SCIENCE > Uddannelser > Bacheloruddannelser > Geografi & geoinformatik
Bachelor i geografi & geoinformatik
"Du får masser af drømme af at læse geografi," som en studerende udtrykker det. Eller sagt på en anden måde: Vil du være med til at påvirke, den verden du lever i, så er geografi & geoinformatik en uddannelse, du skal holde øje med. Du kommer til at beskæftige dig med alt fra de store globale og internationale perspektiver til, hvad der sker på lokalt plan. Bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik handler om samfund, miljø og natur. Om de processer og strukturer, der skaber den verden, vi lever i og ikke mindst af.
- Optagelsestal
- Adgangskrav
- Profil
- Jobmuligheder
- Opbygning
- Undervisning
- Studieliv
- Udlandsophold
- Kontakt
Optagelsestal
Antal studerende: 345
Antal optagne 2011: 106
Adgangskvotient 2011 kvote 1: alle optaget, ledige pladser
- (2010: alle optaget, ledige pladser)
Standby-kvotient 2011: -
Adgangskrav
For at blive optaget på bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik skal du have en adgangsgivende eksamen .
Specifikke adgangskrav er:
- Dansk A
- Engelsk B
- Matematik A.
Alle fag skal være bestået.
Du skal opfylde de specifikke adgangskrav uanset om du søger i kvote 1 eller kvote 2.
Profil
Du skal læse geografi og geoinformatik, hvis du er interesseret i, hvordan vi mennesker og vores omgivelser spiller sammen. Både herhjemme og på tværs af forskellige samfundsgrænser og miljøhensyn. Du får mulighed for at tænke på tværs af faggrænser. Fra samfundsvidenskab til naturvidenskab. Du skal beskæftige dig med emner som fx miljøforvaltning, miljøpolitik, naturbeskyttelse, forurening, klimaforandringer, byplanlægning, udvikling og fattigdom i u-lande samt sociale og økonomiske forandringer i Danmark og det internationale samfund. Som studerende i geografi & geoinformatik lærer du at analysere lokale, nationale og globale problemstillinger på et tværvidenskabeligt grundlag - og så komme med forslag til holdbare løsninger på længere sigt.
Jobmuligheder
Verden er så at sige din arbejdsplads. Geografer og geoinformatikere ansættes i mange forskellige typer af job. Både inden for den offentlige administration eller i private virksomheder samt som undervisere og forskere på forskellige niveauer. Typisk ansættes geografer på baggrund af deres problem- og projektorienterede tilgang til opgaverne. Kombinationen imellem 'bredde' og 'dybde' betyder, at geografer ansættes i mange forskellige typer af job, som fx:
- Det private erhvervsliv, fx i rådgivende ingeniørfirmaer.
- Den offentlige administration som fx byplanlæggere, projektkoordinatorer, miljømedarbejdere, fritidskonsulenter, erhvervsudviklingskonsulenter, studie- og erhvervsvejledere.
- Du kan også blive AC-fuldmægtig i internationale organisationer som fx Mellemfolkeligt Samvirke eller FN - bl.a. som udstationeret.
- Konsulenter i interesseorganisationer.
- Forskere eller gymnasielærere. Jobmulighederne som geograf eller geoinformatiker spænder vidt.
Eksempler på kandidatuddannelser:
- Geografi & geoinformatik.
Desuden får du gennem en uddannelse i geografi og geoinformatik en række kompetencer:
Som bachelor-studerende i geografi & geoinformatik oparbejder du mange forskellige kompetencer.
- Du lærer om, hvilke lokale og globale socioøkonomiske relationer og processer, der påvirker byudviklingen og -planlægningen i fx de europæiske storbyer.
- Du får en forståelse for, hvad globaliseringen betyder for det danske arbejdsmarked og for den regionale erhvervsudvikling.
- Du får fx en solid og ny indsigt i de årsager, som er baggrunden for migration og ændrede bosættelsesmønstre i udviklingslande.
- Du får en forståelse for det indbyrdes forhold mellem fx klimaforandringer, menneskers gøren og laden sat i forhold til, hvordan vi bedste forvalter vores naturressourcer.
- Du får en indsigt i sedimenttransport og aflejringer af tungmetaller i fx Vadehavet i relation til en hensigtsmæssig naturforvaltning.
- Du får ny indsigt og viden om jordbundsudviklingen i arktiske områder, herunder fx jordens binding eller frigivelse af CO2 ved global opvarmning.
Opbygning
Bacheloruddannelsen består af to års obligatoriske kurser og et år med valgfrie kurser. På den obligatoriske del af bacheloruddannelsen, får du en grundig introduktion til de forskellige områder inden for geografi. På den valgfri del af uddannelsen skal du selv sammensætte din uddannelse. Efter halvandet års studier kan du vælge imellem fire specialiserede fagretninger:
- Miljøgeografi - ressourcer og produktion.
- Samfundsgeografi - sociale processer og rumlig forandring.
- Naturgeografi - landskabsanalyse miljø- og naturprocesser.
- Geoinformatik - indsamling, analyse og formidling af digitale data.
Du kan også vælge at kombinere kurser fra de forskellige fagretninger og skabe din egen tværfaglige profil. Du skal undervejs i din uddannelse deltage i laboratorieøvelser og feltkurser. Det er undervisningsformer, der giver dig mulighed for at arbejde med teorien i praksis.
- Læs fælles studieordningen for bacheloruddannelser på Det Naturvidenskabelige Fakultet
- Læs studieordningen for geografi og geoinformatik
| Blok 1 | Blok 2 | Blok 3 | Blok 4 | |
| 3. år | * | * | Bachelorprojekt | |
| * | * | * | * | |
| 2. år | Globalisering & rumlig forandring | Globale Geografiske Regioner | * | * |
| Samfundsmæssigt væsentlige stofstrømme | Videnskabsteori & etik | Metoder og problemorienteret projektarbejde | ||
| 1. år | Natur- & Kulturlandskabet | Vækst, velfærd & regulering | Naturgeografisk sommerkursus | |
| GIS & kartografi | Grundlæggende Statistik | Klima, jord & vand | Kulturgeografisk sommerkursus | |
| Obligatoriske kurser | * Valgfrie kurser | |||
Undervisning
På bacheloruddannelsen bliver du primært undervist på fire måder:
- Forelæsninger i auditorier med 50-100 studerende, hvor en underviser gennemgår nyt stof.
- Øvelser og eksaminatorier, som bruges til gennemgang af stof og i mindre omfang regneopgaver samt til gennemgang af teoretiske opgaver. Dette fungerer meget som den undervisning, du kender fra gymnasiet med 15-20 studerende og en underviser i et mindre lokale.
- Ekskursioner, hvor du kommer ud og ser på de ting, du har lært om ved forelæsningerne og øvelserne.
- Feltarbejde, hvor du skal bruge din teoretiske og metodiske viden ude i 'felten' og behandle dine data efterfølgende. Enten i et laboratorium (inden for natur- og miljøgeografi) eller ved at anvende specialiserede computerprogrammer (f.eks. til analyse af spørgeskemaer).
Studieliv
"Geografi er et studie for dig, som både er til grønne gummistøvler og byvandringer. Det er for dig, som har lyst til at engagere dig i vores verden, og det er for dig, som gerne vil have muligheden for at blive en del af et stærkt studiefællesskab. At det var geografi, som skulle blive mit fag, stod ikke klart for mig den dag, jeg fik trykket studenterhuen på hovedet. Efter mange overvejelser fik jeg dog formuleret mit vigtigste udvælgelseskriterium: Mit studium skulle give mig mulighed for at kombinere mine interesser for både natur og samfund. Jeg havde lyst til at finde et studium, som var vidtfavnende og så verden "lidt fra oven". Mit valg faldt på geografi - og det har jeg ikke et øjeblik fortrudt".
Line Tholstrup Bertelsen, om at læse geografi & geoinformatik på KU.
Udlandsophold
Du har et års valgfrihed som bachelorstuderende i løbet af de tre år bacheloruddannelsen varer. Du selv bestemmer indholdet af valgfriheden. Du kan bruge den på mange forskellige måder - alt efter lyst. Du kan fx afprøve dine færdigheder ved at læse i udlandet, på et andet universitet eller arbejde en virksomhed/organisation med et virksomhedsprojekt. Eller du kan bruge tiden på spændende kurser - både inden for dit eget fagområde eller udenfor.
Kontakt
Spørgsmål til selve uddannelsen: Kontakt SCIENCE Studenterservice
Læs om, hvordan du bliver optaget på en bacheloruddannelse
Spørgsmål til SU: Kontakt SU-kontoret

