15. marts 2009

Den første grønne revolution

Udvikling

Den grønne revolution er en fællesbetegnelse for udviklingen af mere produktive landbrugssystemer i udviklingslande fra afslutningen af anden verdenskrig og frem til 1970’erne.

Af lektor Andreas de Neergaard, Institut for Jordbrugsvidenskab og Økologi, LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Forædlingen af højtydende sorter af navnlig majs, hvede og ris kombineret med øget brug af kunstgødning, sprøjtemidler, kunstvanding og delvis mekanisering af landbruget førte til, at ulandenes kornproduktion blev tredoblet på fire årtier. Man mener, at den grønne revolution har reddet mere end en milliard mennesker fra sult og underernæring.

Startede i Mexico

Selvom udtrykket ”den grønne revolution” først blev hæftet på i slutningen af 1960’erne, startede udviklingen i Mexico allerede i slutningen af anden verdenskrig, hvor den amerikanske agronom Norman Borlaug var med til at udvikle højtydende majssorter, som revolutionerede Mexicos majsproduktion i løbet af få år.

Inspireret af succesen valgte adskillige store donorer, anført af Rockefeller og Ford Foundation, FAO og andre, at investere i tilsvarende udviklingsprogrammer i andre lande.

De højtydende sorter var kendetegnet ved resistens mod plantesygdomme, højt næringsstofoptag og højt udbytte. For at undgå for lange strå med risiko for, at planterne knækkede, blev der fremavlet ”dværgsorter” med kortere strå og en større andel af biomassen i kernerne.

Den grønne revolution har været mest succesfuld i Asien – ikke mindst i Indien, som har syvdoblet sin hvedeproduktion siden 1960.

Revolution uden om Afrika

I Afrika har den grønne revolution slet ikke slået igennem på samme måde, blandt andet på grund af dårlig infrastruktur, betydeligt færre vandressourcer og ustabile politiske forhold.

Kritikere af den grønne revolution har påpeget, at miljøbelastningen fra den intensiverede brug af sprøjtemidler og kunstgødning er for stor, at energiforbruget til gødning og mekanisering er for højt, og at de fremavlede sorter har ført til en ensidig og mindre ernæringsrigtig kost. En række af disse kritikpunkter er forsøgt imødekommet, blandt andet ved hjælp af landbrugsudviklingsprogrammer, som tager udgangspunkt i bøndernes ønsker og behov.

Norman Borlaug har afvist en stor del af kritikken ved at sige, at hvis man først har prøvet at sulte, vil man hilse enhver udvikling velkommen! Norman Borlaug modtog i 1970 Nobels Fredspris for sit arbejde.