04. marts 2008

Forædling af Kassava: Fra toastbrød til vitaminbombe

Udvikling

Kassava mætter hver dag millioner af mennesker. Men det er ikke uden problemer, for planten indeholder både giftstoffer og har lav næringsværdi – men det er genteknologisk forskning ved at ændre på.

Af professor Birger Lindberg Møller og lektor Kirsten Jørgensen, Institut for Plantebiologi, Det Biovidenskabelige Fakultet.

Kassavaens popularitet i Afrika, Sydamerika og Sydøstasien skyldes, at den kan dyrkes på udpinte og tørre jorde, hvor andre planter intet udbytte giver. Knoldene kan graves op, når der er behov for dem, og udgør derfor et madlager i perioder med tørke eller borgerkrig og ustabile sociale strukturer.

Kassava er tropernes kartoffel. Men den indeholder også giftige cyanidforbindelser. Et kilo tørret kassava kan frigive fra 10 mg og helt op til 300 mg cyanid. I nogle afrikanske lande er det daglige forbrug af kassava næsten et kg per indbygger. Da den dødelige cyaniddosis for et menneske er et til tre mg per kg legemsvægt, skal der grundig forarbejdning til, før rodknolden kan spises uden sundhedsrisiko.

Rent toastbrød

Når kassavaknolden skal tilberedes, rives den først i små stykker. Denne proces frigiver cyanid, og for at fjerne cyaniden bliver kassavaen presset, kogt, vasket og til sidst tørret i solen, så de sidste rester kan fordampe.

Det er et stort arbejde at forarbejde kassavaen, så den kan spises uden sundhedsrisiko.

Kassava har et meget lavt indhold af vitaminer, mineraler og proteiner, og den hårdhændede tilberedning reducerer indholdet yderligere. Det, der er tilbage, er ren kulhydrat. Lige så ernæringsfattigt som toastbrød. Derfor hjælper det heller ikke at øge indholdet af vitaminer, mineraler og proteiner ved forædling, for det meste vil alligevel gå tabt, når cyaniden skal fjernes. En kassavaplante, der ikke danner cyanidforbindelser, vil derfor kunne forbedre ernæringstilstanden for millioner af mennesker i den 3. verden. Samtidig vil det kunne undgås, at mange tusinde tons cyanid udledes i vandløb og atmosfære hvert år.

Har nedsat giftindholdet

Forskningen er allerede kommet et godt stykke af vejen. Vi har isoleret de gener og enzymer, der er ansvarlige for dannelsen af cyanid i planten, og herfra er der tre delmål, der skal opfyldes for at nå frem til superkassavaen: 1) få elimineret eller nedsat dannelsen af cyanidforbindelser, og få knolden til at danne mere 2) A-vitamin og 3) protein.

Karoten er et provitamin – et forstadie til A-vitamin, og visse vilde typer af kassava danner meget af dette provitamin. Ved klassisk forædling er det lykkedes at nå frem til en plante med et relativt højt indhold af provitamin A. Ved hjælp af genteknologien har vi reduceret indholdet af cyanidforbindelser i disse planter. Vi arbejder samtidig på at indsætte et gen fra kartoffel, så et af kartoflens lagerproteiner også produceres i kassavaknolden. Om et par år vil vi have kombineret disse tre egenskaber i én og samme kassavaplante.

En brugbar plante, som kan sættes i produktion, vil først skulle gennem mange testforsøg for at blive godkendt, så det ligger længere ude i fremtiden. Men det er værd at vente på.