Biokul fører tabt næring tilbage på marken – Københavns Universitet

SCIENCE > Presse > Nyheder > 2015 > Biokul fører tabt næri...

04. december 2015

Biokul fører tabt næring tilbage på marken

Biokul

En mere bæredygtig fødevare- og bioenergiproduktion kan være inden for rækkevidde med ny forskning i restproduktet ’biokul’. En forskergruppe fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet har fundet ud af, at biokul kan hjælpe med at fuldende flowet af næringsstoffer fra mark til forbruger og tilbage igen. Hør mere på Plantekongres 2016.

Biokullet spredes på marken. Foto: Jon Norddal

Af Johanne Uhrenholt Kusnitzoff

”Hvis du forbrænder halm, så står du tilbage med aske, men hvis du forgasser det i et forgasningsanlæg, så får du biokul. Det kan man bruge til at skabe en mere bæredygtig cyklus, hvor man i form af biokullet fører nogle af de tabte næringsstoffer tilbage til markerne i stedet for at tilføre det kunstigt, som man gør i dag.”

Så kort kan det siges, når man spørger ph.d.-studerende Veronika Hansen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab om, hvad det er biokul kan. Biokullet stammer fra produktionen af bioenergi ved termisk forgasning af organiske materialer som halm, der efterlader det fiberrige restprodukt, som Veronika Hansen og hendes kolleger ser store muligheder i.

Biokul fra halm set under et mikroskop.
Foto: Veronika Hansen

”Problemet i dag er jo, at man ved høsten fjerner essentielle næringsstoffer fra markerne og kører dem ind til byerne i form af forskellige afgrøder, hvor det i sidste ende omdannes til spildevandsslam. Derfor skal man hele tiden producere nye næringsstoffer, for eksempel ved at grave dem op fra miner i Afrika, og det er jo ikke spor bæredygtigt. Derfor arbejder vi på at få de næringsstoffer, som vi sender til byerne, tilbage på markerne igen – i form af biokul.”

Veronika Hansen uddyber, at når man høster halmen fra markerne, så fjerner man næringsstoffer som for eksempel kulstof, fosfor og kalium, der er vigtige for jordkvalitet og plantevækst. I takt med at samfundet efterspørger flere afgrøder og mere bioenergi, så stiger behovet for at producere mere på markerne, men det kan man kun, hvis man fører noget tilbage til jorden igen.

Spildprodukter kan blive til bland-selv-gødning
Veronika Hansen og hendes kolleger arbejder lige nu med biokul fra halm og træpiller, men hun påpeger, at det også er nødvendigt at se på andre materialer.

”Vi har fundet ud af, at hvis landmændene sender en mængde halm til forgasning, så vil det biokul, som de får tilbage, indeholde mindre kulstof end den oprindelige halm. Der kunne en løsning være at tilsætte ’spild-biomasse’, som for eksempel spildevandsslam, sekundært træmateriale og husdyrgødning, og på den måde tilføre genanvendeligt kulstof.”

Biokullets virkning på kornets vækst og jordforhold testes. Foto: Veronika Hansen

Den metode kunne ifølge Veronika Hansen føre til, at fremstillingen af biokul kunne baseres på udvalgte biomaterialer, som indeholder netop de næringsstoffer, der mangler på marken, og på den måde tilføre netop de mængder af kulstof, kalium med mere, som der er behov for. Altså en slags bland-selv-gødning. Hun pointerer dog, at det er et stykke ude i fremtiden, men at biokul generelt kan blive en vigtig del af en mere bæredygtig produktion af både fødevarer og bioenergi.

”Biokul kan ikke løse alle vores problemer, men det kan bestemt være fordelagtigt nogle steder, og kan blive en vigtig del af en større miljøvenlig løsning i kombination med en masse andet,” slutter Veronika Hansen.