Klimaekspert John R. Porter er aldrig holdt op med at undre sig – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SCIENCE > Presse > Nyheder > 2017 > Klimaekspert John R. P...

27. februar 2017

Klimaekspert John R. Porter er aldrig holdt op med at undre sig

Farvel

John R. Porter takker af efter 35 år i afgrødevidenskabens tjeneste. Den 67-årige professor emeritus bliver nu Frankrigs ældste postdoc.

John Roy Porter.

Klimaforskning er en varm politisk kartoffel og har været det længe. Det kan man som John R. Porter skrive under på, når ens klimakarriere startede under 80’ernes endnu kolde krig og med atomtruslen hængende over hovedet.

Under frygten for det, der kaldtes nuclear winter fattede den dengang 34 årige agrolog John R. Porter interesse for, hvordan fødevareproduktionen mon skulle klare sig, hvis endnu en atombombe sprang.

 »Det var en slags reverse climate change, vi arbejdede med dengang. Hvis en atombombe sprang, ville kulstof og støv i atmosfæren blokere for solens lys og stoppe fotosyntese og plantevækst. Nuværende politikere burde kigge tilbage på vores konklusioner fra 80’erne,« siger han.

Dengang var det en atombombe, der truede med at udrydde landbrugsjorden, og i dag er det CO2-udledningen, der udfordrer fødevareproduktionen. John R. Porter rykkede med udfordringen, da klimakampen gik fra Reagan, Gorbatjov og atomvinter til 90’ernes klimaforandringer og bekymringen for ozonlageret.

FN’s Klimapanel fik Nobel Fredspris
Siden dengang har han været professor på Afgrødevidenskab på Københavns Universitet og sideløbende bidraget til den globale bevidsthed om klimaets udfordringer for landbruget.

Her har John R. Porter siddet i FN’s klimapanel for Danmark og skrevet til FN’s IPCC-rapporter. Klimapanelet blev i 2017 belønnet med Nobels Fredspris.

I klimapanelet har John R. Porter blandt andet været med til at skrive under på, at verdens fødevareproduktion burde omlægge sig til helt alternative dyrkningssystemer, som agroforestry og agroøkologi. Metoder, der i høj grad udfordrer den industrielle landbrugsproduktion, som vi kender den i dag.

»Jeg har nok altid været lidt radikal i min måde at tænke på,« siger John R. Porter.

»Det er vores vigtigste opgave som forskere at udfordre de paradigmer, der eksisterer i samfundet og konstant sætte spørgsmålstegn ved det hele.«

2050 er vores største udfordring
Som mange andre klimaeksperter har gjort opmærksom på, mener også John R. Porter, at 2050-udfordringen er det, der bør optage forskerne: Til den tid er vi ni milliarder mennesker, der skal have noget at spise, og landbrugsjorden vil være mindre givende på grund af klimaforandringerne.

»For at løse den udfordring er to ting særlig vigtigt. Det er afgørende, at vi finder en afløser for fossile brændstoffer, og så skal vi finde ud af at lagre så meget kulstof i jorden som muligt. Hvis vi ikke laver store ændringer på de områder, kan vi godt vinke farvel til landbruget i det nordlige Afrika,« siger John R. Porter.

Han er optimistisk efter Parisaftalen i 2015, men mener også, at der må ske en holdningsændring hos institutioner og befolkningen.

»Det kræver, at vi involverer landbruget i udviklingsprocessen. Når de store institutioner lægger planer for grøn energi i Danmark, glemmer man at invitere landbruget. Og når vi går ned i supermarkedet, har vi aldrig set det sted, hvor maden kom fra. Vi skal forstå, hvor Københavns fødevarer kommer fra.«

Her er det forskningens rolle at tænke out of the box, som John R. Porter formulerer det. Noget han mener, at danske naturvidenskabelige forskere som H.C. Ørsted, Niels Bohr og William Johansen før har brilleret i.

Husk at undres når du drikker rødvin
John R. Porter mener, at grundstenen til at forblive kritisk over for de løsninger, samfundet allerede har produceret, er at blive med at tænke.

»Jeg tænker og undres, når jeg cykler en tur, når jeg står op om morgenen, når jeg drikker et eller to glas rødvin. Det er virkelig vigtigt at blive ved med. Man skal aldrig holde op med at tænke.«

Og helt stopper John R. Porter heller ikke med at bidrage til landbrugsforskningen. Han fortsætter som emeritus for Københavns Universitet, og skriver det næste år en postdoc på Montpellier Universitet i Frankrig.

 »Jeg kiggede på mit cv og var lidt chokeret over, at jeg aldrig har påtaget mig en postdoc-stilling. Så nu skal jeg være langt den ældste postdoc i Frankrig i 2017.«

Har stået på skuldrene af andre
Ud over at være med i FN’s Klimapanel, blev John R. Porter i 2015 tildelt den franske ridderorden for sit »fremragende bidrag til landbrugsforskning«.

»Det var en stor ære at blive slået til ridder- Louis Pasteur var jo en af de første forskere til at modtage den ridderorden.«

Han fremhæver, at det har betydet noget for hans motivation, at han karrieren igennem har haft en række forbilleder, der formåede at vække nysgerrigheden hos de studerende. Noget John R. Porter selv forsøger at give videre ved at etablere sin undervisning i e-learning programmer, der kan være tilgængelige for alle interesserede.