Hvis din virksomhed har en udfordring, så kontakt et universitet – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SCIENCE > Presse > Nyheder > 2016 > Hvis din virksomhed ha...

28. april 2016

Hvis din virksomhed har en udfordring, så kontakt et universitet

Succes

Q & A med Christian S. Jensen, seniorforsker ved DLF - verdens største producent og forædler af græs- og kløverfrø. Med en markedsandel på 50 procent i Europa og 25 procent på verdensplan er DLF en global frøvirksomhed, der afsætter til 80 lande. Christian S. Jensen leder forskningsprojekter, som forbedrer forædlingen af nye sorter, bl.a. i samarbejde med SCIENCE.

Tekst: Katherina Killander, SCIENCE Kommunikation.


Q & A med Christian S. Jensen fra DLF


Q: Fortæl om et spændende forskningssamarbejde, I har med SCIENCE – Københavns Universitet lige nu:

A: I DLF har vi en lang tradition for tæt samarbejde med danske og europæiske forskningsinstitutioner. Det gælder naturligvis også SCIENCE. Lige nu har vi et stort samarbejdsprojekt, hvor vi vil udvikle nye afgrøder med dybere rødder.

Projektet har syv partnere, hvoraf de tre er offentlige institutioner: Københavns Universitet, Aarhus Universitet, og Aalborg Universitet samt fire forædlingsvirksomheder, der repræsenter afgrøderne: Hvede, byg, græs, og kartofler.

Idéen med at lave afgrøder med dybere rødder handler om, at dybere rodvækst giver bedre tørketolerance og sandsynligvis også øget kvælstofoptagelse. Det bliver der hårdt brug for i en fremtid, hvor ressourcerne er få.

Det er i sagens natur ikke let at forske i rodvækst, da alt foregår under jorden. Derfor har forskningen i rodvækst indtil nu primært foregået i laboratoriet eller i væksthuset. Det mener vi ikke er tilstrækkeligt, og derfor er vi gået sammen om at hive laboratoriet ud på marken. Helt konkret har vi på SCIENCE´ område etableret fire, tre-meter dybe, v-formede grave, hvor vi kan studere planternes rodvækst.

Planterne får kun vand nedefra. Det betyder, at de planter, der står midt i anlæggene, vil få meget svært ved at nå ned til vandet i bunden. På den måde kan man allerede ovenfra se, hvilke forædlingslinjer, der klarer sig bedst. Denne information kobler vi så sammen med genetiske markører for hver plantelinje, så vi kan finde de bedste sorter og samtidig udvikle markører, der kan fortælle, om en ny linje har et potentiale for dyb rodvækst.

I gravene har vi installeret 600 plexiglasrør med digitale kameraer, som filmer planternes rodvækst. På denne måde får vi ikke bare et mål for, hvor dybt rødderne stikker, men også et billede af deres rodvolumen og deres rodudvikling over tid.

Q: Hvad håber I, der kommer ud af samarbejdet?

A: Vi håber, at samarbejdet vil resultere i, at vi kan udvælge plantelinjer, der kan blive til nye sorter, som klarer sig meget bedre under tørke, og som gerne optager mere kvælstof end dem, vi har i dag.

Vi håber også på at udvikle et værktøj i form af genetiske markører, der kan hjælpe os med at foretage en hurtig selektion af nyt materiale ud fra en enkel DNA-test. Sidst, men ikke mindst, håber vi, at vi sammen med SCIENCE´ forskere kan bidrage med ny viden om planters rodvækst.

Q: Hvorfor har I valgt SCIENCE som samarbejdspartner?

A: Inden vi begyndte samarbejdet, havde SCIENCE allerede gennemført en række undersøgelser af netop rodudvikling, og mange af SCIENCE øvrige aktiviteter lægger sig godt op af vores forædlingsaktiviteter. Derfor var SCIENCE det naturlige valg, da vi skulle vælge den bedste ekspertise til samarbejdsprojektet.

SCIENCE prioriterer også den anvendte forskning. Det betyder meget, ikke bare for os, men også for de øvrige industrielle partnere, som arbejder meget produktorienteret for at drive forretning. SCIENCE er også gearet til at lave gode skabeloner for samarbejdsaftaler og kontrakter, så vi undgår tidskrævende forhandlinger.


Q: Har du et tip til virksomheder som overvejer at samarbejde med et universitet?

A: Hvis man som virksomhed har en udfordring, der kræver en specialiseret løsning, eller hvis man har en god idé, som kræver en nærmere undersøgelse før en produktion kan finde sted, er det oplagt at kontakte ét af de danske universiteter. De er alle i forskellig udstrækning involveret i små- og store forskningsprojekter sammen med industrien.

Det bedste råd er vel at komme ud af starthullerne og tage den første kontakt. Rammer man ikke plet ved første kontakt, er eksempelvis SCIENCE meget behjælpelige med at dirigere én hen til de rette kompetencer. Her vil forskerne ret hurtigt kunne vurdere, hvilken type og størrelse projekt, der er tale om, og evt. også, om projektet kvalificerer sig til at modtage støtte via de tilgængelige forskningspuljer.

Før man går i gang med et samarbejdsprojekt er det væsentligt at få aftalerne på plads. Den danske lovgivning har allerede defineret den brede ramme for anvendelse og offentliggørelse af offentlige forskningsresultater. De enkelte universiteter vil i mange tilfælde have skabeloner, der hviler på dette grundlag og som let kan tilpasses de konkrete forhold. Så bare kom i gang!