Jeg vil være med til at påvirke og forbedre forskningen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SCIENCE > Forskning > ForskerFokus > 2015 > Jeg vil være med til a...

27. oktober 2015

Jeg vil være med til at påvirke og forbedre forskningen

Kvinder på SCIENCE

Fem skarpe til professor MSO Jette Bredahl Jacobsen, som er tiltrådt som viceinstitutleder for forskning (VILF) på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi pr. 1. okt.

Professor Jette Bredahl Jacobsen, Fødevare- og Ressourceøkonomi

Jette Bredahl Jacobsen

Af: Katherina Killander, SCIENCE Kommunikation

Uddannet forstkandidat, ph.d. i skovøkonomi og har siden arbejdet med miljøøkonomi som professor MSO på SCIENCE. Hun sidder desuden i Klimarådet, hvor hun rådgiver regeringen om, hvordan Danmark kan nå 2050-målene om reduktion af CO2. 

Jette Bredahl forsker også i værdisætning af biodiversitet og alt det, der ikke er markedsomsat i kroner og ører, f.eks. en tur i skoven, frisk luft og rent grundvand. Hun arbejder desuden med klimatilpasning, eksempelvis hvordan vi skal tilpasse og anlægge skovområder, så de kan overleve klimaforandringer i fremtiden.

Hvorfor har du takket ja til stillingen?

Allerførst vil jeg sige, at det har været vigtigt for mig, at jeg kan beholde mit professorat og blive ved med at forske og undervise i miljø- og ressourceøkonomi, som er et fagområde, jeg finder spændende. 

Som forsker er det sommetider nemt at fokusere meget snævert på ens eget forskningsområde.  Så da jeg blev spurgt om jeg ville påtage mig hvervet som VILF, tænkte jeg, at det kunne være en mulighed for at få et bredere perspektiv på, hvad der foregår på SCIENCE. Og så tror jeg også, at det for mig handler om, at jeg gerne vil være med til at påvirke de rammevilkår, der er for forskningen (finansiering, adgang til infrastruktur m.m.) så vi kan lave endnu bedre forskning.

I min nye stilling er jeg eksempelvis med til at beslutte, hvordan vi sikrer og måler, at den forskning, som vi bedriver, er relevant og af høj kvalitet,  hvordan vi organiserer ph.d. området og i det hele taget, hvordan vi får det hele til at spille sammen, så vi får den bedst mulige forskning.

Hvad er dit hovedfokus i stillingen?

Mit fokus er at være et godt bindeled mellem forskningsudvalget på institutniveau og fakultetsniveau. Det betyder bl.a. at skabe gode rammer for synergi og tværgående forskning mellem de enkelte sektioner og også til andre institutter.

Du indgår også i instituttets ledelse. Hvordan er det at være eneste kvinde i en ledergruppe hvor resten af mænd?

Jeg er lige tiltrådt, så indtil videre har jeg kun nået at deltage i et enkelt internat med ledelsesgruppen. På en eller anden måde gør kønsfordelingen ikke den store forskel for mig, fordi det faglige er i fokus.  Jeg oplever ikke umiddelbart, at det er sværere at gøre sig gældende som kvinde i en mandsdomineret gruppe. Men det er klart, at kommunikationen er anderledes i en ren mandegruppe – ift. en ren kvindegruppe.

I virkeligheden tror jeg mere, det handler om personlighed end om køn. Nogle personligheder fylder mere, andre mindre.  Og så har jeg i mit fagområde altid været vant til, at der var mange mænd. Da jeg begyndte som ph.d. studerende, var vi to kvinder og alle andre var mænd. Det har dog ændret sig nu.

Du har mand og barn. Hvordan får du karrieren og familielivet til at hænge sammen?

Jeg er sådan, at når jeg er på arbejde, så arbejder jeg ret effektivt og fokuseret, så jeg bruger ikke så meget tid på arbejde, som jeg har hørt andre gøre.  Når jeg arbejder derhjemme, kan min mand se tv ved siden af uden jeg hører det. Men det er klart, at hvis man vil være administrativ leder eller eksempelvis professor, så kræver det en relativ stor arbejdsindsats.

Heldigvis er det jo sådan inden for forskningen, at man har en relativt fleksibel arbejdstid. Så min mand og jeg har delt det sådan, at min mand møder tidligt og henter, mens jeg møder senere og afleverer - og så bytter vi indimellem, når vi skal et eller andet. 

Jeg er sjældent på kontoret til sent. Så arbejder jeg hellere om aftenen. En typisk arbejdsdag møder jeg ved halvni-tiden og går kl. fire. Men der er ikke så mange typiske arbejdsdage; jeg tilpasser dem efter hvad der passer ind både på hjemmefronten og på arbejdet. Ofte tager jeg også en tørn om aftenen.

Jeg tilstræber ikke at arbejde i weekenden. Men ofte arbejder jeg et par timer søndag aften. Så jeg bestemmer i høj grad selv, hvornår jeg vil arbejde og derfor oplever jeg generelt, at ugen hænger godt sammen for os som familie.

Er der ulemper ved dit nye karrierevalg?

Jeg har fået mindre tid til at forske. Det har været mit trade-off. Tiden skal tages fra noget andet. Men samlet set er det det hele værd.