Endnu bedre fødevareuddannelser – Københavns Universitet

SCIENCE > Presse > Nyheder > 2015 > Endnu bedre fødevareud...

22. april 2015

Endnu bedre fødevareuddannelser

uddannelse

Uddannelserne på Institut for Fødevarevidenskab (FOOD) er blevet omstruktureret og forbedret baseret på input fra både studerende og undervisere. Mere relevans og sammenhæng i forløbene skal gavne de studerende og sikre fødevareindustrien nogle endnu mere virksomhedsparate bachelorer, fødevareingeniører og kandidater.

Studieleder Henrik Siegumfeldt (yderst til højre) sammen med studerende på Institut for Fødevarevidenskab (FOOD). Foto: Lennart Søgård-Høyer.

Ændringerne er bl.a. sket på bacheloruddannelsen Fødevarer og ernæring, hvor de forskellige dele af indholdet er blevet mere integreret.

”Studierne skal føles relevante for de studerende. Gør de ikke det, mister man lysten, og det kan ende med et frafald. Nogle af vores studerende, som kom ind på første år, følte ikke, ernæringsdelen var så synlig. Det har vi lavet om på nu, så uddannelsen både handler om – og skaber sammenhæng imellem – fødevarer og ernæring allerede på første år,” siger viceinstitutleder for undervisning, Charlotte Bjergegaard.

Viceinstitutleder for undervisning på Institut for Fødevarevidenskab, Charlotte Bjergegaard.

Fremdriftsreformen fra 2013 betød en reformering af studiegennemførelsen. På den baggrund skulle studieordningerne revideres, og det faldt sammen med et ønske om at optimere uddannelserne, som man i forvejen havde på FOOD. Instituttet inviterede til en fælles dag for studerende fra undervisningsudvalget og fra Foreningen af Ernærings- og Fødevarevidenskabsstuderende (FEF), FOOD’s undervisere samt en række andre centrale undervisere, der alle har en aktie i det første år af bacheloruddannelsen. Målet var at finde ud af, hvordan man kunne optimere førsteåret, når det gjaldt progression og sammenhæng.

De studerende holdt bl.a. et oplæg om gode og mindre gode elementer i uddannelsen, og der blev diskuteret på tværs af faggrænser. FOOD gik herefter, på baggrund af input og allerede eksisterende ideer til omstrukturering, i gang med at lave udkast til ny struktur – et arbejde, der nu er blevet til et sæt nye studieordninger med virkning fra 1. september 2015.

Målrettet fødevarebranchen

FOOD har traditionelt været udbyder af solide naturvidenskabelige uddannelser, der lægger op til et tæt samarbejde med fødevareindustrien, og sådan bliver det også fremover.

”Det har været vigtigt for os, at uddannelserne i endnu højere grad imødekommer virksomhedernes behov. Gæstelærere fra fødevareindustrien og cases med virkelighedsnære problemstillinger skal være endnu mere centrale elementer i undervisningen, tillige med praktik og ekskursioner i branchen. De studerende får det bedste fra to verdener – både branchekendskab og den naturvidenskabelige metode til at løse problemer, siger Henrik Siegumfeldt, studieleder for kandidatuddannelsen i Food Science and Technology.

Bedre overblik, mere fællesskab

De studerende, som har valgt teknologi-specialiseringen på bacheloruddannelsen, vil typisk gå videre på kandidatuddannelsen ”Food Science and Technology”, og blandt de fire mest oplagte aftager-kandidatuddannelser, er det denne, som er ændret mest. De nuværende 5 specialiseringer er reduceret til 3, der udgøres af en mejeri-, en bryggeri- og en individuel specialisering. Sidstnævnte giver mulighed for at tone sin uddannelse i en række forskellige retninger, afhængig af sammensætningen af kurser. Mulige toninger kan omfatte kurser indenfor fødevaresikkerhed, procesteknologi, ingrediensområdet, m.fl. Samtidig er der introduceret 30 ECTS obligatoriske kurser, der er fælles for alle specialiseringerne. De studerende samles for eksempel på et temakursus på uddannelsens sidste år, hvor de får lov at sætte deres specialiserede viden i spil i samarbejde med studerende med andre faglige fødevareprofiler.

”Det endelige mål er, vi får nogle studerende, der er parate til at løse forskellige opgaver – nogle vil kunne gå ind i forskning og udvikling, andre vil kunne arbejde med kvalitetskontrol og andre vil kunne skabe deres egen profil, evt. som iværksættere,” siger Henrik Siegumfeldt.

Overgangsordninger

For de nuværende studerende vil ændringerne betyde, der bliver behov for nogle overgangsordninger. Det arbejder studielederen på i øjeblikket.

”Vi arbejder især på at minimere ulemper, som kan opstå, hvis man er forsinket i sin uddannelse, men det er klart, at studiefremdriftsreformen vil betyde, de studerende skal fokusere på at følge det normerede studieforløb,” siger Henrik Siegumfeldt.

Selvom der er tale om gennemgribende ændringer, er det overordnet set de samme kompetencer, de studerende kommer ud med under den nye studieordning – dog med den tilføjelse, at de vil blive endnu mere virksomhedsparate. Et eksempel på dette er, at de udenlandske studerende på FOOD’s kandidatuddannelse får mulighed for at følge et praktikforløb.