Finansiering > Private Fonde > Hjælp til budgetlægning

Hjælp til budgetlægning

Hver private fond har sin egen finansieringsprofil. Det er derfor svært at pege på generelle retningslinjer for, hvad man kan søge om midler til, og hvordan budgettet skal opstilles. Vær derfor opmærksom på dét, når du læser opslaget fra den relevante fond.

De større private fonde offentliggør deres retningslinjer for budgettering, som fx Lundbeckfonden. Mindre fonde har ofte ikke den slags formaliserede procedurer for budgettering. Det betyder dog ikke, at bestyrelsen ikke har klare holdninger til, hvad de støtter og hvad de ikke støtter. Det er derfor altid en god ide at ringe til fondens administrator/sekretariat og spørge ind til dette: Hvad kan man officielt søge om, og lige så vigtigt, hvad er fondens generelle uddelingsprofil - hvad plejer de at give penge til?

Når du har opstillet dit budget, så specificér altid i budgetnoter, hvad pengene går til, fx under 'Drift', 'Apparatur' og 'Ph.d.', hvis sådanne poster indgår i budgettet.

Medfinansiering

Enkelte fonde beder om, at man opregner medfinansiering fx i form af de involverede forskeres arbejdstid. Tilsvarende beder nogle fonde om, at man angiver anden ekstern finansiering til projektet. Det er en god ide at undersøge ved fonden, hvorfor de spørger om dette. Nogle fonde ønsker det fulde 'ejerskab' over projektets finansiering. Her kan det være en god ide at nedtone den eksterne finansiering fra andre kilder. Modsat ønsker andre fonde at se, at der er andre fonde, der har vurderet at forskningen er værd at støtte.

Det er sjældent, at private fonde stiller krav om konkrete modydelser for bevillinger, sådan som fx Grundforskningsfonden kræver ph.d.-stipendier og flere faste stillinger for deres bevillinger.

Overhead

De fleste private fonde betaler ikke overhead på deres bevillinger. Derfor er det vigtigt, at der er budgetteret rigtigt fra starten, så instituttet ikke får uventede udgifter på bevillingen. Tjek dog for en sikkerheds skyld med fonden, om de er villige til at betale overhead.

Taxameter

Ofte vil alle udgifter relateret til ph.d.-stipendier (taxameter, løn, matrikulation og vejledning) angives som en samlet sum, mens udgifter til ph.d.-drift (reagenser mv.) ofte vil skulle angives under den overordnede driftspost for hele projektet. Tjek dog dette med fonden, inden du sender din ansøgning af sted! Og så er det altid en rigtig god ide at angive i budgetnoter, hvordan du er kommet frem til det sumtal, der knytter sig til ph.d.-posten i budgetskemaet.

Ph.d. taxameter

Det Naturvidenskabelige Fakultet har fastsat generelle retningslinjer for ph.d.-taxameter, svarende til et minimumsbeløb på 80.000 kr./år for ph.d.-stipendier inden for de eksperimentelle fag og 50.000 kr./år for ph.d.-stipendier inden for de teoretiske fag. For ph.d.ere, der er indskrevet ved, men ikke ansat ved fakultetet, fastsættes et minimumsbeløb på 50.000 kr./år.

Ved ansøgninger om ph.d.-stipendier skal der, ud over løn, sikres fuld finansiering af ph.d.-taxameteret, f.eks. ved samfinansiering mellem eksterne finansieringskilder og institut. Dækning af de enkelte budgetposter i ph.d.-taxameteret kan bero på forhandlinger med den/de eksterne finansieringskilde(r) og instituttets medfinansiering.

Ph.d.-taxameteret (også kaldet ph.d.-uddannelsestakst eller ph.d.-studieafgift) skal dække fakultetets udgifter til administration, kurser, materiale/udstyr/IT, rejser, konferencedeltagelse, vejledning, bedømmelse m.v. i tilknytning til et ph.d.-forløb.

Løn

Der findes tabeller til budgettering af løn for videnskabelige og tekniske medarbejdere. Find tabellerne i højreboksen 'Hjælp til beregning af lønudgifter'. 

Husk, at du skal tjekke dit budget af med instituttets administrationscenter, og at din institutleder skal godkende ansøgningen inklusiv budgettet.