22. januar 2014

Millioner til unge forskere på SCIENCE

Villum-fonden

Syv yngre forskere på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, SCIENCE, på Københavns Universitet er blevet begunstiget med lidt over 30 mio. fra VILLUM FONDENS "Young Investigator Programme". Det er tredje gang, at fonden uddeler penge til lovende yngre lektorer og postdoc’er ved højere danske læreanstalter.

Der er en rundhåndet økonomisk begunstigelse i sigte, når 20 yngre forskere ved fem danske universiteter torsdag d. 23. januar 2014 modtager ikke mindre end 95 mio. i forbindelse med VILLUM FONDENs årlige uddeling af Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig forskning. De største beløb til enkelte forskere er på ca. syv millioner.

Blandt modtagerne er syv forskere på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, SCIENCE, ved Københavns Universitet. Pengene betyder, at de unge forskere kan se frem til en mere sikker økonomisk fremtid i forbindelse med deres forskningsprojekter og bl.a. få mulighed for at ansætte nye kræfter som støtte i deres daglige arbejde.

De unge fondsmodtagere på SCIENCE er:

Mark RudnerMark Rudner

Niels Bohr Institutet
Københavns Universitet
Bevilling på 7,0 mio. kr.

Projekt: Kvantemekanik dynamik ude af ligevægt

Formålet med Mark Rudners forskningsprogram er at identificere nye stabile kvantefænomener. Med udviklingen af en større teoretisk forståelse åbnes der nye muligheder for anvendelser inden for kvanteinformationsteknologi, samt for fundamentale undersøgelser af makroskopiske systemers kvantemekaniske egenskaber.

Young Investigator-bevillingen muliggør etableringen af et nyt forskningsmiljø, bestående af 2 ph.d.-studerende, 3 postdocs - samt et livligt udvekslingsprogram med internationale samarbejdspartnere.

Wouter Krogh Boomsma

Biologisk Institut
Københavns Universitet
Bevilling på 4,0 mio. kr.

Projekt: Nye strategier til effektive molekylære simuleringer

Computersimuleringer af molekyler spiller en tiltagende rolle i biologi og biofysik, hvor de sammen med eksperimenter giver indsigt i den atomare verden. Den beregningsmæssige kompleksitet af simuleringerne begrænser dog ofte disse til små molekyler og tidsskalaer. Målet med dette projekt er at udvikle nye Monte Carlo algoritmer, som vil øge effektiviteten og dermed udvide spektret af simulerbare biologiske systemer.

Bevillingen dækker ansøgerens løn og en postdoc.-ansættelse.

Rute Fonseca

Biologisk Institut
Københavns Universitet
Bevilling på 4,0 mio. kr.

Projekt: Genomiske ligheder og forskelle mellem mikroorganismer fra ekstreme miljøer

Ekstremofiler er organismer, der lever under ekstreme temperatur-, tryk- og salinitetsforhold. I dette studie skal Rute Fonseca studere de genomiske forskelle mellem sådanne mikroorganismer fra geografisk fjerntliggende områder. Formålet er at bestemme hvorvidt mikroorganismerne, for at klare sig i disse ekstreme miljøer, bruger metoder, der minder om hinanden eller er meget forskellige. Desuden skal Fonseca klarlægge, hvordan dette kan være relevant for kommercielle interesser.

Denne bevilling vil gøre det muligt at ansætte en forskningsassistent og indkøbe nyt relevant udstyr for studiet.

Rasmus Heller

Biologisk Institut
Københavns Universitet
Bevilling på 3,6 mio. kr.

Projekt: En genomisk tilgang til at studere og bevare den afrikanske megafauna

Afrika huser en unik diversitet og biomasse af store pattedyr. Dette projekt har til formål at anvende populationsgenetiske metoder til at belyse, hvordan diversiteten er opstået, hvordan den overlevede den seneste masseuddøen, og hvordan vi kan sikre dens bevarelse. Disse tre overlappende delstudier tager udgangspunkt i verdens største samling af vævsprøver fra afrikanske pattedyr.

Bevillingen gør det muligt at ansætte en laborant, foretage feltture og generere store mængder dna-data.

Michael J. Kastoryano

Niels Bohr Institutet
Københavns Universitet
Bevilling på 3,8 mio. kr.

Projekt: Dissipativ manipulering af topologiske systemer

Skabelsen af kvantecomputere og kvantesimuleringer giver muligheder for enorme, praktiske anvendelser. Dette projekt har til formål at kombinere de nyligt opdagede ideer om dissipativ manipulering med det mere etablerede - men meget aktive område om topologiske systemer. En af de store ambitioner af projektet er at designe en model af en dissipativ, selvkorrigerende harddisk og at bevise, at den er stabil til svag støj.

Bevillingen fra Villum Fonden muliggør ansættelse af en postdoc samt ansøgerens løn i tre år.

Anders Østergaard Madsen

Kemisk Institut
Københavns Universitet
Bevilling på 4,0 mio. kr.

Projekt: Dynamisk kvante-krystallografi – et molekylært indblik i krystallinske materialers egenskaber

Krystallinske materialer findes overalt i samfundet, f.eks. i fødevarer og lægemidler, hvis virkning afhænger af stabiliteten af krystallerne. For at forstå sammenhængen mellem molekylernes vibrationer i krystallen og materialernes stabilitet, skal forskeren udvikle en ny model, hvor kvante-kemiske beregninger tempereres mod røntgendiffraktionsmålinger.

Bevillingen dækker primært hans løn i tre år samt ansættelsen af en postdoc i 2 år.

Christian Mac Ørum Mosdal

Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
Postdoc-puljen
Bevilling på 3,7 mio. kr.

Projekt: Hvad forårsagede det største artsdannelsesinterval i jordens historie?

Hvilke kræfter styrer artsdannelse? Blev nutidens artsrigdom tangeret for 420 mio. år siden? Ved hjælp af avancerede 3D-scanninger af fossiler, geokemiske analyser samt udarbejdelse af et '4D-biodiversitetsatlas', der spænder 70 mio. år i tid og rum, vil projektet søge at belyse årsag til og varighed af den kraftigste stigning i biodiversiteten i jordens historie.

Bevillingen finansierer bevillingshaver og en junior postdoc, IT-udstyr, feltarbejde samt udenlandske konferencer og forskningsbesøg.

Tiltrække penge fra EU

VILLUM FONDENs "Young Investigator Programme" blev etableret i 2011 for at målrette midler til de yngre – såvel danske som udenlandske - forskningstalenter, der ofte står i skyggen af de mere kendte og veletablerede professorer.

De seneste års uddelinger har betydet, at flere af de yngre forskere i dag har opnået fastansættelse inden for deres forskningsområde og har opbygget forskningsgrupper, ligesom de har kunnet tiltrække yderligere forskningsmidler fra f.eks. EU.