Overvægtige danskere lades i stikken – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SCIENCE > Presse > Nyheder > 2012 > Overvægtige danskere l...

27. august 2012

Overvægtige danskere lades i stikken

Arne Astrup, Christian Bitz, Thorkild I.A. Sørensen

Sundhedsstyrelsens rådgivning af overvægtige til at opnå vægttab ”Små Skridt” er fejlbehæftet og vildledende, og bidrager til den myte at svær overvægt blot skyldes dårlige spisevaner og ladhed. Årsagerne til overvægt er langt mere komplekse og ufuldstændigt forstået, og indtil vi opnår bedre indsigt i årssagsmekanismer, så er en intensiv behandling den mest effektive til at opnå et blivende vægttab.  

Det er ikke mærkeligt at overvægtige danskere hungrer efter kure, som kan hjælpe dem af med de kedelige ekstra kg. Der er nemlig ikke megen hjælp at hente fra de autoriteter, som burde gå i front med forebyggelse af livsstilssygdomme. Sundhedsstyrelsen skriver om sig selv: ”Vi er den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark, og det er vores opgave i samarbejde med beslutningstagere at skabe de bedste sundhedsfaglige rammer for behandling og forebyggelse.” Desværre bærer styrelsens hjælp til de overvægtige præg af at være en hjemmestrikket ”gør-det-selv-manual”, hvor budskabet mellem linjerne er, at overvægten er selvforskyldt, og hvis man blot ændrer sin usunde livsstil en smule, så ville overvægten forsvinde. Så simpelt er det bare ikke! Rådene virker ikke, og hovedproblemet er at vi faktisk ved alt for lidt om, hvad svær overvægt skyldes. Overvægt kan ikke forklares af forkert kost og for lidt motion. Vi forsker fortsat i at finde forklaringer, men skal man hjælpe de overvægtige på længere sigt, så kræves et langt mere intensivt behandlingsprogram – hvis man vil undgå fedmeoperation.

De officielle slankeråd virker ikke

Sundhedsstyrelsens to pjecer med konkrete råd til hvordan man opnår store vægttab er baseret på fundamentale misforståelser om menneskets fysiologi, og løfterne om vægttab er helt urealistiske. I Sundhedsstyrelsens pjece ”10 veje til vægttab” lover man store vægttab på 10-20 kg blot man foretager ganske små ændringer i sine kost- og motionsvaner. Vores analyser, som beror på den nyeste anerkendte internationale ekspertise, viser at styrelsens løfter er misvisende. De er med til at bære ved til det bål som stigmatiserer de overvægtige medborgere. Lad os se nærmere på rådene.   

”Små skridt” kan ikke indfri løfterne om vægttab

Sundhedsstyrelsens slankekur er baseret på ideen om at du blot skal foretage små ændringer i dine daglige vaner, så bliver det til rigtig store vægttab over blot ét år. I Pjecerne lover man f.eks. at du på blot ét år taber 12 kg ved at du dagligt spiser et æble i stedet for en ostemad, og supplerer med en rask gåtur på 20 min:

Eksempel på vægttab i løbet af et år: Spis et æble i stedet for en ostemad hver dag: 7 kg. Gå en rask tur på 20 min. Hver dag: 5 kg, I alt: 12 kg.  (Kilde: 10 veje til vægttab. Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning, 2011.)

Et andet eksempel er, at du kan tabe sig dig ganske voldsomt ved at skifte lidt slik ud med mindre slik eller med en banan:

1 pose (180 g) slik hver aften skiftes ud med
½ pose slik i stedet for 1 pose hver aften Vægttab 11,8 kg
1 stor pose slik hver anden aften i stedet for hver aften Vægttab 11,8 kg
2 bananer i stedet for hver aften Vægttab 17,9 kg

(Kilde: 10 veje til vægttab. Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning, 2011.)

De fleste som har forsøgt sig med små skridt ved at rådene ikke virker, og ikke resulterer i de lovede vægttab. Hvis man gør præcis som der står skrevet, så taber man sig i bedste fald et par kg på et år. Man bliver naturligvis sundere, og ryger der et par kg af ved at følge rådene er det da fint, men det er jo 12-18 kg på ét år Sundhedsstyrelsen lover.

Hvorfor virker små skridt ikke?

Idéen bygger på flere forudsætninger, som er urealistiske eller decideret forkerte. Vi tager dem en af gangen. Hvis du i stedet for at spise en hel pose slik kun spiser en halv pose slik, svarer det til at du sparer ca. 300 kcal per dag. Dette tal ganger styrelsen op til ét år, og trækker 30 % af det fra fordi stofskiftet falder, og derved når man frem til at man taber omkring 12 kg, under forudsætning af at man ikke spiser noget andet i stedet for de 300 kcal der mangler. Men selvom slik består af sukker, fedt og lidt protein, så mætter det alligevel, og de aftener hvor du spiser ½ pose slik mindre end du plejer vil kroppen opdage det, og du vil være tilbøjelig til at spise noget andet, som også giver kalorier. Og gør du dét, så bliver vægttabet mindre eller nul. For at få det til at virke, skal man dagligt føre et strengt kalorieregnskab, så man er sikker på ikke at spise mere af noget andet, og så er hele ideen med små skridt jo gået fløjten.

Forkert vekselkurs mellem kalorier og vægttab

Men selvom du vitterligt ikke spiste mere af noget andet, så vil ½ pose slik mindre hver dag ikke give et vægttab på 11,8 kg på et år. Det skyldes at din forbrænding falder, når du taber dig. Du taber noget af den magre legemsmasse som forbrænder kalorier, og det også være kaloriemæssigt billigere at være fysisk aktiv – du skal ikke længere bære rundt på så mange kg. Den tyndere krop er altså mere økonomisk, men det er ikke godt for dit vægttab. Den korrektion på 30 %, som Sundhedsstyrelsen trækker fra for faldet i stofskiftet, er helt utilstrækkelig. Et panel af de førende forskere inden det amerikanske ernæringsselskab har lavet en grundig analyse af små skridt, og påpeger at metoden er helt fejlagtig1, og de bakkes op af andre førende forskere2. De påpeger at vekselkursen der bruges mellem kalorier og vægttab ved ’små skridt strategien’ er forkert. Ifølge deres beregninger vil den ½ pose slik i vores eksempel kun give et vægttab på 2,6 kg på et år – vel at mærke under den urealistiske forudsætning at kroppen ikke opdager det, så man ikke spiser mere af noget andet.

Præcis samme fejl gælder løfterne om at opnå et vægttab ved at motionere mere. At en rask gåtur på 20 min om dagen skulle resultere i et vægttab på 5 kg på et år er også forkert. Det ender i bedste fald på omkring ét kg på et år, og det er under forudsætning at kroppen ikke opdager det, så du ikke spiser mere (hvad der er ret usandsynligt). Da der er tale om teoretiske beregninger er det jo også relevant at se hvad der sker, hvis man virkelig udfører eksperimentet med at gå en 20 minutter hver dag. En analyse af alle de studier der har anvendt skridttællere til at øge aktiviteten viser at vægttabet for 20 min daglig gang (ca 2.500 skridt) er 0,025 kg/uge for studier af op til 16 ugers varighed, det vil sige under ét kg. Selv hvis man gør det som man ikke må, nemlig ganger vægttabet op til ét år så bliver det kun omkring 0,025 kg X 52 uger = 1,3 kg. Der er således hverken teoretisk eller empirisk grundlag for Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Selvom der er andre store sundhedsgevinster ved at motionere mere, ikke mindst samtidigt med vægttab, så er det jo opnåelse af vægttab, der rådgives om.

Overvægt skyldes mere end slik og motion

Findes der et videnskabeligt studie der viser, at 90 gram mindre slik hver dag giver et årligt vægttab på 12 kg? Nej, det er aldrig gennemført, og Sundhedsstyrelsens anbefalinger er baseret på rent skrivebordsarbejde, udført på forkerte forudsætninger, og derfor er resultatet gruelig galt. Til gengæld advares der i verdens førende tidskrifter mod at lave den beregningsfejl, som er grundlaget for de vidtløftige vægttab i ”små skridt”. Sundhedsstyrelsen bør trække dette materiale tilbage, og give de overvægtige borgere reel information.

Sundhedsstyrelsens regnestykker signalerer desværre også, at overvægt kan kureres ved at spise mindre slik, flere æbler og motionere lidt mere, men budskabet indebærer også, at når man spiser slik i stedet for æbler, og mangler sin daglige motion, så fører disse vaner til store vægtøgninger – hvilket meget nemt kan læses som ”Hvis du dagligt spiser en pose slik i stedet for to bananer og ikke motionerer en halv time, så kan det føre til en overvægt på mere end 20 kg på blot ét år. Vupti – her har vi altså forklaringen på, at 15-20 % af danskerne er svært overvægtige. Det er deres egen skyld, og årsagen er, ifølge Sundhedsstyrelsen at man har nogle forkerte vaner, og det ikke kræver alverden at lægge den om, og slippe af med sin overvægt.

Større vægttab er forbundet med større langtidssucces

Hvilke behandlingstilbud bør de svært overvægtige have, når der er usikkerhed om årsagen til overvægten ? Der er solid dokumentation for at de moderne fedmeoperationer er effektive, men de er meget kostbare, og forbundet med bivirkninger, og bør derfor forbeholdes de svært overvægtige med alvorlige komplikationer til deres fedme. Men den nyere forskning viser også, at den mere intensive diætetiske behandling giver store initiale vægttab, som hos en del patienter også holder på sigt. Det ikke det langsomme vægttab (som i ”Små Skridt”), men det større, hurtige vægttab, som holder vægten bedre på længere sigt. Vi kan endnu ikke helbrede svær overvægt, men et behandlingsprogram der omfatter intensiv kostbehandling, øget motion, adfærdsmodifikation med fokus på mulige fedmefremmende faktorer som mangel på søvn, lægemidler, stress etc. kan hjælpe mange overvægtige. Helbredelse kræver nok en bedre indsigt i årsagerne til svær overvægt.

Hvad er årsagen til svær overvægt?

Der er stor tvivl om hvad der har udløst fedmeepidemien, og derfor også hvad der ligger bag at den enkelte bliver overvægtig. Det er selvfølgelig rigtigt, at der over lang tid er indtaget mere energi end forbrugt, men overskuddet er så lidt på døgnbasis at det ikke kan iagttages, endsige måles med de fineste apparater. Det der kan ses er, at svært overvægtige spiser mere og rører sig mindre, men det er følger af fedmen. Det er meget svært at komme til bunds i årsagerne, netop fordi det er så lidt og tager så lang tid at udvikle. Fedmeepidemien i Danmark er blandt børn og unge kommet i bølger, og den første startede med dem, der var født 1942, dvs længe før der var noget af det, vi ellers giver skylden for fedme, Cocacola, fastfood, TV, biler med mere, og mens de ting kom til landet, skete der ikke noget med fedmeforekomsten. Epidemien holdt pause for så pludseligt igen at stige brat og voldsomt fra dem født 1971 og frem. Kæmpestore befolkningsundersøgelser har heller ikke kunnet påvise at vægtstigning indtraf hos dem, der spiste mest og rørte sig mindst på et givet tidspunkt. Vi ved at psykologiske og sociale forhold er forbundet med senere fedme, men det kan ikke forklares ved at er grådige og dovne. Der er mange forskellige ideer i spil for tiden om hvad der har ændret sig, som har udløst fedmeepidemien. Påvirkninger af forældrenes sæd og ægceller, påvirkninger af fosteret under graviditeten, spædbarnets kost, virusinfektioner i fedtvæv og hjerne, tarmens bakterieflora som følge af kostændringer og antibiotika, hormonforstyrrende stoffer, øget kuldioxidindhold i atmosfæren, psykisk eller social usikkerhed læst af kroppen som usikkerhed om fremtidig energiforsyning. Meget tyder på at størrelsen af kroppens fedtdepoter er reguleret på måder vi ikke kender, snarere end at være et depot, hvor overskydende energi lægges ind. Kroppens vægtregulering er meget komplekst og selv små ændringer i hormoner og signalstoffer kan udløse vægtændinger. Der skal forskes grundigt i alle disse muligheder, og der er ingen tvivl om at skal fedmeepidemien vendes på længere sigt skal vi have fat i rødderne til den og hive dem op!

Forsimplede budskaber bidrager til stigmatisering

Som vi allerede har redegjort for, så er Sundhedsstyrelsens råd vildledende, idet der ikke er skyggen af videnskabeligt belæg for, at ”Små skridt” kan bidrage til at man kan slippe af med sin overvægt, hverken på ét eller fem år. Med disse fejlagtige råd stempler styrelsen indirekte de overvægtige som lade og nydelsessyge, uden den nødvendige ryggrad til at foretage de beskedne ændringer i livsstilen styrelsen advokerer for. Overvægtige er i forvejen stigmatiserede i samfundet, og de sidste de har brug for er en blåstempling af stigmatiserende myter fra vores øverste faglige myndighed. Blandt forskere er der voksende erkendelse af, at overvægtsproblemet ikke løses ved at punke det enkelte individ til at tage sig sammen og spise mindre og motionere mere. Var dét den løsning som virker, så var forekomsten faldet gennem de sidste 50 år, ikke steget så dramatisk, som den er. Løsningen ligger i at gribe ind i de meget komplekse ændringer i samfundet, som har medført den uheldige udvikling. Om end der ikke hersker enighed blandt forskere om hvilke faktorer der er ansvarlige for fedmeepidemien, så er der enighed om, at det er samfundsfaktorer som skal ændres for at forebygge, og de som allerede er ramte af den svære overvægt må vi hjælpe med behandling, så godt som vi nu kan.  

 

Fodnote:

1.Hall KD et al.  Am J Clin Nutr. 2012;95:989-94.
2. Katan MB & Ludwig DS. JAMA. 2010;303:65-6.
3. Richardson CR et al.   Ann Fam Med. 2008;6:69-77.

 

Arne V. Astrup er professor og leder af Institut for Ernæring, Fysisk Aktivitet og Idræt, ved det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Christian Bitz er cand.scient. i Human Ernæring, og forskningschef ved Enheden for Forskning i Ernæring, Herlev Hospital.

Thorkild I.A. Sørensen er professor i metabolisk og klinisk epidemiologi ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.