08. oktober 2004

Vitaminer er ikke kun gode for dit helbred

Kostilskud

Danmark er blevet pålagt at lette adgangen for berigede fødevarer til det danske marked. På Institut for Human Ernæring, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, hvor man forsker i biotilgængelighed og effekt af tilskud med mikronæringsstoffer, er man bekymret for denne udvikling.

Der er mange berigede fødevarer på hylderne i de øvrige europæiske lande, og nu vil EU's harmoniseringsplan pålægge Danmark også at åbne markedet.

Det har affødt en heftig debat i medierne, da man fra flere sider ikke er begejstret for denne udvikling. Ernæringsforskere og Forbrugerrådet advarer, mens fødevareindustrien selvfølgelig interesseret i, at Danmark kommer med på vognen.

”I Danmark har vi haft en meget restriktiv politik med hensyn til tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer. Det skulle være bevist, at der var et reelt behov i befolkningen som helhed, før det blev tilladt. For eksempel viste en undersøgelse, at befolkningen generelt manglede jod, og så blev det tilladt at tilsætte jod til salt," fortæller Susanne Bügel og fortsætter:

"I første omgang var det frivilligt og kun til bordsalt, så der var frit valg, men da det ikke var nok, begyndte man også at tilsætte det til industrisalt. Det var desuden tilladt at tilsætte vitaminer og mineraler op til det oprindelige niveau, når de var gået tabt ved produktionen. Vitaminer – især B og C vitaminer – er meget flygtige. De forsvinder let."

"Derfor var det lovligt at til tilsætte dem efterfølgende, som for eksempel i appelsinjuice. Der var også erstatningsprodukter som margarine, der ikke har samme indhold af A og D vitamin som smør. Så det var tilladt at tilsætte op til samme niveau. Det var de tre kategorier af fødevareberigelse, vi havde,” siger hun.

Skal kunne påvise risiko

Det er Fødevaredirektoratet, der skal godkende, hvilke produkter der kan tillades på det danske marked, og dermed også er den instans, der skal se på ansøgningerne fra industrien om berigelse af fødevarer.

Indtil nu er der kommet 24 ansøgninger, hvor af nogle er blevet godkendte, andre har fået afslag og nogle stadig er under behandling.

To energidrikke, hvor der er tilsat B6, B2, B12, Panthotensyre og Niacin, er blevet godkendte til det danske marked, mens Kellogg’s har fået afslag på 12 nye morgenmadsprodukter og 6 barer, der skulle beriges med jern, calcium, B6 og folsyre.

I de andre europæiske lande findes der mange berigede morgenmadsprodukter, og producenterne vil naturligvis gerne have dem ind på det danske marked. De danske myndigheder skal altså fremover kunne påvise, at der er en risiko ved at indtage disse produkter, ikke som før vurdere ud fra et forsigtighedsprincip.

"Det er fra den ene yderlighed til den anden - efter min mening," siger Susanne Brügel og forklarer:

"Ofte er det meget sukkerholdige produkter – morgenmadsprodukter og læskedrikke - der beriges. Og man kan frygte, at også andre mere underlødige produkter kan komme ind på markedet, for eksempel vingummi, chokoladebarer og andet slik – altså meget sukkerholdige og fede produkter, hvor man kan reklamere med, at de indeholder vitaminer og mineraler."

"Det kan give en opfattelse af, at hvis man spiser disse produkter, får man dækket sit vitamin-behov og derfor ikke søger sundere fødevarer. Vi véd, at fedme bliver et større og større problem, vi véd, at mange børn spiser forkert, og hvis forældrene ikke er opmærksomme nok og tænker: Disse bolcher er fyldt med vitaminer og mineraler, så pyt! – så er det et reelt problem,” siger hun.

Mineraler kan være giftige

På Institut for Human Ernæring bliver der forsket i vitaminers og især mineralers biotilgængelighed. Hvor meget der bliver optaget i kroppen og om det, der bliver optaget, så bliver brugt. For mineralers vedkommende er det fra under 5% til over 90%, der bliver optaget.

Forskerne har opdelt mineralerne i tre grupper: dem der bliver optaget godt, dem der bliver optaget middelgodt og dem der ikke bliver optaget særlig godt.De mineraler, der ikke bliver optaget særlig godt, kan være giftige i store mængder, så det er kroppens måde at regulere indtaget på. Der er brug for noget, men ikke for meget.

”Problemet er blot, at nogle af de stoffer, som vi har et indbygget forsvar imod, optager vi for lidt af”, siger Susanne Bügel. ”Det gælder for eksempel jern. I Danmark risikerer kvinder i den fødedygtige alder og børn at få for lidt jern”.

Juice og kød øger optagelsen

Jernabsorptionen afhænger af flere faktorer: hvor meget man indtager, hvordan man indtager det og hvilke andre fødevarer man indtager samtidig.

På Institut for Human Ernæring har de forsket i, hvordan man kan sammensætte en kost, så vi optager det jern, vi har brug for.

Da jernmangel er et problem for børn og unge kvinder i Danmark, har forskerne set på, om man kan forbedre kostens sammensætning, så man får mest udbytte af det jern, der er i kosten.

Der er flere velkendte faktorer. Hvis man for eksempel indtager juice eller spiser kød til fødevarer, der indeholder jern, så optimerer man optagelsen, så det ikke bare ender i toilettet. Ikke kun af det jern, der er i juice eller kød, men også af det jern, der er i resten af kosten.

Skal der jern i brødet?

Der er foretaget undersøgelser af, om man ved at berige visse fødevarer, kan øge optaget af jern.

Der blev for eksempel foretaget en række forsøg med brød, hvor unge kvinder fik flere skiver rugbrød om dagen i en periode på fire måneder for at se, om der var forskel på, om der var tilsat jern eller ej. Før i tiden var der jernberigelse i brød i Danmark og da man stoppede, så man en stigning i jernstatus hos befolkningen generelt.

Brødforsøgene viste hvorfor. Der blev ikke observeret nogen stigning i jernstatus hos de kvinder, der fik brød med jern, men heller ikke noget fald. Det gjorde man til gengæld hos de kvinder, som fik brød uden jern. Brødet i sig selv har altså en hæmmende effekt på jernoptaget.

Det skyldes formentlig, at brød indeholder fytinsyre, en fosforforbindelse der binder jern. Derfor prøvede man at tilsætte enzymet fytase, der nedbryder fytinsyre, til brødet for at se om det ville hjælpe.

Det gjorde det ikke – men om grunden så er, at man ikke havde tilsat nok, eller fordi hævetiden på industribrød ikke er lang nok, er spørgsmålet. Forsøget viste i hvert fald, at jernberigelse i brød, som det ser ud nu, ikke er vejen frem.


”Der har også kørt nogle studier med kød. Der findes noget i kød, man kalder en kødfaktor, som en ph.d.-studerende har forsket i (Se BioInfo online-artiklen Sagen er bøf). Hvor unge kvinder og børn let kan komme til at mangle jern, har kvinder, der er holdt op med at menstruere, og mænd ikke så godt af for meget jern," fortæller Susanne Brügel.

"Det overskydende jern hober sig op i leveren. Hvis de så enten har et meget højt indtag af jern eller lider af en særlig genetisk sygdom, risikerer de at få ”jernoverload”, for meget jern, hvilket kan medføre skrumpelever eller andre leversygdomme," fortsætter hun.

"Der har også været mistanke om, at et lille jernoverskud kan give øget risiko for hjerte-kar sygdomme, en mistanke, der hverken er blevet underbygget eller afkræftet endnu. Der er altså en vis risiko for befolkningen generelt, hvis man beriger med jern”, siger hun.

Man kan også få for mange vitaminer

Det har været diskuteret, om man skulle berige med folsyre (også kaldet folat), fordi befolkningen i Danmark generelt har en lav status af folsyre. Når en kvinde påtænker at blive gravid, er det en god ide at tage et tilskud af folsyre for at undgå neuralrørsdefekter, som for eksempel rygmarvsbrok.

Kvinden skal have folsyren, inden hun bliver gravid, fordi det er inden for de første tre uger af graviditeten, at neuralrøret lukker til. Får hun først folsyren efter at graviditeten er blevet opdaget, er det for sent. Det er dog ikke helt uproblematisk at anbefale alle unge kvinder, der ønsker at blive gravide, at tage et tilskud af folsyre. Det kan nemlig skjule en bestemt type anæmi.

B12-vitamin mangel kan give anæmi - og B12 og folsyre, som også er et B-vitamin, ligner hinanden så meget, at man kan gå ind og skjule den ene type mangel ved at tilsætte den anden. Et ekspertpanel har udgivet en rapport, og på den baggrund har myndighederne sagt nej til en generel berigelse.

Kræftens Bekæmpelse har foretaget en undersøgelse, hvis resultater tyder på, at kvinder, som efter overgangsalderen har et høj indtag af C-vitamin, har en øget risiko for brystkræft.

Og indtil for nylig var E-vitamin helt ufarligt, men nogle resultater fra en stor metaundersøgelse tyder på, at et for stort indtag kan give øget risiko for hjerneblødning.

Susanne Bügel

”Der kommer hele tiden resultater af nye undersøgelser, som rykker på det, vi troede vi vidste. Det er ganske enkelt et spørgsmål om doser af kemiske forbindelser. Hvor ligger grænsen? Hvor meget kan vi tåle. Det véd vi faktisk ikke så meget om endnu, så når vi advarer mod berigelse, er det, fordi vi så ikke har styr på, hvor meget vi indtager.”

Skummetmælken er funktionel

Når man ændrer på noget i forhold til det naturlige i levnedsmidler, kaldes det for funktionelle fødevarer, men forskellen på funktionelle og berigede fødevarer er ikke stor.

Begge typer har fået tilført bestemte egenskaber, som skønnes at have en positiv effekt på vores helbred. Skummetmælk er et af de første funktionelle produkter på det danske marked. Man fjernede fedtet, men beholdt næringsstofferne. Siden er der kommet mange andre produkter til. Pro-aktiv Becel, for eksempel, hvor man har tilsat statiner, som virker kolesterol-sænkende.

I EU er det ikke tilladt at anprise, det vil sige at give forbrugerne indtryk af, at en fødevare har en særlig ernæringsmæssig egenskab med hensyn til energi eller næringsstoffer, men i dette tilfælde har EU tilladt producenten Unilever, at de godt må reklamere med, at produktet er kolesterol-sænkende.

Man skal indtage en bestemt mængde af varen, før det virker efter hensigten, og så meget kan man ikke spise af magarine. Derfor er Unilever i gang med en hel serie af mejerivarer tilsat statiner, så hvis man spiser hele serien, får man nok til, at det virker efter hensigten. Der er mange muligheder inden for den kategori og flere på vej.

Hormonpillens afløser?

”På Institut for Human Ernæring er vi med i et EU projekt, hvor fire lande deltager”, fortæller Susanne Bügel.

”Man har en teori om, at fytoøstrogener, et planteøstrogen, som soja har et højt indhold af, kan virke kolesterol-sænkende, hjælpe til at ens blodkar ikke forkalker så hurtigt og muligvis nedsætte risikoen for knogleskørhed og brystcancer. Kvinder, der holder op med at menstruere, kan opretholde deres hidtidige østrogenniveau ved at indtage disse fytoøstrogener. Det er især det høje indhold af isoflavonerne, genistein og daidzein, der gør soja særlig velegnet.”

EU har tre store projekter i gang: ét hvor man kigger på bryst- og prostata-cancer, ét hvor man kigger på knogleskørhed og ét, som Institut for Human Ernæring deltager i, der kigger på hjerte-kar sygdomme.

Kvinder, der kommer i overgangsalderen, holder op med at producere østrogen og så begynder de meget hurtigt at ligne mændene med hensyn til risiko for hjerte-kar sygdomme. Der er behov for at gøre noget og en af de ting, man kan kigge på, er kosten.

”Vi har kørt dette forskningsprojekt sammen med tre andre EU lande, hvor vi undersøgte 120 kvinder – 30 fra hvert land – som gennem otte uger skulle spise tre müslibarer om dagen – i en periode spiste de müslibarer med fytoøstrogener, og i en anden spiste de müslibarer uden, så vi kunne sammenligne," fortæller Susanne Brügel.

"Samtidig har vi set på en række markører for hjerte-kar sygdomme. Resultatet forligger ikke endnu, så jeg kan ikke sige, om der er noget om det. Nogle lande – jeg mener det er USA og England - er dog allerede begyndt at anbefale, at man spiser fytoøstrogener i form af soja, fordi man mener, det har en god effekt på flere sygdomme. Det er blot ikke bevist endnu – og faktisk kan det modsatte være tilfældet. I forbindelse med nogle dyreforsøg har man set, at det kan øge risikoen for brystkræft," siger hun og fortsætter:

"Dyreforsøgene påviste desuden, at hvis man allerede er i behandling for brystkræft med stoffet tamoxifen, så modvirker isoflavonerne tamoxifenens virkning, og det er jo ikke så heldigt. Inden man laver officielle anbefalinger, synes jeg, at man burde afvente forskningsresultaterne. Både EU og industrien vil gerne have, at vi laver den slags undersøgelser, men industrien har svært ved at vente på de endelige resultater.”

Müslibarerne til forsøget blev fremstillet så de ligner de müslibarer, vi kan finde på supermarkedets hylder.

”Vi foretager også forsøg med hørfrø, da de har et højt indhold af lignaner som virker ligesom isoflavonerne, men samtidig har nogle positive effekter, som vi ikke har kunnet finde på isoflavonerne. Det er også en fordel, at vi selv producerer hørfrø, mens soja skal importeres. Det er et forsøg, som vi forventer os meget af, men resultatet foreligger ikke endnu. Vi regner med, at det sker i løbet af det næste halvandet års tid. Det ene projekt er EU-financieret, det andet ikke, men de støtter alligevel hinanden. Det er sådan forskning skal være”, afslutter Susanne Bügel.

Institut for Human Ernæring varetager forskning og undervisning inden for menneskers ernæring for at fremme det videnskabelige grundlag for forebyggelse og behandling af kostrelaterede sygdomme.