Bioteknologien kommer stinkbrandsramte økologer til undsætning – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SCIENCE > Presse > Nyheder > 2017 > Bioteknologien kommer ...

15. maj 2017

Bioteknologien kommer stinkbrandsramte økologer til undsætning

Stinkbrand

Økologiske landbrug er ofte særligt udfordrede af den ildelugtende stinkbrand, der ødelægger hvedeproduktionen, men der er lys forude: forskere har fundet de DNA markører, der skal gøre det muligt at forædle en resistent hvedesort.

Stinkbrand er en svampesygdom, der gør hvede misfarvet og ildelugtende.

Artiklen er bragt i magasinet Agro udgave 5 2017.

Svampesygdommen stinkbrand er en plage for hvedeproducenter - den hæmmer plantevæksten, giver en dårligere frøkvalitet og får udbyttet til at lugte gennemtrængende af fisk. 

Nu har en gruppe bioteknologer fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab fundet ud af, hvordan man lettere kan avle sig frem til en resistent hvedetype, der ikke bukker under for stinkbranden.

Forskerne fandt ud af, at hvis de kunne finde de DNA-markører, der fortæller om en hvedeplante har et stinkbrandsresistent gen, kan avlere og landmænd spare både tid og penge. Nu har forskerholdet så identificeret de bestemte DNA-markører, fortæller Søren K. Rasmussen, der er professor i planteforædling og står bag forskningen.

”Nu hvor vi har fundet frem til DNA markører for et stinkbrandsresistensgen, kan vi avle resistente hvedesorter langt lettere og billigere. Det er stærkt arbejdsbesparende at bruge DNA markører frem for afprøvning i marken,” siger han.

Undersøg materialet i laboratoriet

DNA-markørerne kan være alfa og omega i planteforædling, fordi planteavleren meget hurtigt kan afgøre, om det er resistente linjer af en sort, som der forædles på.

For fremtiden kan planteforædlere få undersøgt de hvedelinjer, de avler på, ved at få materiale fra sorten analyseret for de bestemte markører for resistensgenet Bt9.

”Planteforædleren kan langt hurtigere afgøre, om planten er resistent over for stinkbrand, fordi han nu kun behøver genmateriale fra kimplanten for at afgøre, om det er det afkom, der skal avles videre på,” siger Søren K. Rasmussen.

Dermed vil planteforædleren løbende finde frem til nogle linjer af hvede, der er resistente over for stinkbrand, men stadig har de gode egenskaber, som afgrøderne skal have.

Færre omfattende markforsøg

Fundet af DNA-markørerne kan sætte skub i den økologiske planteforædling, fordi det ikke nødvendigt at foretage store og tidskrævende markforsøg.

Før har avleren måtte plante en hel mark ud med afkommet fra to hvedesorter og derefter vente på, at hveden blomstrer og sætter aks. I de umodne aks bliver det synligt, hvilke afkomslinjer, der ikke blev syge af stinkbrand. Det forsøg skal så gentages med de planter, der er blevet udvalgt, indtil man til sidst har den rette linje. 

Afgørende for økologerne

Svampesygdommen er særligt en udfordring for de økologiske landmand, og det er derfor i første omgang en god nyhed for de økologiske producenter og ikke intensive landbrugssystemer:

”Det tegner godt for økologernes kamp mod stinkbrand og vil have stor effekt på økologernes udbytte i hvedeproduktionen, fordi de nye sorter ikke bukker under for sygdommen,” siger Søren K. Rasmussen men tilføjer:

”Arbejdet med genteknisk planteavl kan begrænse brugen af pesticider generelt i landbruget, og de nye sygdomsresistente sorter kan derfor være til gavn for både miljøet og landmandens økonomi.”

Desuden, anslår Søren K. Rasmussen, står stinkbrand til at blive et voksende problem i dansk og Europæisk landbrug, fordi det økologisk dyrkede areal bliver større over de næste år, og stinkbranden overlever i jorden i mange år.

Stinkbrandresistens er det svære gen

Det nye i forskningen er, at man behøver ikke at kende selve genet for resistens, men blot finde de DNA-markører, der nedarves sammen med resistensgenet.

Udfordringen har indtil nu været at identificere genet for stinkbrandsresistens, og derfor kan jagten på stinkbrandsgenet nu afblæses, fordi forskerne i stedet har fundet frem til DNA-markører, der angiver, om genet er til stede.

Det gjorde Søren K. Rasmussen og forskerholdet ved at undersøge afkommet fra en krydsning af en resistent og en modtagelig hvedesort med markører, en såkaldt ”genotyping-by-sequencing”.

”Vi har udnyttet moderne bioteknologisk metoder til at skyde genvej til stinkbranden, så vi kan lave genetisk planteforædling, mens det stadig lader sig gøre at fastholde de centrale begreber for økologisk produktion” siger han.

NE støtter projektet

Forsøgene, der er en del af projektet BioBreed finansieret af NaturErhvervsstyrelsen, er blevet offentliggjort i det internationale tidsskrift Theoretical and Applied Genetics, International Journal of Plant Breeding Research.

Resultaterne af forskningen ligger frit tilgængeligt, så forædlingsfirmaer og planteavlere kan bygge videre på forskningen, hvilket Søren K. Rasmussen håber sker:

”Det er rigtig godt, hvis de forskellige dele af erhvervet tager resultaterne til sig og arbejder videre på at finde resistente sorter, så vi kan tilbyde de økologiske landmænd en løsning på problemet med stinkbrand.”

ANDRE NYHEDER FRA INSTITUT FOR PLANTE- OG MILJØVIDENSKAB