23. juli 2007
Myre-dronninger med elefant-hukommelse
Mange myre-dronninger bliver slået ihjel af arbejderne, så der kun er en dronning tilbage i kolonien. Og hos nogle myre-arter slås dronningerne indbyrdes om magten indtil døden. Men der findes også myre-arter, hvor dronningerne godt nok slås indbyrdes, men de slår ikke hinanden ihjel. I stedet finder "de tabende dronninger" en naturlig plads i hierarkiet under vinder-dronningen, viser ny opsigtsvækkende forskning fra Københavns Universitet, som det ansete engelske videnskabelige selskab The Royal Society netop har offentliggjort.
I myrernes verden er "det svage køn" det stærkeste. Men ikke mere end, at arbejder-myrer slår "overflødige dronninger" ihjel, så der kun én tilbage i boet. I andre tilfælde kæmper myredronninger indbyrdes om magten til døden, så vinderen er den eneste til at lægge æg og herske over koloniens arbejdere og soldater.
Sådan har den gængse opfattelse af myrernes univers været - med op mod 12.000 forskellige arter på verdensplan. Men nu har et internationalt forskerhold på Københavns Universitet fundet ud af, at der også er myrearter, hvor dronningerne godt nok kæmper om magten, men lader nåde gå for ret, så de svagere dronninger efter kampen får en naturlig plads i hierarkiet på forskellig vis.
Det er den italienske forskningslektor, Patrizia D'Ettorre, som sammen med to stipendiat-studerende, schweizeren Stephanie Dreier og hollænderen Jelle van Zweden, står bag de opsigtsvækkende undersøgelser. Feltforsøgene blev udført i en kakaoplantage syd for den brasilianske by Salvador, hvor de tre forskere studerede to lokale myrearter og deres dronninger. Senere blev resultaterne bearbejdet på Biologisk Institut på Det Naturvidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet.
"Vi fandt ud af, at disse myre-dronninger kunne genkende hinanden på deres indbyrdes kemiske lugt over en længere periode og på den måde skelne mellem ven og fjende. Adfærdsmæssigt betyder det, at f.eks. den stærkeste bliver hjemme i kolonien, mens de svage dronninger bliver sendt ud efter føde til hende, når førstedamen skal lægge æg. Senere hen er de svage dronninger også med til at lægge æg og på den måde styrke kolonien med mange flere individer end normalt," forklarer Patrizia D'Ettorre, hvis forskerteam på Københavns Universitet er blandt de førende på europæisk plan, hvad angår studier af myrer og deres sociale liv.
Normalt genkender myrerne hinanden på "den kemiske uniform" så at sige. En fælles lugt - at de tilhører samme koloni. Men i dette tilfælde fandt de tre forskere ud af, at de brasilianske dronninger kunne genkende og huske hinanden på deres individuelle kemiske lugt - i sammenligning med f.eks. hvepse, som kan se forskel på hinanden gennem deres forskellige ansigtstegninger.
"Det interessante er, at disse myrer lagrer disse lugte i deres hukommelse, så de kan skelne mellem individer. Det er spændende i kollektive samfund som myrernes verden. Samtidig har det også en stor fordel at være flere dronninger i en nystartet koloni. Én kan blive hjemme og lægge æg og senere passe på, at afkommet ikke bliver ædt af edderkopper eller insekter, mens hendes meddronninger sørger for mad til hende under opstartsfasen, hvor en myrekoloni er meget skrøbelig og udsat for fare fra omverdenen," fortæller Patrizia D'Ettorre.
I øjeblikket er forskerholdet i gang med at undersøge, om der findes tilsvarende eksempler blandt danske myre-arter. Og næste år går turen til Panama, hvor forskerholdet skal studere nogle lokale myrer, der minder om de to brasilianske arter, der går ind for "fler-dronningeri".
Projektet på Københavns Universitet er finansieret af EUs Marie Curie Excellence Bevilling "CODICES" i samarbejde med Danmarks Grundforskningsfonds Center for Social Evolution.
Yderligere oplysninger:
Patrizia D'Ettorre på telefon 2051 2972 eller pdettorre@bi.ku.dk
www.bi.ku.dk/codices
www.bi.ku.dk/cse