SCIENCE > Uddannelser > Bacheloruddannelser > Datalogi > Studerende

Studerende på datalogi

Sabina Hedefelt Gade

Studerende på datalogi

Efter handelsskolen (HHX) var jeg klar over, at jeg ville studere videre - jeg var bare ikke klar over, præcis hvad jeg gerne ville studere. Grunden til at valget faldt på netop Datalogi var faktisk lidt et tilfælde. Mine interesser strakte sig vidt - lige fra handel og marketing, økonomi, samfundsvidenskab og til en generel interesse for IT, men mit kendskab til IT var kun baseret på daglig brug af computere.

Undervejs som jeg undersøgte forskellige studiemuligheder, formede ideen om at læse Datalogi sig. Jeg var meget nysgerrig for at vide, hvordan de programmer jeg benyttede til dagligt, fungerede, og især for, hvordan man skaber brugbare programmer - de fleste har sikkert prøvet at arbejde med et program, der pludselig gør knuder men hvorfor? Jeg havde aldrig før prøvet at programmere og anede næsten ikke, hvad det ville sige, men besluttede mig alligevel for at give mig i kast med Datalogi. Det viste sig også hurtigt, at man ikke behøvede være født med et tastatur i munden, for at klare sig på datalogi.

Jeg valgte at kombinere datalogistudiet med statskundskab. Det har været meget givtigt for mig at få sat datalogi i perspektiv, og jeg interesserer mig i dag mest for samspillet mellem mennesker og computere.

Udover de faglige muligheder på DIKU (Datalogisk Institut), er der et godt socialt miljø. På DIKU er der en særlig stemning, som gør det hyggeligt og rart at hænge ud med sine studiekammerater, når der skal slappes af. Det kunne f.eks. være i de studerendes kantine, til glögg og æbleskiver til jul, eller med en kold øl på den naturvidenskabelige café Caféen? Er man mere til at stå på en scene, kan man få sin lyst styret til den årlige studenter-revy. Har man lyst til at røre sig ovenpå alle studierne, findes der ligeledes en fodboldklub, to årlige skiture og endda en motorcykelklub. Jeg har mest slået mine folder i kantineforeningen, som har givet mig mange venner og sjove fester.

Niels Peter Mayn Milthers

Studerende på datalogi

Jeg kom til at læse datalogi ved lidt af et tilfælde, da jeg startede på matematik og skulle bruge et sidefag. Jeg fandt dog hurtigt ud af at Datalogien var væsentlig mere interessant, men at matematikken var et godt redskab, så jeg fortsatte på begge, men skiftede hovedfag så det nu er datalogien der er i centrum.

Det fascinerende ved datalogien er at man får et indblik i hvad der egentlig foregår inde i pc'en, når man sidder og tamper i tastaturet eller flytter rundt på musen. Samt hvordan strøm der kommer ud af stikkontakten kan laves om til avancerede programmer såsom teksbehandling, grafik og styresystemer.

Det er ikke en forudsætning at man kan programmere, når man starter på datalogi studiet, da det ikke er et programmeringsfag, men derimod et fag hvor det gælder om at kunne sætte sig ind i relativt komplicerede problemer og løse dem ved hjælp af computere. Det er selvfølgeligt nødvændigt at lære at programere, og det første man lærer på studiet er da også et programeringssprog. Senere i løbet af studiet er det mere op til en selv at sætte sig ind i forskellige sprog. Men det er også det der gør en til en datalog, nemlig evnen til hurtigt at sætte sig ind i nye ting og udføre dem.

I løbet af bachelor delen lærer man at lave sin egen CPU, skrive sit eget styresystem, lave en oversætter samt at konstruere et netværk, med protokoller og sikkerhed. I forbindelse med disse opgaver opstår der et specielt miljø, da hele årgange sidder i terminalstuerne, og arbejder med den samme opgave. Det gør at der næsten altid er gang i DIKU's køkken. DIKU holder til i en bygning for sig selv, og dermed kommer man hurtigt til at snakke med folk fra de andre årgange, og finder der igennem folk med samme interesse inden for datalogien.

Noget af det væsentligste man har brug for som datalogi studerende er nysgerrighed og gåpåmod, det er vigtigt at man kan sætte sig ned i flere uger og rode med det samme program eller rapport, uden at blive alt for frustreret.

Da studie livet engang i mellem kan være lidt hårdt, opstår der tit nogle sammenhænge hvor man kan slappe af, for at kunne holde ud at læse. Det har gennem årene udmøntet sig i en studenterrevy, som er landets ældste stadig kørt af de studerende (DIKUrevy), en sommer fest og en julefrokost. Derudover er der også et par gange om året nogle spille dage, hvor man mødes og spiller brætspil i op til 24 timer.

Efterhånden er der også kommet nogle forskellige sportsforeninger, såsom fodboldklub, løbeklub og sågar en motorcykelklub. Så selv i fritiden er der noget for en hver smag.

Jette Færch Weiss

Studerende på datalogi

En undren over at der bare ved hjælp af strøm kan komme f.eks. Windows eller Mac ud af en computer. Min interesse for matematik. En god datalogilærer på gymnasiet. Dette er blot nogle af grundene til, at jeg valgte at læse datalogi på Københavns Universitet. Især den første begrundelse fascinerede mig meget, og gymnasielæreren havde formået på et års valgfag at komme rundt om mange af de grundlæggende elementer i datalogien og samtidig vist, at man ikke behøver være en født nørd for at kunne klare sig godt. Derudover så jeg mange forskellige muligheder ved en datalogiuddannelse, i modsætning til f.eks. matematik, som jeg lige umiddelbart kun kunne se ledede til et job som gymnasielærer.

Efter meget kort tid på studiet stod det mig klart, at jeg havde valgt rigtigt. Pludselig var jeg på en uddannelsesinstitution, hvor alle fag handlede om noget, jeg rent faktisk syntes var interessant! I modsætning til gymnasiet hvor der var mange fag, der bare skulle overstås.

Første lærer du de grundlæggende værktøjer og tankegange. Du lærer at programmere og sætte dig ind i fremmede programmeringssprog - ikke ved at få det vist 117 gange, men derimod ved "learning by doing". Du lærer at gennemanalysere et problem i stedet for at kaste sig hovedkuls ud i det, og du lærer at skrive rapporter og derigennem dokumentere det arbejde, du laver. Undervisningen bygger på forelæsninger, øvelsestimer og 1-3 ugers rapportprojekter i grupper af 2-3 personer. Dette er undervisningsformen på det meste af bacheloruddannelsen.

Det at kunne programmere er mere midlet end målet, altså et værktøj, der er nødvendigt for at nå en højere forståelse for datalogien. På andet år forventes det derfor mere eller mindre, at du selv kan sætte sig ind i de krævede programmeringssprog. Her lærer du, hvordan en computer virker. Du skriver en oversætter fra et simpelt højniveausprog til maskinkode, designer indmaden til en computer, programmerer det, der styrer alle programmerne på en computer, og får den til at kunne kommunikere med andre computere over et netværk.

Det er efter min mening opgaveperioderne, man får mest ud af både fagligt og socialt. Her får man stillet en programmeringsopgave, som tvinger en til at bruge det meste af pensum i praksis. Samtidig bruger man en stor del af sin tid på DIKU (Datalogisk Institut Københavns Universitet) sammen med alle andre fra ens årgang, hvilket skaber et socialt sammenhold. F.eks. er der altid nogen at spørge om hjælp, når det er hårdt og fejre det med, når ting går godt. Under de store opgaveperioder er det meget normalt at lave og spise aftensmad på instituttet, så der er altid gang i kantinens køkken.

Rent socialt er DIKU er rigtig godt sted at studere. Faget har sin helt egen bygning som danner rammen for en masse traditioner såsom DIKUrevyen, julefrokosten og sommerfesten.

Der er ingen mærkbare skel mellem nye og gamle studerende, så det er ikke svært at finde venner med samme interesser. Dette har gennem tiden resulteret i en masse forskellige klubber og foreninger, som strækker sig over alt lige fra fodbold, brætspil og pandekagespisning til revy, rusvejledning og studenterpolitik. Der er noget for enhver smag! Og sidst men ikke mindst er jeg ved at have styr på, hvordan strøm på magisk vis kan omdannes til redskaber såsom Windows og Mac.