Kemistuderende viser vej til mikroskopisk elektronik – Københavns Universitet

SCIENCE > Presse > Nyheder > 2012 > Kemistuderende viser v...

15. august 2012

Kemistuderende viser vej til mikroskopisk elektronik

UDDANNELSE

Det er ikke enhver universitetsstuderende, der laver forskningsmæssige gennembrud allerede på første del af studiet. Men kemistuderende Stine Olsen er allerede godt i gang med at vise sine undervisere på Københavns Universitet, hvordan man skal fremstille fremtidens molekylestore elektroniske komponenter. Selv om hun kun lige er blevet færdig med sit bachelorstudie.

Kemistuderende Stine Olsen.

Kemistuderende Stine Olsen.

Kemikere i hele verden forsøger i disse år at lave elektroniske komponenter af enkeltmolekyler. Hvis det lykkes, kan delene skrumpes ned til en tiendedel af pladsen. Kemikerne har bare ét problem: Når de blander sig frem til ledninger, transistorer og kontakter i deres reagensglas, ved de aldrig på forhånd, om molekylerne vil lede strøm eller ej. Men det er den kemistuderende Stine Olsen ved at finde en løsning på.

- Min metode kan bruges til at forstå hvorfor ét molekyle kan lede strøm, mens et andet ikke kan. Og hvis man kan forstå det, kan man også kontrollere det. Man vil også kunne skræddersy molekyler helt præcist til de funktioner, man har brug for, forklarer Stine Olsen, der i forbindelse med bachelorprojektet har udgivet sine første resultater i det naturvidenskabelige tidsskrift Theoretical Chemistry Accounts.

Stærkere computere kan beregne større molekyler

Molekyler til elektronik ligger i den større ende af molekylers størrelsesskala, og foreløbig fungerer beregningsmetoden kun på meget små molekyler. Men Stine Olsen er fuld af fortrøstning:

- Jo større et molekyle er, jo flere udregninger skal computeren klare. Men nu har vi vist, at metoden fungerer. Så skal computeren bare være lidt stærkere og lidt bedre optimeret, siger hun og er overbevist om, at det bliver hende selv, der får det til at fungere.

- Jeg har halvandet år tilbage af min uddannelse. Jeg skal nok nå det, griner Stine Olsen, der allerede har to nye videnskabelige artikler på vej i trykken.

Lynhurtig afprøvning af kemiske idéeer i computeren

Hvis det lykkes at justere metoden, kan den give et gennembrud for kemisk fremstilling af molekylær elektronik. Det kan tage år at udvikle en ny molekylær komponent. Derfor vil det være en kontant fordel at kunne forudsige, om den komponent man er i færd med at udvikle også vil kunne lede strøm.

- Det vil være fedt, hvis jeg kan beregne, hvordan molekylet skal se ud, så jeg 'bare' kan sende en bestilling ned til dem, der er gode til at lave den kemiske syntese, altså til at fremstille komponenterne, siger hun.

Grundforskning som gulerod

Strøm er egentlig bare elektroner, der bevæger sig gennem en ledning. Derfor kan Stine Olsens nye metode også give en dybere forståelse for fænomener som fotosyntese og rust. Det er to andre områder, hvor transporten af elektroner har hovedrollen i processen. Og selv om molekylær elektronik tiltaler hende, er det en ekstra gulerod for hende at lave noget, der er decideret grundforskning:

- Der er en helt særlig arbejdsmotivation i at være den første, der laver noget. At det ikke bare er en lærebog, man følger, understreger hun.


Kontakt

Kommunikationsmedarbejder Jes Andersen
Kemisk Institut
Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet
Mobil: 30 50 65 82