10. september 2015

Landbohøjskolen får nyt liv

reception

”Mellem land og by – Landbohøjskolens historie” er titlen på en ny bog om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Bogen blev præsenteret på en velbesøgt reception på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitets afdeling på Frederiksberg. Det skete i de selvsamme bygninger, som i næsten 150 år husede den agtværdige institution, inden den i 2007 blev fusioneret med Københavns Universitet. Det er historikeren, lektor og dr. phil. Bo Fritzbøger fra Saxo Instituttet, på KU, der har skrevet bogen. Den nye bog viser, at Landbohøjskolen også havde en stor andel i udviklingen frem mod vores nuværende velfærdssamfund.

Historikeren, lektor og dr. phil. Bo Fritzbøger fra Saxo Instituttet

Historikeren, lektor og dr. phil. Bo Fritzbøger fra Saxo Instituttet på KU holder tale for de fremmødte.

Landbohøjskolen er langt fra gået i glemmebogen, selv om det snart er ni år siden, at den ophørte med at eksistere og i stedet blev fusioneret med Københavns Universitet. Navnet lever i bedste velgående.

Det er ikke mere end 14 dage siden, at Region Sjælland brillerede med en liste på 24 navne på statsinstitutioner i København, som regionen gerne ser flyttet udenfor hovedstaden og ind i deres område. Blandt kandidaterne var såmænd Landbohøjskolen/LIFE.

Ligeledes har TV2 Vejret ikke glemt den hæderkronede institution. Vejrmændene kunne for et par år siden under en varm sommer meddele nationen, at ”dagens højeste temperatur” i Danmark var målt ved Landbohøjskolen på Frederiksberg.

Skolen med til at forme det moderne Danmark

Men det er ikke kun navnet, der har sat sig spor i eftertiden. Landbohøjskolen har i høj grad været en vigtig brik i udviklingen af det velfærdssamfund, som vi kender i dag. Det blev understreget af John Renner Hansen, dekan på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, SCIENCE, i hans tale til forfatteren Bo Fritzbøger og de ca. 50 fremmødte til receptionen på Frederiksberg.

”Bogen viser, at Landbohøjskolen har spillet en central rolle i opbygningen af det moderne Danmark med velfærdstat, demokrati, folkelighed i grundtvigiansk ånd og - ikke mindst - ligestilling mellem kønnene. Kvinderne var i mange år fraværende på skolen eller i klart mindretal - for til slut at overgå mændene i antal – ikke mindst på grund af dyrlægeuddannelsen. Overordnet var det industrialiseringen i det 19. århundrede, som var det store lokomotiv, og som for alvor satte gang i udviklingen imod det nuværende velfærdssamfund. Dansk landbrug spillede en væsentlig rolle i denne udvikling. Landbrugets modernisering var tæt forbundet med Landbohøjskolen. Skolen lagde gennem sine uddannelsesprogrammer og forskning grundstenen til den moderne landbrugsproduktion og fødevareindustri, som vi kender i dag. Det er en bog, som ikke kun handler om selve institutionen med spændende, sjove og intrikate historier fra hverdagen. Bogen er også en fortælling om mange af de undervisnings- og forskningsmæssige resultater, som Landbohøjskolen har bidraget med - både nationalt og internationalt,” sagde John Renner Hansen i sin tale.

Læs hele John Renner Hansens tale

Små historier fra hverdagen

Men det er ikke kun i et samfundsmæssigt helikopter-perspektiv, at den rigt illustrerede bog har sin styrke. Bogen ”Mellem land og by” er også historien om dengang, da de akademiske grænsebomme blev sænket, så folk uden studenterhue kunne få sig en højere uddannelse til glæde for dem selv og samfundet. Og så er bogen ikke mindst fyldt med detaljer om et broget hverdagsliv på skolen blandt de ansatte og de studerende.

Det understregede chefredaktør på det nye Trap Danmark-projekt, Niels Elers Koch, der tidligere var ansat på SCIENCE som institutleder og professor, og som blev uddannet på Landbohøjskolen i sin tid som forstmand.

”Det er helt utroligt, hvad Bo Fritzbøger har læst sig igennem, og hvorledes han sagligt - og af og til også med et skjult glimt i sine skarpe iagttager-øjne - har fundet frem til historier, som jeg er sikker på, at mange af jer vil tro, at det kun var jer, der kendte.  Og nu får I endelig den næsten fuldstændige, og jeg tør også sige sande og spændende historie om Landbohøjskolen,” sagde Niels Elers Koch i sin tale.

Læs hele Niels Elers Kochs tale

Det var et synspunkt, som forfatteren ”næsten” kunne tilslutte sig. I sin tale understregede Bo Fritzbøger nemlig, at han efter at have sagt ja til opgaven med at skrive bogen fandt ud af, at det ikke ville blive en let opgave. Mest af alt, fordi der i skolens annaler findes så mange ”små og pudsige hverdagshistorier”, at det aldrig vil være muligt at få det hele med.

Så selv om der nu er skrevet et omfattende værk om Landbohøjskolen, som fremtidens historikere nok vil konsulterede for at se på skolens rolle i Det 19. og 20. Århundredes Danmark, så er der stadig en masse ufortalte historier om en offentlig institution, som vendte op og ned på mangt og meget i sin levetid.

Det er ikke mindst pga. af økonomisk støtte fra en række fonde, at bogen er blevet en realitet.

Nedenunder listen med fonde, der har støttet, i alfabetisk rækkefølge:

  • Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
  • Dronning Magrethes og Prins Henriks Fond
  • Fællesfonden
  • Hedeselskabet
  • Knud Højgaards Fond
  • Landbrug & Fødevarer
  • Vemmetofte Kloster

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og otte tidligere institutter fra tidligere Biovidenskabelige Fakultet har været med i finansieringen. Det er også de to fakulteter, som står bag projektets praktiske gennemførelse.

Bogen er gratis og kan erhverves ved personligt fremmøde hos SCIENCE Kommunikation, Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg C.

Yderligere oplysninger: Journalist Svend Thaning, SCIENCE Kommunikation, KU, på svt@science.ku.dk eller telefon: 28 75 42 81