Molekylære skruetvinger skal tvangsælde kræftceller – Københavns Universitet

SCIENCE > Presse > Nyheder > 2013 > Molekylære skruetvinge...

19. december 2013

Molekylære skruetvinger skal tvangsælde kræftceller

Scholarstipendie

Cancerceller er nærmest udødelige, men hvis de kreperede lige som almindelige celler gør, ville de være mindre morderiske. Nu skal den kemistuderende Nicolaj Nylandsted Andersen ved Københavns Universitet udvikle et molekyle, der kan tvinge kræftceller til at ældes og dø som andre celler. Til det arbejde har han fået et Novo Nordisk/Novozymes scholarstipendie på DKK 84.000 til dækning af løn i et år.

Forlænget dna forlænger livet...For kræftceller

Alle kroppens normale celler kommer et skridt nærmere døden, hver gang de deler sig. Enden af cellens dna er et aflangt molekyle, et telomer, som kortes lidt af ved hver celledeling. Når der ikke er mere telomer, er der heller ikke mere liv. Men kræftcellerne snyder døden. I modsætning til alle andre celler, kan cancerceller kontinuerligt forlænge deres telomerer ved hjælp af et særligt enzym, en telomerase.

Kompliceret knude blokerer for forlængerenzymer

For det meste er telomererne foldet sammen til en kompliceret knude, en såkaldt G-Quadruplex, og enzymet kan kun komme til at forlænge dem, når den binder sig op. Nicolaj Nylandsted Andersen, der er kandidatstuderende på Kemisk Institut, skal udvikle et molekyle, en helicen, som kan sætte sig som en skruetvinge på cancercellernes G-Quadruplex.

”Mit molekyle skal bestå af to halvcirkler, som lukker sig om G-Quadruplexer. Det skulle tvinge cancercellernes telomerer til at forblive sammenfoldede, så de ikke længere kan forlænges”, forklarer Andersen, der håber at hans mikroskopiske spændetrøjer vil nødsage cancercellerne til at blive gamle og dø.

Lovende skruetvinge

Helicener er en ny og lovende måde at lave den molekylære skruetvinge, og hvis det lykkes, vil det kunne revolutionere kræftmedicin. Men opgaven er ikke så enkel endda. For det er ikke nok, at det virker. Det skal også være ugiftigt og så skal det være vandopløseligt, så det kan optages i kroppen og komme videre ind i cellerne, fortæller Andersen.

"En ting er, at få det her til at lykkes i et reagensglas. Noget helt andet er, at lave en pille!

Nicolaj Nylandsted Andersen

Kemistuderende

Københavns Universitet

”En ting er, at få det her til at lykkes i et reagensglas. Noget helt andet er, at lave en pille”, fastslår Nicolaj Nylandsted Andersen.

39 dygtige studerende får stipendie

Novo Nordisk/Novozymes uddeler i år 39 scholarstipendier til specialestuderende der forsker inden for naturvidenskab og bioteknologi på danske universiteter og på universitetet i Lund. Med op til 84.000 DKK på et år, er det et af de største legater en studerende kan få og for Nicolaj Nylandsted Andersen betyder stipendiet dels, at han får mulighed for at koncentrere sig om de vanskelige opgaver i reagensglasset, dels, at han får lidt flere chancer til at besøge sin familie på Fyn, hvor han stammer fra.

Nicolaj Nylandsted Andersen udfører sit projekt med vejledning fra lektor Michael Pittelkow ved Kemisk Institut, Københavns Universitet.

Ambassadører for videnskaben

I Novo Scholarship programmet har den enkelte stipendiemodtager også mulighed for at formidle sin interesse for de naturvidenskabelige fag ved at blive Novo Science Ambassadør. Novo Science Ambassadører har til opgave at formidle hvorfor netop deres videnskabelige område er spændende. De kan bestilles gratis af 8. - 10. klasser og gymnasier (find yderligere info på http://www.formidling.dk/sw1811.asp). Denne ordning, der sponsoreres af Novo Nordisk og Novozymes, administreres af Danish Science Factory.