06. oktober 2015

Forskning i fodboldtræning giver nye alternativer til medicin i kampen mod livsstilssygdomme

4 skarpe

Professor Peter Krustrup fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet får fire skarpe om den internationale succes med forskningsprojektet "Football for Health" i samarbejde med bl.a. FIFA og en række hospitaler og kommuner.

Af Katherina Killander, SCIENCE Kommunikation

Fortæl om et spændende forskningsprojekt du er i gang med i samarbejde med virksomheder og myndigheder:

Vores forskningsprojekt Football for Health er vokset eksplosivt, så 150 forskere i 15 lande nu er med. Projektet kortlægger sundheds-effekter af fodboldtræning for børn, utrænede voksne, ældre mænd og kvinder, hjemløse og patientgrupper med forhøjet blodtryk, type 2 sukkersyge og prostatakræft.

Projektet rummer en masse underprojekter, hvor vi samarbejder med en række kommuner, hospitaler og patientforeninger. Desuden deltager de store idrætsorganisationer som DBU, DIF, DGI, DFIF, Ombold og FIFA omkring projekterne ”Fodbold Fitness”, ”Intens skolemotion”, ”FIFA 11 for Health”, ”FC Prostata” og ”Hjemløsefodbold”.

Samarbejdet med hospitalerne omfatter Rigshospitalet, Gentofte Hospital, Frederiksberg Hospital, Herlev Hospital og fire andre danske hospitaler og indebærer bl.a. rekruttering af patienter til det store træningsprojekt ”FC Prostata”, hvor fodboldtræning reducerer bivirkninger som overvægt, lavere muskelmasse, nedsat muskelstyrke og svagere knogler for mænd i antihormon-behandling mod prostatakræft.

Hvad håber I der kommer ud af det?

På baggrund af de omfattende forskningsresultater har vi udviklet nye motionskoncepter som ”Fodbold Fitness”, ”FC Prostata” og ”Intens skolemotion”. Derudover har vi samarbejdet med hjemløseorganisationen Ombold omkring ”Gadefodbold for Hjemløse” og med FIFA om projektet ”FIFA 11 for Health i Europa”.

Danmark er foregangsland i udvikling, afprøvning og evaluering af sidstnævnte projekt som bruger fodboldaktiviteter som platform for at øge sundhedsviden, trivsel og fitness hos 10-12 årige skolebørn, og planen er, at projektet skal udbredes i 30 vestlige lande.  

Et af de andre motionskoncepter – kaldet ”Fodbold Fitness” - skal være med til at gøre inaktive danskere fysisk aktive og bidrage til at forebygge og behandle livsstilssygdomme. Fodbold Fitness er fodboldtræning på små baner, uden kampe, og med fokus på sjov og socialt samvær.

Allerede nu tilbyder over 225 fodboldklubber i Danmark Fodbold Fitness, og for nylig blev konceptet indført på Færøerne. På bare fire uger tredoblede det antallet af aktive kvinder i det Færøske Fodbold Forbund. DBU og vi på Københavns Universitet  har ambitioner om at udbrede konceptet til at stort antal lande verden over.

Projekter som ”FIFA 11 for Health” er med til at give et bud på, hvordan man kan bruge de 45 min., der er afsat i skolen til daglig motion, til at styrke sundheden for danske skolebørn. Sidst men ikke mindst er et projekt som FC Prostata med til at vise vejen for, hvordan man kan bruge motiverende, social motion som landsdækkende tilbud til patientgrupper i samarbejde med hospitaler, idrætsorganisationer og forskningsinstitutioner. 

Er der andre konkrete fremtidsperspektiver i projektet og hvem er det relevant for?

Der er store fremtidsperspektiver i projektet, både på nationalt og internationalt niveau. Dels ved at motionskoncepterne kan blive implementeret og forskningsevalueret i større målestok og ved at andre målgrupper og andre holdspil bliver inddraget. Her tænker jeg f.eks. på igangværende projekter med motionshåndbold, basketball og floorball og på patientgrupper med andre kræftformer, eksempelvis kvinder med brystkræft, Parkinson-patienter, depressive m.fl.

Samtidig ved vi, at DIF og DGI er interesserede i at øge fokus på koncepter som Floorball Fitness og Håndbold Fitness i arbejdet med deres vision 25-50-75, hvor 50 procent af alle danskere i 2025 skal være medlemmer af en idrætsforening, og hvor 75 procent af alle danskere i 2025 skal være fysisk aktive. Samlet set er projektet relevant for alle aldersgrupper - uanset evner og tidligere idrætserfaringer. 

Hvilke fordele er der efter din mening i at lave samarbejder mellem forskere og virksomheder?

Samarbejder mellem os forskere og idrætsorganisationer, patientforeninger, hospitaler, kommuner og fonde som Nordea-fonden og TrygFonden har været helt afgørende for projektets enorme udbredelse og succes.

Samarbejdet har gjort, at en så omfattende forskningsindsats har været mulig og at forskningsresultaterne er blevet formidlet i hele verden og omsat til populære motionskoncepter, som er blevet udrullet i stor skala.

Samarbejdspartnernes viden, kompetencer, mandskabsressourcer og faciliteter har haft afgørende betydning - ikke mindst fordi det gør os i stand til at engagere et stort antal forsøgsdeltagere i vores undersøgelser og blive endnu skarpere når det gælder motionsanbefalinger for forskellige befolkningsgrupper.