15. januar 2005

Moms og afgifter - Momsdifferentiering har en effekt

Fødevareafgift

For at opnå den ønskede forbedring af befolkningens kost via priserne på dagligvarer, er det nødvendigt at ændre momsen i flere varegrupper samtidigt. Det viser en analyse, der er en del af et større forskningsprojekt på Det Biovidenskabelige Fakultet.

Det er muligt at påvirke folks lyst til at købe sunde fødevarer ved at sænke priserne. Men moms- og afgiftssystemet skal ændres på flere punkter for at opnå et positivt resultat.

Det viser en analyse fra Fødevareøkonomisk Institut ved Det Biovidenskabelige Fakultet. Analysen bygger på data fra GfK Danmark og omfatter 2000 husholdningers ugentlige indkøb fra 1997-2000.

Generelt er der en ernæringsmæssig positiv effekt for næsten alle aldersgrupper, familietyper og sociale klasser ved en samtidig ændring i momsen på flere fødevaregrupper. Men nogle grupper reagerer mere positivt end andre, og blandt dem er børnefamilierne.

Sideeffekter

Analysen opstiller flere forskellige scenarier for momsdifferentiering. Hvis man sætter momsen på frugt og grønt ned til 10%, så øges forbruget ganske vist i alle forbrugergrupper.

Men samtidigt øges forbruget også af sukkerprodukter, kiks og kager, så det har en negativ sideeffekt, der ikke stemmer overens med de sunde kostråd om mindre sukker i kosten.

”Både priseffekten og budgeteffekten påvirker folks valg af fødevarer. Priseffekten gør, at når prisen på en vare stiger, så vil alle andre produkter se billigere ud i forhold til varen. Men der er også en budgeteffekt. Hvis prisen på et produkt stiger eller falder, så har det betydning for den samlede mængde penge, man har til at købe mad for”, siger forskningsassistent Sinne Smed, der har lavet analysen.

Kombineret scenarie

Hvis man både sænker prisen på frugt og grønt og lægger en afgift på de usunde fødevarer i afdelingen for kiks og kager, så slipper man i de fleste grupper for et øget forbrug af det sukkerholdige guf.

”Så hvorvidt momsdifferentiering virker positivt, det kommer an på, hvordan man designer et momsdifferentieringssystem. Det kan godt være, at der skal en mere gennemgående ændring til”, siger Sinne Smed.

Svært at målrette

Det er især nogle grupper i samfundet, der trænger til at ændre på madvanerne. Her bruger analysen resultaterne af en kostundersøgelse fra Ernæringsrådet, der løbende har registreret folks fødevareforbrug.
Den viser, at det er husstande i landkommuner, børnefamilier, socialklasse 4 og 5 og de yngste forbrugere, der har behov for at ændre på madvanerne. Men man kan ikke regne med, at momsdifferentiering kan udjævne forskellene mellem forbrugergrupperne.

”Det er enormt svært at målrette, fordi det er et instrument, der ligger jævnt ud over hele befolkningen, alle bliver ramt på samme måde”, siger Sinne Smed.

Hun påpeger, at hvis man vil ramme specifikke grupper, så skal man nok kombinere med noget andet.

Flere virkemidler

Sinne Smed vil gerne gå mere ind i at undersøge, hvordan flere virkemidler kan arbejde sammen for at opnå en positiv effekt på folks ernæring.

”Der er jo de klassiske informationskampagner. Det kunne være interessant at undersøge, om det ændrede folks prisfølsomhed, og om man kunne få en synergi-effekt, hvis man lavede en kombination af kampagne og momsdifferentiering.

Børnefamilierne bliver grønnere

Børnefamilierne hører til en af de grupper, der reagerer meget positivt på en kombineret ændring af momsen. Forbruget af frugt og grønt stiger meget, mens sukkerprodukter, kiks og kager oftere får lov at blive på hylden i supermarkedet.

”Man kan sige, at momsdifferentiering er en succes, hvis målet er at ændre børnefamiliernes kost til det bedre og samtidig opnå en generel forbedring i resten af befolkningen”, siger Sinne Smed.