Jorden afgiver mere CO2 til atmosfæren når temperaturen stiger – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SCIENCE > Presse > Nyheder > 2016 > Jorden afgiver mere CO...

13. december 2016

Jorden afgiver mere CO2 til atmosfæren når temperaturen stiger

ARKTISK FORSKNING.

Der frigives mere CO2 fra jordsystemer verden over ved en opvarmning – mere end man hidtil har troet. Det er konklusionen fra en tværgående analyse på baggrund af 49 opvarmningsforsøg fra hele verden, skriver det videnskabelige tidsskrift Nature. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet deltog i undersøgelsen med målinger fra bl.a. Danmark, Nordsverige og Svalbard.

Foto: Bo Elberling

Jordens frigivelse af drivhusgasser er afgørende for at forudsige, hvordan atmosfærens indhold af drivhusgasser vil ændre sig i takt med forandringer i jordens klima. Et vigtigt spørgsmål er, hvorvidt jordens øverste pulje/lag af let omsætteligt organisk stof vil blive omsat endnu hurtigere, hvis temperaturen i luften stiger.

I seneste udgave af tidskriftet Nature har forskere fra en række institutioner - bl.a. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning og Biologisk Institut ved Københavns Universitet - samlet og analyseret data fra 49 forsøg verden over, hvor man i en årrække på kunstig vis har øget lufttemperaturen nogle få grader.

Teknikken bestod i at sammenligne jordens indhold af organisk stof før og efter en ”kontrolleret” opvarmning. På den måde kunne forskerne beregne ændringer af kulstofpuljen i jorden efter en opvarmning. En statistisk analyse viste, at der overordnet var sket et fald i indholdet kulstof i jorden, og at dette tab af kulstof var størst i områder der i forvejen har meget kulstof i jorden. Datamaterialet viser også, på globalt plan, at der er stor forskel fra lokalitet til lokalitet. Arktis er et område karakteriseret ved at rumme store puljer af kulstof i jorden og samtidig en region, hvor en fremtidig opvarmning kan blive særlig udtalt.

Såfremt hovedkonklusionen bruges i et globalt regnskab, tyder undersøgelserne på, at tabet af kulstof fra jordens øverste jordlag kan bidrage med helt op til 17 pct. af det menneske-betingede bidrag af CO2 til atmosfæren i perioden frem til 2050. Der er store usikkerheder og mange antagelser bag regnestykket, men samlet set bidrager undersøgelsen til den hovedkonklusion: At et varmere klima formentlig vil bidrage til en øget frigivelse af CO2 fra jorden og derfor forstærke en global klimaændring.

I den sammenhæng udtaler bidragsyderne fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Professor Bo Elberling, centerleder ved Center for Permafrost
“Undersøgelserne fra de arktiske lokaliteter bekræfter de store puljer af kulstof, men viser også, at ændringer i kulstofindholdet, som følge af opvarmningen, svinger betydeligt fra lokalitet til lokalitet. Forståelsen bag disse variationer er kun ringe kortlagt, og igangværende undersøgelser er ved at kaste lys over disse variationer. I Arktis ses samtidig en øget kulstofbinding i planter - ikke mindst i rødderne, som ikke indgår i analysen. Det er vigtigt at huske på, at balancen mellem et øget kulstoftab fra jorden og et øget optag i planter, som følge af en klimaændring, er afgørende for drivhusgas-regnskabet i atmosfæren. Det er fortsat et regnskab, som ikke er gjort op”.

Lektor Klaus Steenberg Larsen og professor Inger Kappel Schmidt
”På globalt plan viser undersøgelsen en klar sammenhæng mellem det nuværende kulstoflager i jorden og det tab af kulstof som opvarmningen medfører. Specifikt for de to lokaliteter i Danmark ses et tab af kulstof i jorden som følge af opvarmning, hvilket delvis kan forklares ved en udtørring af jorden ved opvarmningen. Mindre vand i jorden kan give mindre plantevækst og dermed et mindre input af kulstof til jorden. Netop interaktionen mellem opvarmning, nedbør og tørke vil blive en afgørende faktor for den fremtidige samlede drivhusgasbalance i vores økosystemer, når klimaet bliver varmere”.