01. september 2005

Brune bønner på danske middagsborde?

Kostpyramide

Linser, nødder og olivenolie eller pasta, ris og kartofler? Hvad skal vi spise for at bevare den slanke linie? Ifølge nogle eksperter bør kost­pyramiden vendes på hovedet, mens andre mener, at den er god nok, som den er. Hvad er op og ned på kostpyramiden og eksperternes råd? Det spørgsmål forsøger de at besvare på Institut for Human Ernæring på Det Biovidenskabelige Fakultet, hvor der forskes i fedme og appetitregulering. I den anled­ning er der blevet oprettet en butik på fakultetets område, så forskerne har styr på, hvad forsøgspersonerne spiser.

Over hundrede overvægtige danskere har fået sat deres madindtag i faste rammer som forsøgspersoner i et fireårigt kostforsøgssstudie kaldet MUFObes (sammensat af Mono Unsaturated Fatty Acids=enkeltmættede fedtsyrer og Obesity=fedme), som fakultetet i øjeblikket kører sammen med DTU, Århus Amtssygehus og Amts­sygehuset i Gentofte.

”Dette forsøg er først og fremmest en undersøgelse af, om Walter Willetts kostanbefalinger er bedre end de danske”, forklarer ernæringskonsulent Martin Kreutzer fra Institut for Human Ernæring, ”men samtidig får vi afprøvet de officielle anbefalinger mod en almindelig usund dansk kost, som de fleste af os lever af.”

De primære forsøgsresultater vil foreligge i 2006 og den endelige konklusion af hele forsøget i 2008, men allerede nu viser nogle tendenser sig.

Den omvendte kostpyramide

Vil du være forsøgsperson i MUFObes? var overskriften på annoncen, der skulle skaffe overvægtige personer med et kropsmasseindeks (BMI) mellem 28 og 36 kg/m2 til forsøget. 

Forsøgspersonerne skulle være sunde og raske ikke-rygere, under 35 år og endelig ikke være kræsne. Det var vigtigt for forsøget, at personerne ikke fejlede noget fra start af, og at de kunne spise de ting, som indgik i forsø­get.

I april 2004 var det lykkedes at finde tilstrækkelig mange egnede forsøgspersoner, og forsøget gik i gang. Forsøgspersonerne er delt i tre grupper.

En gruppe er sat på en kost, der følger de almindelige nordiske anbefalinger for sund kost, fedtfattigt under 30 procent, moderat protein- og kulhydratmængde og med vægt på ris, brød, pasta og kartofler som basiskost. Denne kosttype er illustreret med en kost­pyramide (se faktaboks).

En anden gruppe skal spise efter den amerikanske Havard-professor Walter Willetts anbefalinger. I den kost indgår et højere fedtindhold end almin­deligt anbefalet, men af den sunde, vegeta­bilske slags, som findes i nødder, tørrede bønner og planteolier, grove stivelses­produkter – brune ris, fuldkornspasta – i moderate mængder – og kun lidt rødt kød, hellere fjerkræ og fisk. Walter Willetts anbefa­linger kaldes populært ”den omvendte kost­pyramide”.

Den tredje gruppe spiser almindelig kost, som mange danskere lever af med mange forarbejdede fødevarer og alle de usunde elementer, som også hører til – slik, sodavand, wienerbrød og burgere. Den sidste gruppe er en slags kontrolgruppe, som forskerne kan måle de to andre grupper ud fra.

Hvilken gruppe forsøgspersonerne kommer med i afgøres via lodtrækning, og det kan virke paradoksalt at skulle være forsøgsperson på et slankeprojekt og så sættes på en kost, som formodes at være en medvirkende årsag til ens overvægt.

Derfor starter forsøget med et vægttabsforløb, så det der bliver testet, er evnen til at vedligeholde et vægttab. Det er vigtigt, at forsøgspersonerne er motiverede fra start af, og det sikres bedst, hvis forsøgs­personerne allerede har opnået et markant vægttab.

Vægttab på pulver

Alle forsøgspersoner er blevet undersøgt på kryds og tværs, inden forsøget gik gang. De skulle svare på spørgsmål om livskvalitet, fysisk aktivitet og kostvaner, og endelig underskrive en erklæring om, at de frivilligt er gået med i forsøget. Det er obligatorisk for alle, der deltager i forskningsforsøg i Dan­mark. Alle skal også kunne forlade et forsøg når som helst undervejs.

Første fase var vægttabsperioden på otte uger, hvor forsøgspersonerne skulle tabe minimum otte procent af deres kropsvægt. For at opnå et sikkert resultat benytter forskerne en pulverkur på 800-1000 kcal per dag.

”Pulverkure er simpelthen lavet til, at man kan leve af det”, forklarer Martin Kreutzer.

”Faktisk stortrives mange på pulverkuren, når de har vænnet sig til, at de intet andet må indtage i den periode. Folk tror, at nu skal de rigtig lide og det er også ofte slemt de første to-tre dage. Kroppen skal vænne sig til faste­kuren. Den lukker ned og iværksætter en masse forsvarsværker. Appetitten skal også reguleres ned, så man ikke går med et hul i maven. Men når kroppen har vænnet sig til tingenes tilstand, så føler mange, at de får mere energi, for kroppen får de vitaminer og mineraler, den har behov for. Og det er ikke altid tilfældet på en almindelig dårlig, dansk kost”.

En anden grund til at forsøgspersonerne faktisk har det godt på pulverkuren er, at mange overvægtige spiser en kost, der hviler tungt og ufordøjeligt i mavetarmsystemet. Store portioner ligger og tynger i kroppen i lang tid og trækker blod ud i fordøjelses­systemet, hvor pulverkuren ikke belaster fordøjelsessystemet i samme grad. Man føler sig hurtigere frisk.

Pulverkure har ikke noget godt ry blandt læger generelt. De mener, at selvom man taber sig hurtigt, så tager man det hele på igen. På Institut for Human Ernæring deler man ikke den bekymring. Pulverkuren er nem at styre, og der er stor succesrate, men den skal selvfølgelig altid følges op af kost­vejledning og en generel kost- og livsstils­omlægning, hvis vægttabet skal holdes.

Smutter lige forbi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og handler ind

Næste fase var en kostforsøgsperiode på seks måneder. Her skulle forsøgspersoner følge kostplanen for den gruppe, som de er blevet udvalgt til, meget nøje. De hentede al deres mad i en butik på fakultetets område, som er blevet oprettet specielt til formålet.

almindeligt supermarked på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, men det er kun for forsøgspersoner, og priserne angives i kalorier - ikke i kroner. Foto: BioInfo



Alle varer er gratis, men der er ikke frit valg på alle hylder. Forsøgspersonerne må kun tage de varer, som hører til deres gruppe. Ved udgangen registreres de ting, man tager med sig, så hvis man er kommet til at vælge en ”forbudt” fødevare, så opdages det.

Et næsten helt

Registreringen er en del af den datamængde, som skal indgå i den endelige afrapportering og konklusion.

Sideløbende med de to til tre ugentlige butiksbesøg i denne periode, skulle forsøgs­personerne også møde med jævne mellem­rum på Institut for Human Ernæring, hvor de blev vejet og talte med en diætist om motiva­tion for projektet, motionsmønstre, syg­domsperioder og eventuelle bivirkninger. Denne fase er slut, og forsøget er nu midtvejs i næste fase.

Anden kostforsøgsperiode løber over et år, og her er det i højere grad op til forsøgs­personerne selv at følge den foreskrevne kost­type. Det er kun basisvarerne, som udleveres. Alle andre fødevarer skal forsøgspersonerne selv stå for. De skal møde på Institut for Human Ernæring en gang om måneden til vejning og samtale med en diætist.

Afslutningsvis er der en opfølgningsperiode på 2½ år, hvor forsøgspersonernes eneste kontakt med KVL er de fire gange, hvor de skal møde til kontrolvejning, undersøgelse, og samtaler om daglige motionsvaner og kostindtag.

Kønsforskelle på madplan

”Det spændende er nu, hvor vi befinder os i fase to, hvordan det er gået. Forsøgsperso­nerne kommer en gang om måneden og bliver vejet. En uvægtet vægtkontrol kan man sige. Vi kommenterer ikke vægtændringer. Forsøgspersonerne bliver ærgerlige, når de er steget i vægt. For dem er det nedtur, for os er det en iagttagelse. Det kan godt være lidt svært ikke at give traditionel vægtvedligehol­dende vejledning, når man ser forsøgs­personerne kæmpe med vægten, men målet er jo at teste de forskellige kosttypers evne til at vedligeholde vægten - ikke gennem almen slankevejledning at holde vægten nede," siger Martin Kreutzer.

"Til gengæld spørger vi meget ind til, hvordan de har det med den kost, som de er sat på. Et er, at man bliver sat til at spise rodfrugter, fordi det er godt at spise rodfrugter, men hvis man ikke kan fordrage rodfrugter, hvor realistisk er det så, at man inddrager dem i kosten resten af livet? For eksempel er der en tendens til, at tørrede bønner og linser ikke er et hit blandt forsøgspersonerne. Mange kender ikke rigtig til, hvordan man tilbereder dem, og selv om vi hjælper med forslag og opskrifter, så bliver det nok ikke en fødevare, som vi bliver særlig gode til at spise i Danmark lige med det første”, siger Martin Kreutzer og fortsætter:

”En lille kønsforskel spiller ind. Mændene er vældig gode til at rette ind, mens der er kontrol på. Der går lidt konkurrence i det. Når der så ikke er så meget pres på længere, har tingene en tendens til at skride. Kvinderne er derimod bedre til at arbejde vanerne ind i deres dagligdag. De er også mere villige til at eksperimentere, hvor mændene godt kan nægte at spise en bestemt fødevare. Tørrede bønner og linser og grøntsager glider for eksempel lettere ned hos kvinderne. Mænd spiser desuden generelt mere kød end kvinder, hvilket gør Willett-diæten mindre attraktiv for dem. Walter Willett anbefaler, at man ikke spiser svine- og oksekød, mens fjerkræ er mere i orden, så det tyr mange mænd til, selv om kyllingekød er en slags kvinde-spise”.

”Men melder man sig til et forsøg, hvor man får at vide, at man kan komme til at leve af planteolier, nødder og bønner, så har man tænkt sig om inden og er motiveret til at følge kuren. Det vil blive langt sværere at gå ud til den danske befolkning og sige, at nu skal I som hovedregel spise disse ting”, tilføjer Martin Kreutzer.

Resultaterne lader vente på sig

Forsøget er ikke afsluttet, så målinger og resultater er ikke samlet og analyseret endnu, men Martin Kreutzer konkluderer allerede nu, at de fleste af Willett-gruppens forsøgsperso­ner synes at have accepteret den type mad, de skal spise. De trives med den og tænker mere over, hvad de spiser end før. 

”Dette er dog ingen garanti for vægttab eller vægtvedligehold, for man kan sagtens spise sig fed i Willett-diæten, som man også kan i den kost, vi kender fra de nordiske anbefalin­ger, hvis man spiser for meget. Alene det, at man bliver mere bevidst i sine kostvaner ser dog ud til at hjælpe mod at spise for meget, og det gælder ikke kun for Willett og NNA-gruppen, men også for dem af kontrolgrup­pens deltagere, som er blevet mere bevidste om deres livsstil og kostmønstre”, konklude­rer Martin Kreutzer.

Ikke noget entydigt svar

Der kommer sikkert ikke et entydigt svar ud af forsøget. Martin Kreutzer gætter på, at man vil ende med at anbefale en kostsam­mensætning, som passer flest mennesker bedst muligt.

Generelle kostanbefalinger skal ramme bredt, ellers står folk bare af og spiser det, der er lettest, og de bedst kan lide – og det er ikke altid det bedste!

Måske er en lille overvægt slet ikke så skadelig, hvis man bare lever et aktivt liv og har sunde madvaner? Martin Kreutzer er fedmeforsker på Landbo­højskolens Institut for Human Ernæ­ring. Foto: BioInfo

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Walter Willett har sat kostpyramiden til diskussion. Flere mener, at den skal revideres, men det mener Ernæringsrådet ikke er nødvendigt. For nylig udsendte rådet en anbefaling, hvor kostpyramiden næsten ser ud som før, men med den tilføjelse at brød skal være af den grove type: fuldkorns­rugbrød og brød af grahamsmel. Der bliver sat fokus på energitætheden i maden med flere kostfibre, som mætter mere.

”Willett angriber vores kartofler. Han er stor modstander af kartofler. Han kommer fra et land, hvor kartofler er lig med pommes frites, og det er klart, at hvis han ser af en befolk­ningsundersøgelse at de folk, der spiser mange kartofler, er federe end dem, der ikke spiser så mange, så er det forståeligt, hvis det er som pommes frites og kartoffelchips, de indtages”, siger Martin Kreutzer.

”Men den måde vi spiser kartofler på i Danmark, kan jeg sagtens forsvare. Vi skal naturligvis ikke spise i urimelige mængder, og det skal være som kogte kartofler”.

Der skal motion til

Ifølge Martin Kreutzer er synderen til syvende og sidst manglende motion. Vi rører os simpelhen ikke nok i et moderne samfund til at forbruge det antal kalorier, som vi indtager hver dag.

Derfor skal vi lære at spise mindre. Den mad vi får, skal være mere fiberrig, så den fylder mere og er mættende. Den skal kunne tygges. For tygning er med til at give mæthedsfølelse. Grov mad der skal tygges, bliver man mæt af.

Ifølge Martin Kreutzer er pastaens forbrydelse, at man skal spise alt for meget for at blive mæt, og derved kommer den til at virke fedende. Hvis man blander en lille smule pasta sammen med grove grønt­sager, så er det straks en anden sag.

”Spørgsmålet er, om man kan fjerne over­vægten? Det tror jeg faktisk ikke, man kan. Med den livsform vi har i dag, må vi faktisk ikke spise ret meget, før det feder. Men en mindre overvægt er måske heller ikke så usund? Hvis vi spiser sunde fedtstoffer, groft rugbrød og rører os, så er der ikke noget, der tyder på, at en mindre overvægt – 5-10 kilo – er synderlig skadelig for helbredet," siger Kreutzer.

"Lettere overvægt er især usund, hvis den er forbun­det med usunde madvaner og inaktivitet. Fra tidernes morgen har mennesket skulle tage på i perioder, så de var forberedte til de trange tider, så evolutionært er det en evne, som menneskekroppen har. Hvis vi ikke havde den evne, så kunne menneskeheden ikke overleve. Det er kun i vores vestlige, rige verden, at vi har nok at spise hele året rundt”, afslutter han.

Den gamle kostpyramide

De nordiske næringsanbefalinger

De syv kostråd:


  • Spis meget brød og grønt
  • Spis frugt og mange grøntsager hver dag
  • Spis kartofler, ris eller pasta hver dag
  • Spis ofte fisk og fiskepålæg
  • Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold
  • Vælg kød og pålæg med lavt fedtind­hold
  • Brug kun lidt smør, margarine og olie og spar på sukker og salt.

De nye danske kostråd

Udarbejdet af Danmarks Fødevareforskning og Ernæ­ringsrådet:


  • Spis frugt og grønt, 6 om dagen
  • Spis fisk og fiskepålæg, flere gange om ugen
  • Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag
  • Spar på sukker, især fra sodavand, slik og kager
  • Spar på fedtet, især fra mejeriprodukter og kød
  • Spis varieret, og bevar normalvægten
  • Sluk tørsten i vand
  • Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen