For at komme godt hjem, må man rejse ud – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SCIENCE > Presse > Nyheder > 2017 > For at komme godt hjem...

01. marts 2017

For at komme godt hjem, må man rejse ud

udveksling

Johannes V. Jensens gamle udsagn gælder blandt yngre generationer. I hvert fald hvis man loddede stemningen hos 62 danske studerende fra SCIENCE, som mødtes til debriefing og deling af rejseoplevelser efter at halvt år på udveksling i det fremmede. Rejser og ophold, der var delvis finansieret af penge fra EU, Nordisk Ministerråd samt private legater og fonde. Og der manglede ikke store personlige oplevelser og sjove rejsehistorier blandt de unge udvekslingsstuderende, som havde læst og boet i hele verden - lige fra Seoul i Sydkorea til Alaska i USA, over Uppsala i Sverige og til Sydney i Australien.

Foto: Mads Hashiba Jensen

Af Svend Thaning                                                               
Journalist
SCIENCE Kommunikation
Københavns Universitet

Én studerende havde oplevet præsidentvalgkampagnen i USA på tæt hold, en anden havde oplevet jordskælv og minipingviner i New Zealand, en tredje havde tøffet til Lapland på scooter og kigget på rener, en fjerde måtte trække i obligatorisk skoleuniform i Thailand og oplevede landesorg, da den elskede thailandske konge døde, mens en femte studerende var tilskuer til rullekuffert-løb i den belgiske universitetsby Leuven, når alle studiekammeraterne op til weekenden hastede hjem til familien og efterlod universitetet tomt.

Toget stopper

Alle de fremmødte havde fået gode personlige oplevelser og nye faglige kompetencer med hjem, som nu skal omsættes til danske forhold og kontakter til erhvervslivet og studiejobs.

Men, som Anne Mette Wohl Rasmussen og Christine Hagberg fra SCIENCE Uddannelse, der stod for hjemkomst-arrangementet, understregede, så kan man hurtigt blive ”Homesick for the whole World”. Især når man opdager, at toget ikke kører længere, og omgivelsernes opmærksomhed og lydhørhed falder i takt med hjemkomsten. Så er man ikke længere i centrum.

Udover en del praktiske opmærksomhedspunkter, som det er vigtigt at holde in mente efter et udlandsophold, så havde de to arrangører også udarbejdet en meget fornuftig oversigt over, hvad der kan ske psykisk og socialt med én i kølvandet på hjemkomsten. Det kan fx være, at man har tendens til at idealisere det land, man har studeret i, mens man til gengæld overdriver sin kritik af Danmark. Eller føler sig udenfor og misforstået af sine omgivelser.

Ganske naturlige reaktioner på måske sit livs store oplevelse i det fremmede. Men de unge blev udstyret med ”en mental faldskærm”, så hjemkomsten ikke føltes så brat rent psykisk. Men adspurgt var der ingen af deltagerne, der havde fortrudt, at de var taget på udveksling, og mange vil overveje at gøre det igen.

Fra Bangkok til New Zealand 

Nedenfor kan du læse længere interviews med 24-årige Annsofie Lybæk, som til daglig læser jordbrugsøkonomi på KU, men valgte at læse økonomi på Kasetsart University i den thailandske hovedstad Bangkok – samt 25-årige Christian Michelsen, der læser fysik på Niels Bohr Institutet på KU, og som valgte at læse et halvt år på University of Canterbury (UC) i Christchurch, New Zealand.

Annsofie i Bangkok

24-årige Annsofie Lybæk, læser jordbrugsøkonomi på KU. Hun valgte at læse på Kasetsart University i Bangkok, Thailand.

Hvordan fik du den idé at tage et semester – et halvt år – på et udenlandsk universitet?

- Jeg har altid haft en forkærlighed for at rejse og opleve verden. Jeg vidste allerede før, at jeg begyndte på universitetet, at jeg ville på et udvekslingsophold. Kombinationen med at tage ud i verden, bo i en anden kultur og samtidig forbedre mit akademiske niveau ved at tage nye og spændende fag, som ikke tilbydes herhjemme, har tiltalt mig helt fra starten.  Jeg har igennem mit studie, jordbrugsøkonomi, en helt fantastisk mulighed for at tage ud, hvor hele 1. semester af 3. år er valgfrit. Samtidig har vores forelæsere opfordret os til tage af sted, bistået med hjælp fra KU.

Hvorfor valgte du lige netop universitetet i Bangkok?

- Den asiatiske kultur har tiltalt mig meget, og jeg har altid godt kunne lide Bangkok som by. Oveni det,så er der obligatorisk skoleuniform. Og det må siges at være en anderledes kultur, end den vi kender til herhjemme. Det har ikke været et bærende element, men jeg fandt det også tiltalende, at jeg ikke skulle bruge en masse penge på at købe tøj, når man fx skulle i byen eller bevæge sig rundt på campus. Så var jeg i min skoleuniform.

Hvad har du fået med hjem rent fagligt?

- Jeg har lært ”at lære” på en anden måde. I Asien er det professoren, som har ret. Og der stilles ikke spørgsmål til hans ord og viden. Det bliver generelt ikke stillet mange spørgsmål under undervisningen. Ej heller diskuteret. Det var noget, som jeg lige skulle vænne mig til.

Hvordan var det rent socialt – fik du venner, hvordan boede du?

- Jeg var meget interesseret i at opleve kulturen. Så jeg gjorde meget ud af ikke at havne i "udvekslingsboblen", hvor man primært er sammen med de andre udvekslingsstuderende. Ikke at der er noget galt i det, men det var bare ikke mit mål med at tage til Bangkok. Så jeg brugte det meste af min tid sammen med de lokale og har - synes jeg selv - en stor venneskare dernede, som jeg stadig holder kontakt med på de sociale medier. Jeg boede - som en af få europæere - på Det Internationale Dormitory på campus. Dér boede en hulens masse japanere, én Hollænder, én tysker og så mig som dansker. Vi var cirka 25 i alt, og vi blev hurtigt alle sammen
venner.

Sørgende borgere i Bangkok
Foto: Annsofie Lybæk

Havde du specielle oplevelser i forbindelse med din tur og ophold?

- Jeg havde en masse fantastiske oplevelser. Det var en oplevelse at gå i skoleuniform. Jeg havde dog intet imod det, fordi det var i de øjeblikke, at jeg følte mig mest som en af de lokale. Hvilket ellers var svært, fordi man hurtigt blev kigget på som en turist, der er faret vildt, når man går rundt på campus uden uniformen. En anden speciel oplevelse var, da Thailands konge døde d. 13. oktober sidste år. Det berørte de lokale på en måde, som jeg aldrig havde forestillet mig - at man kunne sørge over en konge. Folk brød hulkende sammen på åben gade. Det var ikke unormalt at se de studerende stå og græde, mens de ventede på bussen i dagene efter hans død.

Annsofie og VIP klubben
Foto: Annsofie Lybæk

En anden speciel oplevelse, som har betydet meget for mit ophold, var, da jeg startede i universitets badmintonklub. Thailændere er af natur utrolig gæstfrie og venlige, og det var bestemt ikke en undtagelse for klubbens medlemmer. Vi (hollænderen, tyskeren og jeg) var de første udvekslingsstuderende, som havde vist interesse for klubben. Og de blev ovenud lykkelige, da vi startede. Jeg har sjældent oplevet at blive taget så godt imod og få vist så megen interesse som i klubben. Det var efterfølgende en hård afsked. Vi fik gaver og blev medlem af deres VIP klub (som jeg egentlig tror, de opfandt for vores skyld), så vi altid kan vende tilbage til klubben senere hen.

Christian i New Zealand

25-årige Christian Michelsen, læser fysik på Niels Bohr Institutet på KU. Han valgte at læse på University of Canterbury (UC) i Christchurch, New Zealand.

Hvordan fik du den ide at tage et semester – et halvt år – på et udenlandsk universitet?

- I den sidste periode af min bachelor i fysik på KU gav jeg den fuld gas og dykkede helt ned i mit emne i bacheloropgaven. Det betød, at jeg havde brug for en mindre pause imellem bachelor og kandidat. Der skulle simpelthen ske noget, så det ikke bare var fem år straight gennem uddannelsen. Jeg har altid været glad for at rejse og havde længe gerne villet på udveksling i løbet af min uddannelse. Så det første semester (blok 1 og 2) af kandidaten var det perfekte tidspunkt at rejse ud på. I hvert fald lige for mig, fordi ”den akademiske mobilitet” for min uddannelse ligger egentligt i løbet af blok 3 og 4. Men det var muligt at fikse det ved at finde kurser - tilsvarende de obligatoriske herhjemme. At der er kommet obligatoriske kurser på kandidaten er dog noget nyt for fysik. Og det gør det ikke nemmere at planlægge sit eget studieforløb, men ikke umuligt.


Hvorfor valgte du lige netop University of Canterbury (UC) i Christchurch, New Zealand?

- Egentligt var det ikke, fordi jeg havde en stor drøm om lige præcis dette universitet, men derimod havde jeg længe haft et stort ønske om at komme til New Zealand. Mere specifikt til Sydøen pga. den helt fantastiske natur. Så efter, at jeg havde specificeret området i New Zealand, gik jeg i gang med at undersøge, hvilke universiteter, som KU havde samarbejde med - og så hvilke, som havde den bedste akademiske profil for en fysiker - og her vandt UC.

Hvordan var det fagligt i forhold til at læse herhjemme?

- Jeg blev inden afrejse anbefalet at læse undergraduate. Altså som bachelorstuderende. På trods af, at jeg så småt var i gang med min kandidat. Jeg valgte dette, fordi de fleste studerende i New Zealand kun læser undergrad, og så arbejder de et par år, inden de (måske) tager en postgrad. Det betød, at de studerende, som er på deres postgrad, ville være ældre end en typisk KU-studerende. Og fordi jeg gerne ville på udveksling og lære nogle andre unge studerende at kende - og ikke kun for det akademiske - valgte jeg at tage bachelorkurser dernede. Og jeg valgte nok ikke de sværeste af de svære kurser. Så fagligt var det for mig nemt at følge med i det meste. En spændende faglig ting, der var anderledes end på KU, var, at de optog alle de store forelæsninger, så man kunne se dem igen hjemme foran computeren. Enten i langsom gengivelse, hvis det gik for hurtigt, eller speede op med 50%, hvis man havde en forelæser, der talte for langsomt.

Hvad har du fået med hjem rent fagligt?

- Rent fagligt er jeg blevet meget mere tilpas med at tale og lave præsentationer på engelsk. Jeg var i forvejen vant til at lave afleveringer på engelsk. Men at få den mundtlige del af engelsk med og øvet, har hjulpet mig herhjemme, fordi hele min kandidatgrad er på engelsk. Derudover lavede jeg et selvstændigt forskningsprojekt ved en professor i fysik på UC. Projektet minder meget om, hvordan arbejdsformen er i mit speciale pt. Så det var en god øvelse at få med mig hjem.

Hvordan var det rent socialt – fik du venner, hvordan boede du?

Vandring i New Zealand 
Foto: Christian Michelsen

- Jeg havde undersøgt boligsituationen hjemmefra og snakket med en anden fysiker, som også havde været på udveksling på UC året før mig. Det betød, at jeg valgte selv at finde en lejlighed i Christchurch og ikke benytte mig af tilbuddet om at bo i de kollegieværelser, som UC tilbød. Det var godt. Både fordi jeg på den måde endte med at spare ca. 10.000 kr., men også fordi, at jeg kunne bo sammen med lokale. Det var desværre ikke de mest sociale personer, som jeg boede sammen med, men heldigvis var de dog rigtig flinke. Det var en smule hektisk de første par dage at skulle finde et sted at bo i en by, som man ikke kender - samtidig med, at man skulle finde sig til rette på et helt andet universitet, men det gik jo alt sammen. At husene så ikke rigtigt er isolerede og ikke har radiatorer eller det, der ligner, må man jo så bare tage med.

- Angående venner, så var der helt utrolig mange klubber tilknyttet UC. Her kan vi på KU virkelig lære noget - med fokus på alt lige fra skuespil, politiske debatter, vegansk mad og til alle mulige sportsgrene. Personligt valgte jeg at være aktiv i deres vandreklub (tramping, som det hedder på lokalsk) og white water-kayaking-klubben. Udover at åbne op for helt utrolig mange spændende oplevelser, var disse klubber også en god måde at møde lokale studerende på - samt andre udvekslingsstuderende med samme interesser som én selv.

Havde du specielle oplevelser, mens du var i New Zealand?

- Jeg var enten ude at vandre eller sejle kajak næsten hver weekend. Jeg har oplevet mange spændende ting og set noget helt fantastisk natur. Fx at vandre igennem floder med vand op til livet med fuld oppakning, vågne op kl. lidt i fire om morgenen for at se solopgangen fra den bjergtop, hvor vi havde overnattet natten før. Og helt specielt at se solnedgangen sammen med verdens mindste pingviner efter en 5-dages vandretur eller at se Mælkevejen, som man aldrig har set den før. At det hele så blev krydret med et jordskælv på næsten 8 på den logaritmiske Richterskala (til sammenligning var jordskælvet i Danmark i 2012 på cirka 4) gjorde jo bare, at det hele blev mere spændende. Heldigvis befandt jeg mig i Christchurch, langt væk fra epicentret, men dog stadig tydeligt mærkbart. Det var svært at gå lige. Lysekroner og træer rystede og glas klirrede. Størrelsen af jordskælvet kunne direkte aflæses i to dødsfald - samt at en stor motorvej på Sydøen, tre måneder efter jordskælvet, stadig var lukket pga. store skader.

Solopgang efter vandring 
Foto: Christian Michelsen

 

Yderligere oplysninger: SCIENCE Studenterservice
studenterservice@science.ku.dk
Tel
. +45 35333533
Klik her for åbningstider: http://www.science.ku.dk/uddannelser/studenterservice/]