Forside > Uddannelser > Kandidatuddannelser > Geografi & geoinformatik

Vil du være med til at påvirke den verden du lever i, så er geografi og geoinformatik en kandidatuddannelse for dig. Du kommer til at beskæftige dig med alt fra de store globale og internationale perspektiver til hvad der sker på lokalt plan.

Hvis du beslutter dig for en kandidatgrad i geografi og geoinformatik, kommer du til at arbejde med emner som samfund, miljø og natur, og herunder om de processer og strukturer, der skaber den verden, vi lever i og ikke mindst af. Der er masser at tage fat på. Også efter endt eksamen. Uddannelsen giver dig optimale muligheder for at sammensætte din egen faglige profil og få et spændende job.

• Hvorfor skal du studere geografi og geoinformatik?
• Hvordan er uddannelsen opbygget?
• Hvilke kompetencer får du?
• Hvad kan du bruge uddannelsen til?
• Hvad er adgangskravene?
• Hvornår og hvordan skal du ansøge?
• Hvis du har flere spørgsmål

Hvorfor skal du studere geografi og geoinformatik?

Det skal du, hvis du fx er interesseret i, hvordan vi mennesker og vores omgivelser spiller sammen. Både herhjemme og på tværs af forskellige samfundsgrænser og miljøhensyn. Du får mulighed for at tænke på tværs af faggrænser. Fra samfundsvidenskab til naturvidenskab.

Du skal beskæftige dig med emner som fx miljøforvaltning, miljøpolitik, naturbeskyttelse, forurening, klimaforandringer, byplanlægning, udvikling og fattigdom i u-lande samt sociale og økonomiske forandringer i Danmark og det internationale samfund. Som studerende i geografi & geoinformatik lærer du at analysere lokale, nationale og globale problemstillinger på et tværvidenskabeligt grundlag.

Hvordan er uddannelsen opbygget?

Du kan opbygge en kandidatuddannelse i geografi og geoinformatik på to forskellige måder - alt efter om du vælger at skrive et 1-årligt speciale frem for et ½-årligt speciale. Du kan også vælge at supplere din kandidatuddannelse med et virksomhedsprojekt eller et studieophold i udlandet. Du kan også supplere din uddannelse med kurser, der udbydes af andre institutter eller universiteter i Danmark. Dit studium varierer mellem holdundervisning, projektopgaver og feltstudier, så du som studerende både får en faglig og praktisk viden samt analytiske og metodiske kvalifikationer.

Det er en god ide, at du tidligt i dit studieforløb får en fornemmelse af, hvad dit speciale skal omhandle. På den måde kan du i samarbejde med en underviser finde frem til de valgfrie kurser, som passer ind i din faglige profil. Hvad angår dit speciale, så kan det bestå af både teori og feltarbejde. Du kan vælge et emne i tilknytning til din vejleders forskningsprojekter, men du kan også samarbejde med forskningsvirksomheder eller industrien.

Hvilke kompetencer får du?

Som kandidatstuderende i geografi og geoinformatik specialiserer du dig inden for det geografiske fagområde, som du finder mest spændende. Derfor oparbejder du mange forskellige kompetencer. Nogle af dem kan være:

• Du lærer om, hvilke lokale og globale socioøkonomiske relationer og processer, der påvirker byudviklingen og -planlægningen i fx de europæiske storbyer.
  
• Du får en forståelse for, hvad globaliseringen betyder for det danske arbejdsmarked og for den regionale erhvervsudvikling.
  
• Du får fx en solid og ny indsigt i de årsager, som er baggrunden for migration og ændrede bosættelsesmønstre i udviklingslande.
  
• Du får en forståelse for det indbyrdes forhold mellem fx klimaforandringer, menneskers gøren og laden sat i forhold til, hvordan vi bedste forvalter vores naturressourcer.
  
• Du får indsigt i de processer der styrer udviklingen af verdens kyster og deres respons på havspejlsændringer og menneskelig påvirkning.
  
• Du får indsigt i arktiske naturforhold, fx iskappers respons på klimaændringer.
  
• Du får ny indsigt og viden om jordbundsudviklingen i arktiske områder, herunder fx jordens binding eller frigivelse af CO2 ved global opvarmning.
  

Hvad kan du bruge uddannelsen til?

Verden er så at sige din arbejdsplads. Geografer og geoinformatikere ansættes i mange forskellige typer af job. Både inden for den offentlige administration eller i private virksomheder samt som undervisere og forskere på forskellige niveauer. Typisk ansættes geografer på baggrund af deres problem- og projektorienterede tilgang til opgaverne. Kombinationen imellem 'bredde' og 'dybde' betyder, at geografer ansættes i mange forskellige typer af job, som fx:

• Det private erhvervsliv, fx i rådgivende ingeniørfirmaer.
  
• Den offentlige administration som fx byplanlæggere, projektkoordinatorer, miljømedarbejdere, fritidskonsulenter, erhvervsudviklingskonsulenter, studie- og erhvervsvejledere.
  
• Du kan også blive AC-fuldmægtig i internationale organisationer som fx Mellemfolkeligt Samvirke eller FN - bl.a. som udstationeret.
  
• Konsulenter i interesseorganisationer.
  
• Forskere eller gymnasielærere.

Jobmulighederne som geograf eller geoinformatiker spænder vidt.

Hvad er adgangskravene?

Du skal have bestået bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik på Det Naturvidenskabelige Fakultet, KU for at læse til kandidat. Du kan også få direkte adgang, hvis du har bestået en af de følgende bacheloruddannelser:

• Geografi, Landinspektør eller Plan & Miljø fra Aalborg Universitet.
  
• Geografi eller Internationale Udviklingsstudier (evt. i kombination med andet fag) fra Roskilde Universitetscenter (med samfundsvidenskabelig eller naturvidenskabelig basisuddannelse).
  
• Naturressourcer fra Det Biovidenskabelige Fakultet, KU.
  
• Miljøteknologi fra Danmarks Tekniske Universitet.

 Ansøgere med en anden bacheloruddannelse vil blive vurderet individuelt.

Hvornår og hvordan skal du ansøge?

Se, hvordan du ansøger under Optagelse.

Hvis du har flere spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte Den Naturvidenskabelige Studie- og Karrierevejledning, hvis du har flere spørgsmål til uddannelsen eller til, hvordan du søger om optagelse.

Kontakt os