13. juni 2006

Kødkvalitet og sundhed - Kasseret på grund af lungebetændelse

Bakterier

Lungebetændelse er en alvorlig sag, også for slagtesvin. Men kød fra svin med lungebetændelse frembyder ikke nødvendigvis en sundhedsrisiko for mennesker.

Af Yoon Moberg

Der er flere bakterier, der forårsager lungebetændelse hos grise, men to bakterier opfører sig så identisk, at det kan være svært at skelne dem fra hinanden. Desværre har de samtidig vidt forskellig indflydelse på grisens kødkvalitet og dermed for menneskers sundhed.

Den ene bakterie er aldeles harmløs, hvorimod den anden kan fremkalde alvorlig sygdom hos mennesker. Det undersøger forskere fra Det Biovidenskabelige Fakultet nu nærmere.

Kødkvalitet og menneskers sundhed

Professor Henrik Elvang Jensen fra Institut for Veterinær Patobiologi på Det Biovidenskabelige Fakultet sammen med andre forskere fra fakultetet i gang med et projekt om lungebetændelse hos slagtesvin. Projektet skal gøre det muligt præcist at bestemme, om et slagtesvin har den harmløse eller den mere alvorlige form for lungebetændelse.

Når forskergruppen er færdig med sit arbejde, kan de rådgive dyrlæger på slagterierne om, hvordan de skelner imellem de to former for læsioner, som de to bakterier forårsager. Det kan betyde store økonomiske gevinster i form af sparet overkassation - vel at mærke uden det går ud over forbrugersikkerheden.

En påvist formodning

Henrik Elvang startede med en formodning om, at umiddelbart identiske lungeinfektioner hos svin er forskellige, selv om læsionerne ser ens ud med det blotte øje. En af hans specialestuderende undersøgte derfor 50 lunger fra kasserede slagtesvin.

Hun fandt ud af, at bakteriedyrkning og et mikroskop kunne afsløre tydelige forskelle i vævsprøverne fra grise inficeret med henholdsvis Staphylococcus aureus og Actinomyces hyovaginalis.

Mikroskopisk gengivelse af lungeinfektion forårsaget af Actinomyces hyovaginalis, hvor infektionen har medført en udvidelse (BE) af de nedre luftvejes rørsystem. Pilene viser, hvor udvidelsen står i forbindelse med det normale rørsystem.


Mikroskopi og vævssnit

Henrik Elvang og hans kolleger har indtil nu brugt mikroskopi og mikrobiologi for at finde frem til forskellene imellem de to lungeinfektioner. Det har taget tid.

Derfor er gruppen nu i gang med at udvikle en hurtigere undersøgelsesmetode baseret på vævssnit.

Vævssnitmetoden er et mere sikkert og effektivt redskab, som gruppen venter sig meget af. Det går langt hurtigere at få resultatet, og der er ingen risiko for kontamination som ved mikrobiologiske undersøgelser.

Udredning af mulige årsager

"Vi kender i høj grad den farlige bakterie, så det største stykke arbejde består i at finde ud af så meget som muligt om den harmløse", forklarer Henrik Elvang.

Patologerne arbejder problemorienteret og starter ofte med at få et sygt, selvdødt eller aflivet dyr ind på sektionsbordet. Herefter går de så i gang med at finde ud af, hvilke sygdomme dyret led af, og hvad der kan have forårsaget dem.

Hypotese om bakterier

"Vi arbejder i øjeblikket ud fra en hypotese om, at de to typer bakterier inficerer dyrene henholdsvis gennem luften og gennem blodet, altså henholdsvis aerogent og hæmatogent", fortæller Henrik Elvang.

- Actinomyces hyovaginalis er sandsynligvis luftbåren, og Staphylococcus aureus, som  er den farlige af de to, er sandsynligvis primært blodbåren. Den luftbårne bakterie smitter selvsagt gennem luften, men da den er harmløs for kødkvaliteten og for menneskers sundhed, behøver svineproducenterne ikke at etablere særlige sikkerhedsforanstaltninger imod den.

Den blodbårne bakterie smitter gennem åbne sår, f.eks. bid i halen eller rifter. Denne bakterie er svær at undgå fuldstændigt, fordi grisene selv bærer bakterien i sig. Derfor er det også vigtigt at have et ordentligt beredskab på plads.

Afprøvning af hypotesen

"Vi er i gang med at afprøve hypotesen på både mus og svin, og vi er interesserede i at finde frem til de forskellige infektionsparametre. Derfor er det en særdeles interessant opdagelse, at de to bakterier har så forskellige smitteveje", forklarer Henrik Elvang.

Nogle forsøg har som mål at finde frem til infektionernes udbredelsesruter, og andre forsøg skal afdække de forskellige forhold, der ligger til grund for infektionernes opståen.

De mange forsøg, forskerne foretager i øjeblikket, vil give os værdifulde informationer, der samtidig kan anvendes inden for andre områder som f.eks. mikrobiologi, husdyrbrug og husdyrsundhed samt medicin.