01. marts 1999

B-vitaminer forebygger blodpropper

enzymer

Homocystein er et mellemprodukt, der dannes, når kroppen omsætter den essentielle aminosyre methionin, som findes i animalske proteiner. Under normale omstændigheder nedbrydes homocystein helt, eller kroppen bruger stoffet til at gendanne methionin, som så kan indgå i stofskiftet på ny. Enzymerne, der er ansvarlige for de forskellige reaktioner i omsætningen af methionin, kræver B-vitaminet folinsyre samt B6- og B12-vitamin for at fungere optimalt. Man mistænker homocystein for at kunne fremkalde blodpropper, hvis niveauet af stoffet i blodet bliver for højt.

Homocystein kan gøre blodet tykkere, fordi stoffet forstyrrer flere af blodets koagulationsfaktorer. Desuden kan homocystein påvirke de celler, der udgør indersiden af vores blodkar og provokere dem til at danne forskellige stoffer, som i sidste ende fører til åreforkalkning.

Der kan være flere årsager til, at man får et forhøjet niveau af homocystein i blodet – og dermed en øget risiko for at blive ramt af en blodprop.

Et højt homocysteinniveau kan alene skyldes, at man ikke får nok B-vitaminer gennem kosten, og her er det først og fremmest folinsyrebehovet, som kan være svært at få dækket: Det kræver, at man spiser meget varieret af fødevarer som broccoli, bønner, salat, rodfrugter, citrusfrugter og især lever og spinat, eller at man tager et vitamintilskud.

Derudover kan der være mutationer i generne, der koder for dannelsen af de forskellige enzymer, som er ansvarlige for reaktionerne i methioninstofskiftet. Resultatet er, at enzymerne ikke virker perfekt, og at homocysteinen derfor ikke fjernes effektivt fra blodet.

Når man først har fundet ud af, hvilket enzym det er galt med, kan man hjælpe enzymet ved at poste en masse af dets co-enzym på, da enzymet derved næsten kan genvinde den normale aktivitet, men forskerne ved ikke med sikkerhed, hvordan det foregår.

Nogle af disse mutationer er meget sjældne, men en enkelt af dem forekommer hos cirka 10% af den danske befolkning. Det er så hyppigt, at forskerne ikke kalder det en mutation men derimod en polymorfi – en variation på genet.

Mange mennesker mærker ikke, at de har denne polymorfi, sandsynligvis fordi de får nok folinsyre. Andre har haft en eller flere blodpropper, og dem kan lægerne helbrede ved at give et tilskud af folinsyre, som patienterne skal tage resten af deres liv.

Når patienter med forhøjet homocystein i blodet får et tilskud af folinsyre, sænkes niveauet hos de fleste i løbet af tre uger.

Både danske og udenlandske undersøgelser har vist, at den raske del af befolkningen også vil kunne have glæde af at få folinsyretilskud. Selv om man har et normalt niveau af homocystein i blodet, sænkes det yderligere, når man får ekstra folinsyre, og forskerne mener, at jo lavere det er – jo bedre.

I USA forsøger man at forebygge folinsyremangel hos den raske del af befolkningen ved at tilsætte folinsyre til en række kornprodukter - i de fleste andre lande, heriblandt Danmark, diskuterer eksperterne stadig, om man skal følge dette eksempel.