Kulstof-satellit kan blive vigtigt redskab for politikere og eksperter i klimakampen – Københavns Universitet

SCIENCE > Presse > Nyheder > 2018 > Kulstof-satellit kan b...

23. april 2018

Kulstof-satellit kan blive vigtigt redskab for politikere og eksperter i klimakampen

Klimaforandringer

En ny satellit, der kan måle kulstofbalancen i detaljer er et af de vigtigste nye værktøjer inden for kulstofmåling siden infrarødt lys, mener forskere fra Københavns Universitet. Forskerne forventer, at satellitten blive værdifuld i FNs klima-arbejde i forbindelse med Parisaftalen.

Ændringer i vegetationens kulstoflagre (over jordoverfladen) i Afrika syd for Sahara i perioden 2010-2016. Regioner med signifikant negative (kulstof frigivelse) eller positive (kulstof optag) kulstofændringer er vist henholdsvis med rød og grøn. © M. Brandt – Københavns Universitet

Kulstofbalancen er vigtig for vores klima og miljø, bl.a. fordi kulstof kan omdannes til Co2 og dermed øge Co2-udledningen. På den anden side er kulstof essentielt for liv på jorden. For eksempel kan et fældet træ frigøre kulstof til atmosfæren, modsat kan et træ, der bliver plantet binde kulstof til vegetationen og jorden. Hvis der ikke er kulstof i vegetationen og i jorden, kan det skabe en kulstofubalance, der har konsekvenser for klimaet.

Nu har forskere fra Københavns Universitet testet en ny franskbygget satellit, der kan måle kulstofbalancen langt mere detaljeret end den nuværende metode, som foregår med luftfotos. Satellitten bruger  lav-frekvente passive mikrobølger, der kan måle den biomasse, der findes i hele vegetationen på jorden. Studierne er fornylig publiceret i Nature Ecology and Evolution.

”Det her er en af de største skridt i forhold til kulstofmålinger siden opfindelsen af infrarøde målinger i 70erne,” siger post doc Martin Stefan Brandt fra Institut for Geovidenskab, der står bag studiet.

”Den nye satellit er i stand til at måle udledninger fra hele vegetationen, altså også stammerne og grenene og ikke kun kronerne som det har været tilfældet indtil nu – det giver os en meget mere detaljeret indikation af kulstofbalancen i de pågældende områder,” fortæller han.

Afgørende for det videre arbejde med klimaforandringer

I studiet tog den danske forskergruppe et årligt billede af det afrikanske kontinent over en syvårig periode. Satellitten kunne derefter vise et detaljeret kort over kulstofbalancen fordelt over hele Afrika(se billede).

Over de syv år dokumenterede forskerne, at tørke og afskovning havde en dramatisk indflydelse på kulstofudledningerne, der igen har en negativ effekt på klimaet. Netop derfor, er det vigtigt, at der nu findes et redskab til at monitorere forandringerne i landskabet.

”Vi bliver nødt til at forstå, hvordan forskellige faktorer som afskovning og tørke påvirker kulstofbalancen, så man giver et grundlag for at eksperter og politikere kan træffe beslutninger i arbejdet med klimaforandringer,” mener Martin Stefan Brandt.


Satellitten kan vise sig at blive et vigtigt værktøj i det fremtidige arbejde med klimaforandringer og reduktionen af Co2-udslippet. For eksempel forventer forskerne, at FNs klimapanel (IPCC) kan bruge satellitten i relation til Parisaftalen, fordi den vil være god til at vise udledninger for hvert land.