Støj og arkitektur får byfugle til at synge højere – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SCIENCE > Presse > Nyheder > 2012 > Støj og arkitektur får...

22. february 2012

Støj og arkitektur får byfugle til at synge højere

Fuglekvidder

Gråspurve, solsorte og musvitter er kendt for at synge med en højere frekvens i byer. Tidligere mente man, at fuglene gjorde det for at komme op i et toneleje, hvor der ikke er så meget støj, men nu har forskere fra Københavns Universitet og Aberystwyth University i England opdaget, at det ikke kun er bystøjen, der ændrer fuglenes måde at synge på, men også byens arkitektur.

MusvitFugle i byer synger anderledes og med højere frekvens end i skovene. De skal trænge igennem en bastant mur af støj fra trafik, maskiner og mennesker. Men også arkitekturen påvirker fuglekvidren. Det viser en undersøgelse, som netop er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift "PLoS One".

Ny forklaring

- Byarkitektur er en afgørende faktor for, hvordan fugle i byer synger. Storby-larm ligger normalt i de lavere frekvensområder af lydspektret, så det kunne umiddelbart synes, at være smart af fuglene at skille sig ud ved at synge på de høje frekvenser og eller synge kraftigere for at overdøve støjen. Men som nye forsøg viser, er det ikke hele forklaringen, siger professor Torben Dabelsteen, Sektion for Økologi og Evolution, Biologisk Institut på Københavns Universitet, der er en af ophavsmændene til undersøgelsen.

Byen spiller ind på sang

En del forskere  har aldrig rigtig troet på, at fuglenes højere toneleje i byområder udelukkende skyldes bystøjen. Enten direkte fordi fuglene prøver at rykke tonerne op og væk fra støjen, eller indirekte ved at fuglene synger kraftigere for at overdøve menneskeskabt støj.

- Nu har vi ved hjælp af kontrollerede lydafspilningsforsøg vist, at de højere frekvenser i byfugles sang også går mere klart igennem i byer på tider, hvor der slet ikke er trafikstøj. Det viser, at også byernes fysiske struktur må spille en væsentlig rolle for de forhøjede frekvenser, fortæller Torben Dabelsteen.

Huse, gader, åbne pladser og smalle stræder reflekterer og forvrænger alle lyd på forskellig vis, og det er fuglene nødt til at tage højde for. Byfugle kan nemt få øje på hinanden, men må reducere ekkoer fra bygninger og stræder for at trænge igennem.

Skingre byfugle

Fugle udenfor byerne behøver ikke at kvidre løs for fuld styrke. For selvom træer og blade i skoven også forvrænger lyden igennem refleksioner, så blokerer de samtidigt for klart udsyn. Derfor bruger skovens fugle forvrængningen til at afstandsbedømme og lokalisere hinanden.

- Byboere kan igen glæde sig til livlig fuglesang i det kommende forår, og selv om en sideeffekt af byfuglenes kraftigere sang er, at de faktisk synger mere skingert, er det ikke noget vi normalt kan høre, oplyser Torben Dabelsteen.

Kontakt

Torben Dabelsteen, professor mso
Sektion for Økologi og Evolution, Biologisk Institut
Københavns Universitet
Tlf.  3532 1305, priv. 48263426