01. december 1999

Allergifrie fødevarer med genteknologi

fødevare

Intet tyder på, at genmodificerede fødevarer skulle være mere allergifremkaldende end ’normale’ fødevarer, mener plantegenetikeren Sven Bode Andersen fra Det Biovidenskabelige Fakultet. Tværtimod vil man med genteknologien kunne fjerne allergifremkaldende stoffer fra planter, og dermed gøre dem tilgængelige for flere mennesker.

For nogle er det blot en underlig sitren i munden; andre får røde, kløende øjne, mens andre igen kan få udslet over hele kroppen og måske endda gå i chok.

Fødevareallergi findes i mange forskellige grader, men uanset hvor slemt man angribes, vil mødet med allergenerne – stofferne der fremkalder den allergiske reaktion – altid være en ubehagelig oplevelse.

Derfor har de fleste fødevareallergikere lært at gå uden om en række madvarer (typisk mælk, nødder, skaldyr eller bestemte frugter) og kun holde sig til de ’sikre’ ting, når de køber ind til madlavningen.

Men hvad nu, når vi med genteknologien begynder at bytte om på generne – når en majsplante pludselig producerer proteiner, der normalt kun findes i hasselnødder eller en asiatisk regnskovsplante?

Hvordan skal man som forbruger så kunne afgøre, om de mikrobølgepopcorn, man køber, ikke er allergifremkaldende?

Behov for nye metoder

Lektor Sven Bode Andersen fra fakultetets sektion for Planteforædling og Plantekultur har et svar, der umiddelbart virker nedslående: Som det er i dag, kan man det stort set ikke!

Vores viden om hvordan allergi fremkaldes, og præcis hvilke stoffer, der udløser de enkelte typer allergi, er langt fra fuldstændig.

Derfor er det også svært at give garantier for, at genmodificerede fødevarer ikke har fået overført gener, der koder for mere eller mindre kendte allergener, eller ligefrem sætter gang i produktionen af helt nye, ukendte allergener.

Med den rivende udvikling vi i øjeblikket oplever indenfor udviklingen af genmodificerede organismer (GMO), og med offentlighedens store skepsis overfor de genteknologiske frembringelser, er det selvfølgelig en uholdbar situation.

Der er behov for metoder, der mere præcist kan afgøre om en ny GMO kunne tænkes at indeholde allergener – og det er netop hvad plantegenetikeren Sven Bode Andersen håber på at kunne være med til at udvikle.

I et utraditionelt samarbejde har Sven Bode Andersen sammen med sin kollega, lektor Annette Olesen og lægerne Carsten Bindslev-Jensen fra Odense Universitetshospital og Lars K. Poulsen fra Rigshospitalet iværksat et projekt, der de næste par år skal forsøge at udvikle et DNA-markør-system til at identificere gener, der koder for allergifremkaldende proteiner i peanut, hvede og soya.

Samtidig vil projektet (der støttes med 10 millioner kroner af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd) forhåbentlig kunne afdække nogle af de huller, der er i vores viden om de forskellige allergi-processer.

Firmaer er forsigtige

Man kan dele problemerne med at tjekke transgene planter for nye allergiske virkninger op i tre typer, alt efter hvilken effekt, man mener, de overførte gener har i den nye organisme, forklarer Sven Bode Andersen:

"Først og fremmest er der den risiko, at man overfører gener, der koder for kendte allergener fra donororganismen til recipientplanten. Det er forholdsvist let at teste for, idet man ved, hvad man skal lede efter."

"Typisk vil man bruge blodprøver fra personer, der lider af allergi overfor donororganismen (in vitro tests), og se om de levende celler i blodet reagerer ved at producere antihistaminer mod allergenerne. Hvis man ser en sådan reaktion, så må de overførte gener kode for et allergen,« forklarer Sven Bode Andersen, og understreger, at det er yderst sjældent, at man bliver nødt til at teste in vivo (direkte på forsøgspersoner), når man leder efter kendte allergener.

For et par år siden påviste en amerikansk forskergruppe med både in vitro- og in vivo-metoder, at en kommercielt fremstillet transgen soyabønne, som havde modtaget et gen fra en paranød for at forøge næringsværdien, gav allergiske reaktioner hos folk, som ellers ikke var allergiske overfor soya, men var allergiske overfor paranød.

Undersøgelsen var bestilt af firmaet, som havde fremstillet den transgene plante, netop for at teste deres nye ’produkt’ for bivirkninger – alligevel blev den brugt af modstanderne af GMO som et bevis på, at transgene planter kunne have uønskede virkninger.

Men den slags ’børnesygdomme’ er man nu kommet ud over, mener Sven Bode Andersen:

"Ingen af de genmodificerede planter, som nu er på vej fra de store bioteknologiske firmaer, indeholder den slags allergifremkaldende gener."

"Det er relativt nemt at tjekke for, og med de enorme investeringer, som firmaerne lægger i deres produkter, har de simpelthen ikke råd til at løbe nogen risiko på det område," forklarer han.

"Derfor bliver alt, der bare tyder på, at kunne udløse en allergisk reaktion taget af programmet med det samme," siger Bode Andersen.

DNA-teknik mod ukendte stoffer

Det er straks værre med de to andre typer problemer:

"Når man overfører gener fra planter, som ikke tidligere har indgået i vores føde, ved vi ikke hvem i befolkningen, der kunne tænkes at være allergiske overfor denne plantes gener," siger Sven Bode Andersen.

"Normalt er mellem en til to procent af alle mennesker allergiske overfor en given plante. Det gør det svært at finde folk nok, at teste de kendte allergener på. Men når det drejer sig om ukendte allergener, er det helt umuligt – så skulle vi teste flere hundrede tusinde mennesker for hver ny GMO!,« forklarer Sven Bode Andersen og fortsætter:

"Endelig kan det også tænkes, at der kan være en effekt af, at man kombinerer gener fra to forskellige organismer, således at der dannes allergener, som hverken fandtes i donororganismen eller den oprindelige recipientplante. Disse effekter er selvfølgelig lige så svære at spå om, som effekten af gener fra fremmede planter."

Umiddelbart synes det derfor håbløst, at tro at man nogensinde kan komme til at screene nye fødevarer for alle allergifremkaldende stoffer.

Men plantegenetikeren Sven Bode Andersen øjner en løsning:

"Det er ikke alle stoffer, som kan udløse en allergisk reaktion. De fleste allergener synes at være glycoproteiner med en molekylestørrelse på mellem 10 og 70 kD (1 kD svarer cirka til 1.000 gange vægten af et brintatom, red.), der samtidig skal kunne bevare en høj grad af stabilitet gennem både forarbejdning og indtagelse af fødevarerne – og man kan derfor koncentrere sig om disse stoffer."

"Samtidig kan vi gennem krydsallergier, hvor de samme mennesker reagerer på forskellige stoffer (som birkepollen og hasselnødder), lære mere om, præcis hvilke egenskaber ved et bestemt stof, der gør det allergent," siger han.

Ved møjsommeligt at arbejde sig gennem de enkelte planter og deres allergener, vil man dermed (forhåbentlig) på et tidspunkt kunne sige, præcis hvilke egenskaber ved et stof, der gør det allergent.

Næste skridt vil være at identificere de DNA-sekvenser, som koder for disse egenskaber og til sidst vil man på baggrund af DNA-sekvenserne kunne lave et markør-system, som kan påvise, om generne er tilstede i en fødevare eller ej.

Tryggere med genteknologi

Det er her, Sven Bode Andersen og resten af forskergruppen tager fat.

De har rettet skytset mod peanut, soya og hvede, fordi disse planter allerede har været genstand for omfattende undersøgelser.

Især sætter de deres lid til de peanut-planter, der nu vokser i Bode Andersens væksthuse på Det Biovidenskabelige Fakultet:

"Med peanut er man kommet rigtig langt i arbejdet med at identificere de enkelte allergener, og derfor regner vi med, at vi i løbet af projektperioden kan nå at udvikle et DNA-markørsystem, der kan registrere peanut-allergener i mængder, der svarer til 1/10 af det man i øjeblikket kan registrere," fortæller han.*

"Soya og hvede er knapt så nemme at gå til – især hveden har så mange kandidatgener, at vi ikke regner med at komme så langt, som med peanut,« siger Sven Bode Andersen.

Selvom det er et omstændeligt arbejde, de har kastet sig ud i, mener plantegentikeren, at de mange gevinster, der venter forude, mere end opvejer besværet:

"Først og fremmest vil vi blive klogere på, hvilke processer, der ligger bag de allergiske reaktioner – det er vigtigt. Dernæst vil vi på det mere praktiske plan – hvis alt går vel – kunne udvikle en testmetode, som er nemmere og langt bedre end de nuværende. Ikke mindst fordi man ikke længere vil have så stort behov for at teste direkte på mennesker,« håber Bode Andersen.

Han tilføjer dog, at i sidste ende skal en ny fødevare testes for allergenitet in vivo, hvis in vitro-forsøgene har frikendt produktet.

Desuden lufter han det håb, at en ny testmetode vil være med til at gøre forbrugerne mere trygge ved de genmodificerede fødevarer – og han understreger samtidig, at der ikke er nogle tegn på, at gensplejsede planter skulle være mere allergifremkaldende end de traditionelle.

Tværtimod håber Sven Bode Andersen, at forskningsgruppens arbejde også kan bruges den anden vej: til at fjerne de allergifremkaldende gener fra planter, som vi i dag ved, giver nogle mennesker allergi.

"Mange mennesker lider af allergi overfor vigtige næringsmidler som f.eks. hvede," fortæller Bode Andersen.

"Som jeg ser det, ville det være en virkelig kvalitetsforbedring at få fjernet de allergifremkaldende forbindelser, som man f.eks. allerede har gjort det med nogle rissorter, hvor indholdet af allergene proteiner er reduceret ved hjælp af bioteknologi," fortsætter han.

"I dag ser man som forbruger ikke nogen kvalitetsforbedring i at vi har fået en sojabønne, som er modstandsdygtig overfor sprøjtemidler," siger han og fortsætter: "det gavner miljøet og den amerikanske farmer, fordi han kun skal sprøjte sin soya én gang, men den almindelige forbruger kan ikke direkte bruge det til noget,« mener Bode Andersen, og afslutter med at spå, at det i løbet af ti års tid vil være muligt at gensplejse eller forædle sig frem til allergifri fødevarer.