15. marts 2008

Man høster, som man sår

Bæredygtighed

For 150 år siden var Danmark plaget af sult og fattigdom. I dag kæmper vi mod fedme og sygdomme afledt af vellevned. Tidligere var jorden bar og uopdyrket. I dag bugner de danske marker af afgrøder, og naturen omkring os er højt værdsat. Målet har hele tiden været at forbedre vores levestandard. Igennem 150 år har Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, nu Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, haft fokus på, at dette sker på en bæredygtig måde. Denne artikel sætter fokus på nogle af de områder, som optager os: bæredygtighed i økonomisk, social og miljømæssig forstand. Fra vi dyrker vores afgrøder, til vi høster, bearbejder og fordeler dem.

Af prodekan for forskning Torben Greve, Det Biovidenskabelige Fakultet

Vores hverdag vil om bare 50 år se markant anderledes ud. De produkter, vi omgiver os med, vil i højere grad være baseret på bioteknologiske og alternative løsninger. Det er ikke usandsynligt, at meget større dele af fødevareproduktionen bliver flyttet fra de traditionelle områder til nye, frugtbare zoner. For eksempel fra vores marker og ud i havet eller rummet – blandt andet for at vi kan bruge naturen omkring os til rekreative formål. Det er bæredygtighed i den forstand, at vores livskvalitet bliver højere i og med, at vi bor godt, rent og smukt.

Overlevelse

Spoler vi tiden 150 år tilbage, ser vi et land præget af en betydelig grad af sult, fattigdom og sygdom og med en gennemsnitlig levealder på kun cirka 46 år. Løsningen på datidens udfordringer var at dyrke landet og udvikle metoder til at kurere mennesker og husdyrs sygdomme. Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, der dengang hed Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole, blev oprettet med det formål at løse nogle af disse samfundsproblemer. Den viden, vi dengang producerede, var med til at omdanne Danmark til et frugtbart landbrugsland og var medvirkende til at udrydde de store husdyrsygdomme, der truede ikke bare dyr, men også mennesket. Det var bæredygtighed i den forstand, at vi fik mad på bordet og blev i stand til at overleve.

Vækst og udfordringer

50 år senere havde hverdagen ændret sig positivt for den danske befolkning. De golde heder var blevet opdyrket og agerbruget og husdyravlen forfinet. Vi var blevet kendt for det danske Lurpaksmør og velsmagende og magre bacon. Eksempelvis fremavlede vores forskere svin med et ekstra ribben, hvilket betød, at der kunne leveres mere af den gode bacon. Danmarks styrke blev eksporten af velrenommerede fødevarer – men var det bæredygtigt? Muligvis i økonomisk forstand, men det skabte nye udfordringer for forskning og udvikling på det jordbrugsvidenskabelige område, nemlig at sikre at den intensive landbrugsproduktion af såvel planter som dyr var bæredygtig. Forskerne fik dermed en dobbelt rolle: På den ene side skulle de medvirke til, at den danske landbrugsproduktion var lønsom, og på den anden side skulle de arbejde for, at produktionen skete med respekt for den øvrige natur.

Det blev også ganske klart, at vi ikke blot kunne forske og uddanne af hensyn til det danske marked og samfund. Blikket blev vendt mod blandt andet udviklingslandene og deres problemer med fødevareforsyning, fødevaresikkerhed og sundhed. De erfaringer, som blev opbygget vedrørende bæredygtigt landbrug og fødevareproduktion, kommer i dag mange udviklingslande til gode gennem et gensidigt forpligtende samarbejde inden for uddannelse og forskning. Dette globale udsyn er forsat et markant vartegn for Det Biovidenskabelige Fakultet.

I den vestlige verden, inklusive Danmark, bliver livsstilssygdomme affødt af forkert ernæring og for lidt motion et stadigt stigende problem. Paradoksalt nok er vores viden om fødevarekvalitet og menneskers sundhed sakket agterud sammenlignet med vores viden om dyrs ernæring og sundhed, men dette rådes der bod på ved at øge forskning og uddannelser i fødevarer og ernæring i 1980’erne og begyndelsen af 90’erne.

Revolution

Lokalt og globalt har vi bevæget os fra et decideret landbrugssamfund til et industri- og videnssamfund, og komplekse udfordringer og problemstillinger kan kun løses ved hjælp af den fremmeste forskning. Det gælder for eksempel produktion af vacciner fra planter, brug af dyr som modeller for sygdomme hos mennesker og fremstilling af bioenergi på en bæredygtig måde. Det Biovidenskabelige Fakultet har med sin tværdisciplinære forskning og uddannelse, alene og i nært samspil med andre vidensinstitutioner og dansk erhvervsliv, store muligheder for at være en synlig aktør i det danske og internationale landskab, når det vedrører bæredygtige løsninger på globale udfordringer inden for vores kernekompetencer.