje og lave forskning, der er ud over det sædvanlige. Det giver også et mere spændende og anerkendende arbejdsmiljø som tiltrækker dygtige forskere og studerende.

Hvad ser du som den største hindring i forhold til at rekruttere flere kvinder, og har du et bud på, hvordan det kan overvindes?

Der hersker desværre mange indgroede, diskriminerende forestillinger i den akademiske verden. Det kan fx være: ’Vi vil gerne have kvinder ind, men vi kan jo ikke give køb på kvaliteten’. Eller: ’Der er ikke så mange kvinder inden for mit felt’ eller ’Jeg er imod diskrimination af mænd´ eller: ’Jeg vil ikke ansættes blot fordi jeg er kvinde.’ Men sagen er, at forskningen og tallene viser, at der sker en løbende diskrimination af kvinder, og det må vi bryde. Derfor skal vi sætte ind på følgende områder:

  1. Klare, kvantitative mål i stedet for løse forhåbninger om en automatisk kulturændring og at tingene løser sig af sig selv hen ad vejen. En bevidstgørelse af, at ubevidste biases er udbredte, og hvordan de påvirker mangfoldigheden.

  2. En overvejelse af om man, når man headhunter forskere eller ’kalder’ dem til professorater, bør sikre en vis kvindeandel (disse stillinger er jo alligevel ikke opslået i direkte konkurrence).

  3. Sikring af en stor konkurrence om reelt åbne stillinger og definition af transparente og vel-definerede bedømmelseskriterier. Det er kendt, at mange stillinger på forhånd er mere eller mindre øremærket til en kendt (mandlig) kandidat.

Hvad vil du fremover gøre for fortsat at styrke kønsbalance og lige muligheder for begge køn?

Jeg vil dele de erfaringer, jeg har gjort mig om, hvordan man kan forbedre kønsbalancen og samtidig styrke forskningen. Jeg vil også bidrage til SCIENCE-udvalget for køn og ligestilling i forskning og ledelse (SKL) og løbende bringe sagen op på mit eget institut.

Se også interview med Jens Hjorth i http://www.information.dk/527406