John Renner Hansens tale

Kære alle sammen. 

Det er en stor dag i dag - for os alle sammen - vi kan holde rejsegilde for Niels Bohr Bygningen. Og det takket været jer håndværkere og andre her på byggepladsen – som under til tider vanskelige forhold er nået rigtigt langt med byggeriet. Og vi er mange som glæder os vildt til Niels Bohr Bygningen, om ikke så lang tid, står helt færdig.

Det er lidt over et år siden – i januar 2015 - at vi lagde grundstenen til byggeriet.

Dengang var der kun et stort hul i jorden med den store betonbundplade, som er fundamentet for et at de mest stabile steder i Danmark – som snart bliver basis for nogle af de mest avancerede eksperimenter i verden. Etagerne var ikke skudt i vejret og den markante skywalk, som forbinder de to afdelinger på Niels Bohr Bygningen, var kun en drøm. Folk udefra undrede sig over, hvad der egentlig skete på byggepladsen, og hvad det skulle føre til. Heldigvis fik vi hurtigt sat en række billeder med forklarende tekst op på plankeværket omkring byggeriet, så forbipasserende kunne gøre sig bekendt med hvad det hele skulle bruges til.

NU – I DAG – lidt over et år senere ser tingene meget anderledes ud.

Bygningerne er der og skywalken er løftet på plads og står nu som en smuk og markant portal på indgangen til vidensbyen

Det, som på vejen var et magert skelet i stål og beton, har fået form og struktur, så man fornemmer, at det vil føre til en bygning i verdensklasse, arkitektonisk og funktionelt. Og det er resultatet af jeres indsats, jeres tekniske kunnen, solide håndværk og samarbejde.

KUNSTPAUSE

Snart bliver det så vores opgave – forskerne, de studerende og det administrative personale - at fylde de tomme lokaler ud med kreativitet og arbejdsglæde, når vi efter planen rykker ind i bygningerne til næste sommer.

Det er mange års arbejde og visioner, som er godt på vej til at gå i opfyldelse.

I har skabt rammerne for, at vi får et hus, som vil konsolidere Danmarks position som et af de mest eftertragtede forskningsmiljøer i Verden. Og det skal I have tusind tak for.

Niels Bohr Bygningen vil styrke vores image som forskningsnation og være med til at tiltrække forskere og studerende fra hele verden, fordi vi får en bygning med de mest moderne faciliteter og fysiske rammer, der vil gøre det interessant at komme til Københavns Universitet og dermed til vores fantastiske hovedstad og Danmark.

Tiltrækningskraften ved Niels Bohr Bygningen - vil i første omgang gælde alle de dygtige og kloge hoveder, som studerer og forske i fagene fysik, kemi og så naturfagsdidaktik, dvs. læren om at undervise i naturvidenskab på et højt fagligt niveau. 

De fag er i forvejen stærke områder, som vi her på universitetet gør os bemærket ved. Og det er ikke kun på det teoretiske plan, men også på det praktiske plan, hvor teori og praksis fungerer sammen og fører til at skabe viden, som hele samfundet kan få glæde af.

Lad mig nævne to eksempler i den forbindelse.

Det første – Matthew Johnson, professor i Miljøkemi, på Kemisk Institut.

Han har opfundet en luftrenser, der bygger på naturligt forekommende kemiske processer til at rense luften. Hans såkaldte GPAD-luftrenser kan hjælpe os med at mindske forurening og ubehagelig lugt – lige fra grisefarme og til store forurenende virksomheder. Og så kan den også spare os for en masse energi, hvad angår Air Condition. Tænk på hvor meget energi og hvor meget det koster hvert år at holde temperaturen nede på hotelværelser, i virksomheder og i privathjem, når airconditionanlæggene kører døgnet rundt i de varme lande.

Hans opfindelse – eller snarere opdagelsen af naturens egne kemiske rensemetoder – er godt på vej ud i den store verden. Bl.a. med oprettelse af et firma som har stor international bevågenhed. Johnsons luftrenser kan være med til at redde menneskeliv, når man tænker på, hvor mange tusinder, der dør på verdensplan hvert år som følge af luftforurening. Og så er der milliarder af kr. at spare, fordi hans opfindelse er enkel og billig – og ikke mindst – at den er baseret på naturens almindelige kemiske processer. Et perfekt eksempel på, hvad naturen indeholder i sig selv – og hvordan vi kan udnytte naturens potentiale uden at drive rovdrift på den og dermed forpeste tilværelsen for os selv.

Et andet godt eksempel på opfindsomhed og forskning står professor Charles Markus fra Niels Bohr Institutet for. Han kommer oprindeligt fra det berømte Harvard Universitet i Boston, men valgte at flytte til den anden side af jordkloden med sin familie, fordi der er et fremragende internationalt forskermiljø på Niels Bohr Institutet og penge til at finansiere forskning på højeste plan. Og det må man sige, at Charles Marcus og hans forskergruppe gør. Han arbejder indenfor nanoteknologi, som beskæftiger sig med de mindste strukturer af de materialer vi bruger i vores hverdag, fx computer chips og lyskilder. Han er godt i gang med at forske i muligheden for at skabe kvante-computere, fremtidens svar på nogle af de problemer som traditionelle computere aldrig bliver stærke nok til at løse.

To eksempler på problemer som vi arbejder på at finde løsninger til.

Lad mig slutte min tale med at sende en tanke til Niels Bohr. Han ligger begravet ikke langt herfra – tæt på Nørrebros Runddel - på Assistens Kirkegård, hvor den kloge ugle vogter familiens gravsted.

Da vi lagde grundstenen til dette byggeri sidste år, blev Niels Bohrs åbne brev til FN i 1950 forseglet i en tidskapsel så den senere kan indmures i byggeriet. Han advarede i brevet om atomkrig, der kunne ødelægge hele verden, fordi vi ikke er i stand til at arbejde sammen på tværs af lande, politiske holdninger og religioner. I brevet opfordrer Bohr til at verdens nationer skal være åbne og dele de gode ideer. En åben verden er mere fredelig end en hvor vi holder viden for os selv. Og vi er faktisk godt på vej, med internettet som den store drivkraft.  

Jeg tror, at Niels Bohr ville have frydet sig, hvis han havde været gæst ved denne begivenhed i dag. Ikke fordi bygningen bærer hans navn, for Niels Bohr var i bund og grund et ydmygt menneske. Men han ville fryde sig, fordi bygningen repræsenterer rigtig mange af hans visioner om videnskab, internationalt samarbejde, tværdisciplinær forskning, åbenhed og nærhed til det omkringliggende samfund. Vi glæder os usigeligt meget til at komme i gang.

Endnu en gang tak for jeres indsats og tillykke med dagen.