Dristige forskningseksperimenter får millioner – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SCIENCE > Presse > Nyheder > 2017 > Dristige forskningseks...

16. juni 2017

Dristige forskningseksperimenter får millioner

Eksperimenter

Forudsigelser af voldsomme, pludselige klimaskift. Social adfærd bestemt af tarmflora. VILLUM FONDEN giver nu 70 mio. kr. til 38 forskere, heraf 15 forskere fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, som alle har fundet deres mest originale idé frem. Bevillingen gør det muligt at udforske idéerne, som alle – hvis de lykkes- har et enormt potentiale.

Midlerne gives under det nye program VILLUM Eksperimentet som støtter den nytænkende, skæve forskningside, der har potentiale til at ændre den måde vi forstår verden på og som samtidig har vanskelige kår i et klassisk peer review- bevillingssytem.

Mere viden om "tipping points" giver flere handlingsmuligheder

Antarktis

Antarktis

Lektor Peter Ditlevsen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet er én af de forskere på Københavns Universitet, der har fået midler gennem VILLUM Eksperimentet.

Han vil gå nye veje i håb om at skabe banebrydende viden om de såkaldte tipping points i naturen: Pludselige og selvforstærkende skift, hvor det hele vælter og tingene ændrer sig til en helt ny tilstand.

Problemet er nemlig, at de nuværende klimaberegningsmodeller, som vi i dag træffer beslutninger ud fra, udelukkende er gearet til at forudsige en jævn klimaændring over tid. På samme måde som de økonomiske modeller ikke kunne forudsige finanskrisen i 2007.

-  Vi har et hul i vores forståelse. Vi ved, at klimaforandringerne er i fuld gang og at det er sandsynligt, at vi står over for et tipping point. Forhåbentlig kan vi med projektet kaste nyt lys over, hvordan og om vi kan forudsige fremtidens tipping points. Det giver bedre risikovurdering og flere handlingsmuligheder. Vi vil også gerne afdække begrænsningerne ved de nuværende klimamodeller, som vi i dag træffer politiske beslutninger ud fra. Men det er reelt et eksperiment, hvor vi ikke kender outcome, siger Peter Ditlevsen.

Tidligere har jorden været udsat voldsomme, pludselig klimaskift. Disse kan forstås i simplificerede modeller, men optræder ikke i de mere realistiske klimamodeller. Forskerne forventer at det kan ske igen:

 - Der er mulighed for at der kan ske noget meget dramatisk. Fx at hele Grønland smelter væk – uanset om vi nedsætter CO2-udslippet eller ej. Den hastige afskovning i Amazonas kan også forårsage et tipping point.  Træerne holder på fugten og når tilpas mange forsvinder kan det sætte en uigenkaldelig proces i gang – fra våd jungle til tørt steppeland som vil øge klodens temperatur.  Vi har også den atlantiske cirkulation, hvor Golfstrømmen løber. Den giver os et rimeligt lunt klima. Hvis isen bliver ved med at smelte, og dermed sender meget ferskvand ud i oceanerne kan cirkulationen i princippet pludselig slukke, så det bliver rigtig koldt i Danmark, siger Peter Ditlevsen og fortsætter:

Antarktis er også et område der kan forårsage et tipping point, her ved vi meget mindre om hvad der foregår. Fx kan den hastige afsmeltning skabe mørke søer oven på isen. De absorberer mere lys og får endnu mere is til at smelte. Det er som en snebold du triller ned ad en bakke. Så længe snebolden er lille, ruller den kun afsted når du skubber den. Men i det øjeblik den har nået en vis størrelse, bliver den så tung, at den med selvforstærkende effekt fortsætter med at rulle med højere og højere hastighed efterhånden som den bliver større og større. Sådan et simpelt tipping point forstår vi i detaljer, men når det kommer til noget så komplekst som hele klimasystemet ved vi meget lidt om hvornår og hvordan tipping points overskrides,  siger Peter Ditlevsen.

Tarmflora kan måske forklare tæmningsprocessen

Ulv

Ulv

Professor Tom Gilbert fra Statens Naturhistoriske Museum har også fået midler til et spændende forskningseksperiment som kan ændre den måde, vi betragter tæmningsprocessen blandt dyr:

-   Man ved ikke meget om, hvordan tæmning af dyr sker. Hvordan eksempelvis vilde katte og ulve er blevet tæmmet og blevet til kæledyr som katte. Vores tese er, at menneskelig kontakt har ændret på dyrenes tarmflora og at det fundamentalt har ændret deres adfærd, så de er blevet mere milde. Hvis tesen viser sig at holde vand, vil det radikalt ændre den måde vi forstår tæmning på.  Potentielt set vil det også kunne kaste lys over, hvordan vi menneskers tarmflora påvirker vores sociale adfærd.

Bestyrelsesformand i VILLUM FONDEN, Jens Kann-Rasmussen, ser frem til at følge projekterne:

”Fondens stifter Villum Kann Rasmussen hyldede det gode initiativ og den gode idé. Med VILLUM Eksperimentet håber vi at uddele midler til de krøllede forskerhjerner, der ser, at tingene kan hænge sammen på andre måder, end vi tror, og som kan gennemføre dristige projekter, der kan be- eller afkræfte deres vilde idé,” siger Jens Kann-Rasmussen.

Forskerne modtager hver 1-2 mio. kr. til deres projekt, som skal dække en forskningsperiode på 1-2 år.

Se de 38 VILLUM Eksperimenter

Kontakt

Peter Ditlevsen, mobil 28 75 06 03, e-mail pditlev.nbi.ku.dk

Tom Gilbert, mobil 23 71 25 19, e-mail tgilbert@snm.ku.dk

Kommunikationsmedarbejder Katherina Killander, mobil 51 68 04 12, e-mail klu@science.ku.dk