Synspunkt: Øget fokus på Innovation og Entreprenørskab – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SCIENCE > Samarbejde med SCIENCE > SCIENCE Business Update > 2014 > Synspunkt: Øget fokus ...

11. december 2014

Synspunkt: Øget fokus på Innovation og Entreprenørskab

Innovation & Entreprenørskab

Danske universiteter er for dårlige til at ruste studerende til fremtidens arbejdsmarked. Det er en af konklusionerne i Kvalitetsudvalgets rapport om videregående uddannelser. Carsten Nico Hjortsø, projektleder for Innovation & Entreprenørskab på Københavns Universitet, sætter rapportens konklusioner i relief.

Lektor Carsten Nico Hjortsø

Lektor Carsten Nico Hjortsø, Institut for Fødevare og Ressource Økonomi

af
Lektor Carsten Nico Hjortsø, Institut for Fødevare og Ressource Økonomi

Vi universiteter gør det ikke godt nok!

Det er konklusionen i den anden rapport fra Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (Kvalitetsudvalget). Udvalgets opgave er at komme med anbefalinger til at styrke kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser i Danmark. Vi skal hæve ambitionsniveauet og udvikle uddannelsesformer, der styrker studieintensiteten. De studerende skal holdes til ilden og betydningen af grundfaglighed understreges, men det pointeres også i rapporten, at dyb faglig indsigt ikke er tilstrækkelig til at ruste de nuværende studerende til fremtidens arbejdsmarked.

Industrisamfundets stabile arbejdsmarked er historie, og den moderne akademiker skal være rustet til at indgå i en bredere vifte af jobfunktioner – ikke mindst, at de studerende kan anvende deres viden og videreudvikle den løbende. Rapporten viser desuden, at de studerende i undervisningen efterspørger generelle kompetencer, så de kan anvende deres uddannelse i praksis.

Brobygning til små og mellemstore virksomheder

En vigtig pointe i Kvalitetsudvalget rapport er, at universiteterne i dag uddanner langt flere akademikere end før, og at mange af disse skal finde arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Her møder de en helt anden verden end den, de vil opleve i de store koncerner eller den offentlige administration, som vi på KU-SCIENCE typisk uddanner til.

Vi skal derfor blive bedre til brobygning til SMVer og forberede de studerende på et mere dynamisk arbejdsmarked, præget af hastig teknologisk udvikling, international konkurrence og mobilitetskrav, der fører til løbende forandringer i jobmuligheder og kompetencekrav. Kvalitetsudvalget understreger, at rutineopgaverne forsvinder og erstattes af opgaver, der kræver kompetencer indenfor kompleks opgaveløsning og kommunikation.

Vi skal på den ene side værne om grundfagligheden og på den anden side sikre os, at de studerende lærer at omsætte deres viden til løsninger på konkrete, praktiske problemstillinger.

Den gode nyhed er, at vi allerede gør det, og at KU gør en seriøs indsats for at blive endnu bedre til det.

Forståelse for kundens adfærd

I perioden 2014 til 2016 bruger KU 10 mill. kr. af den såkaldte 2016 uddannelsesudviklingspulje på 80 mill. kr. Pengene bruges bl.a. til at opkvalificere vores undervisere, så de i højere grad end nu fremover underviser med udgangspunkt i innovationsprocesser.

Målet er, at de studerende i løbet af deres uddannelse oplever at arbejde med helt konkrete problemstillinger. Ofte præsenteret af en ekstern opdragsgiver (den som stiller opgaverne), en virksomhed eller offentlig myndighed, der har et problem, de skal have løst. Undervisningen er typisk tilrettelagt som en innovationsproces med en problem-forståelses-fase, der involverer kontakt med brugere/kunder for at forstå deres behov og deres måde at agere på.

Denne del af processen resulterer i en klar definition af de problemer, som der så arbejdes videre med i en opklarende fase, hvor forskellige muligheder identificeres, udvikles og prototypes.

Næste trin er så at konfrontere brugerne med resultaterne og på den måde få deres feedback og i sidste ende færdigudvikle det endelige produkt. Det kan bestå af fx service, koncept eller en forretningsmodel.

Et sådan undervisningsforløb er ofte tværfagligt og teambaseret og udfordrer den studerende til at identificere, hvor og hvordan m/k er i stand til at omsætte sine faglige evner i praksis. På den måde tydeliggøres koblingen mellem teori og praksis og faglighed. Oven i styrkes de praksis-rettede kompetencer, hvilket er en af Kvalitetsudvalgets anbefalinger.

Tværfaglighed, kritisk tænkning og fordybelse

Gennem det tværfaglige samarbejde og ved hjælp af innovationspædagogikken styrkes også de studerendes kreativitet, forståelse af omverdenen, handlekompetencer, formidlingsevner, tolerance for usikkerhed og evne til at se nye muligheder. På landsplan oplever hver fjerde universitetsstuderende, at deres uddannelse bidrager meget lidt til, at de bliver styrket i job- og arbejdsrelateret viden og færdigheder.

Universitetsuddannelser handler stadig om analytiske evner, kritisk tænkning og fordybelse. Men det er svært at finde argumenter for, at de studerene ikke også skal udvikle disse kompetencer samtidig med, at de bliver bedre forberedt på virkeligheden efter universitetet.

På KU gør vi en indsats for at sikre begge dimensioner.

Du kan læse mere om vores projekt ”Innovation og Entreprenørskab” på KU’ på www.ie.ku.dk. Et af hovedelementerne i projektet er en Innovations- og Entreprenørskabsundervisnings-værktøjskasse, som kan være til inspiration for undervisere, studerende eller virksomheder, der planlægger og gennemfører innovationsprocesser. Besøg værktøjskassenwww.innovation.blogs.ku.dk.

Læs rapporten her: http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/rad-naevn-og-udvalg/kvalitetsudvalget/publikationer/publikationer#cookieoptin

Carsten Nico Hjortsø er lektor på Institut for Fødevare og Ressource Økonomi og projektleder for I&E på KU. Han underviser og forsker desuden i innovation, iværksætteri og forretningsudvikling.