04. marts 2009

Fattigdom er årsag til underernæring og vice versa

Udvikling

Børn i fattige lande i Afrika og Asien fødes ofte med væksthæmning, som tiltager de første par leveår. Tidligere troede man, at væksthæmning var en hensigtsmæssig tilpasning til for lidt mad. I dag ved vi, at tidlig underernæring øger risikoen for at dø af diarre, lungebetændelse og andre infektioner. Men vi ved også, at de børn, som overlever, vokser op med reduceret intellektuel udvikling og arbejdsevne. Det fastholder folk i fattigdom og hæmmer den socioøkonomiske udvikling.

 Af professor Henrik Friis, Institut for Human Ernæring, LIFE – Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. 
 
Beregninger viser, at kan man forhindre blot ét tilfælde af lav fødselsvægt, sparer samfundet 3.000 kroner. I nogle ulande koster underernæring op til fire procent af bruttonationalindkomsten.

Fattigdom er altså årsag til underernæring, men underernæring er også årsag til fattigdom. Verdensbanken anbefaler derfor, at verdenssamfundet investerer i bekæmpelse af underernæring. 

For lidt og for ensidig kost

Det grundlæggende ernæringsproblem er ikke kun mangel på fødevarer, men også at kosten er domineret af kornprodukter (majs, ris, hirse), rødder (cassava) og bælgfrugter (bønner) med kun lidt frugt og grønt og næsten ingen animalske fødevarer. En sådan kost indeholder for lidt energi og for få mikronæringsstoffer som for eksempel vitaminer og mineraler. Desuden indeholder den de såkaldte antinæringsstoffer, som binder vigtige mineraler i tarmen og hæmmer optagelsen.

Forskning er vigtig for bekæmpelsen af underernæring. Landbrugsforskning, så vi kan producere flere og bedre fødevarer, og ernæringsforskning til udvikling af ernæringsprogrammer rettet mod særligt sårbare grupper.

De sårbare grupper

Unge kvinder mangler ofte en række mikronæringsstoffer. Dette forværres yderligere under graviditet og amning. Vi har i Zimbabwe og Guinea-Bissau fundet, at daglige tilskud med 15 mikronæringsstoffer under graviditet og amning kan øge fødselsvægten.

I Etiopien skal vi til at undersøge, om tilskud med højere doser også kan reducere børnedødeligheden.

I Cambodia og Kenya forsker vi i at forbedre overgangskosten, det vil sige den kost, børn skal have fra seks-måneders alderen, hvor modermælk ikke længere er tilstrækkelig. Vi vil udvikle og teste forbedrede kosttyper baseret på traditionelle fødevarer – vilde planter, insekter, småfisk – med højt indhold af jern, zink og A-vitamin samt anvende traditionelle teknikker som fermentering, der kan nedbryde antinæringsstofferne.

Tidligere gav man børn med akut underernæring en ernæringsmæssig utilstrækkelig majs/soja-grød. Forskning har ført til udvikling af tilskud baseret på jordnøddesmør, som har bidraget til, at dødeligheden er faldet fra 40 til 5 procent. Disse tilskud er dog så dyre, at de ikke når ud til alle 19 millioner svært akut underernærede børn, som har behov for dem. Yderligere 36 millioner børn er moderat akut underernærede, og dem kan man stadig kun tilbyde majs/soja-grød. Vi planlægger forskningsprojekter til udvikling af forbedret behandling af disse børn.